Nyhedsanalysen

Glæder og fornøjelser

Sociolog Zygmunt Bauman.

Og så er det i dag, at vi på denne plads bare glæder os over at være til. Urd var over os, men nu er den overstået, og der er ikke andet tilbage af den end et opslag på Wikipedia. Så meget for vindstød af dobbelt orkanstyrke på Færøerne. Belært at erfaringer med kulinger og andre stormvejr som Helga, Gorm, Freja, Egon, Dagmar, Alexander, Carl, Bodil og Allan holdt danskerne på hat og briller, og ingen herboende kom vist noget til, gudskelov heller ikke den tosse, som i går formiddag valgte at stå ud af sin bil på en af Hanstholm Havns tværmoler, hvorefter både mand og bil blev skyllet i havnebassinet (men hevet op igen af havnevagten).

Det kan man jo godt glæde sig over, og hvis det ikke er nok, kan vi henlede opmærksomheden på den liste med 99 årsager til, at 2016 har været et godt år, som vi delte med dig i går. Må vi eksempelvis henlede opmærksomheden på listens nummer 43: den globale udledning af CO2 fra forbrænding af fossile brændstoffer steg ikke i 2016 (ligesom den i øvrigt heller ikke gjorde i 2015 og 2014). Heureka, for fanden! Eller hvad med nummer 70: i juli plantede 800.000 frivillige i Indien 50 millioner træer på én dag.

Hvis sådan noget alligevel er for stor en mundfuld, er vi også leveringsdygtige i  good news af mere kuriøs karakter. Kender du teksten til den afdøde amerikanske rapper 2Pacs sang ‘Hail Mary’? ”Revenge is like the sweetest joy next to getting pussy” osv. Nej, vi havde den heller ikke helt præsent. Men under en julegudstjeneste i Sri Lanka blev der for nylig omdelt et trykt hæfte med en salme om jomfru Maria. Ved en fejl havde nogen kopieret 2Pacs tekst, så der i stedet for sådan noget som ”Hail Mary full of grace, the Lord is with thee” stod ”Do you want to ride or die?”

Den historie kan vi takke globaliseringen for! Hvis det stadig kniber med optimismen og begejstringen, så er der hjælp at hente hos makkerparret (hvis vi må kalde dem det) Zygmunt Bauman og Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832). Tidligere på året havde tv-stationen Al Jazeera et stort interview med den nu 91-årige polske sociolog, og de har vist brugt nogle af lydbidderne fra interviewet til at lave en fin lille animeret film, hvor han gør sig nogle betragtninger om begrebet ‘happiness’. Bauman fortæller en anekdote om den romantiske tyske digter Goethe: ”Han blev spurgt, om han havde haft et lykkeligt liv. Og hans svar var: ‘Ja! Jeg har haft et meget, meget lykkeligt liv.’ ‘Men’, tilføjede han straks, ‘jeg husker ikke en eneste lykkelig uge‘.”

Den kan du gruble lidt over. Men du kan selvfølgelig også gå ind og kigge på resten af gamle Baumans svar. Han går heldigvis stadig lyslevende rundt iblandt os.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12