Baz Ratner/AFP/Ritzau Scanpix
Hedebølger, naturbrande og temperaturerne i Europa er som den svenske stangspringer Armand Duplantis; de sætter rekorder, som overgås igen og igen. Og nok også snart igen. For Europa er det kontinent i verden, hvor temperaturen stiger hurtigst.
“2026 er kun begyndelsen,” siger den svenske klimaforsker Johan Rockström til The New York Times. “Det vil uundgåeligt blive værre. Det vil blive værre og værre og værre, indtil vi – det frygter jeg – vil overskride grænserne for, hvad vi kan tilpasse os til.”
I mellemtiden bliver der slået andre rekorder, der under disse omstændigheder burde være yderst malplacerede. Såsom “rekordsommer” i Københavns Lufthavn og døgnlange flyveture.
Tirsdag landede et passagerfly (uden passagerer) ejet af det australske flyselskab Qantas i Toulouse efter 24 timer og 24 minutter i luften.
Flyvningen er en del af Qantas’ langvarige ambition om at etablere en daglig direkte rute mellem Australien og London.
Kunne du klare en 20-timers flyvetur, spurgte BBC, der ukritisk videreformidlede flyselskabets fortælling. For at imødekomme bekymringer om blodpropper er der et wellness-område ombord, hvor man kan strække ud. Jetlag løses ved at tilsætte chili til morgenmaden, mens døgnrytmeforstyrrelser klares med særligt udviklet kabinebelysning med indstillinger som ‘solopgang’, ‘solnedgang’ og ‘vågen’.
Snarere burde man måske stille spørgsmålet, om planeten kan klare de mange flyvninger, der foretages, særligt i denne sidste uge af juli, der ifølge Flightradar24 er den mest travle for flytrafikken.
I 2018, da græsset var særdeles gult i Danmark, forudså Solveig Roepstorff, som er psykolog og medlem af Climate Psychology Alliance, at vi ville rejse mindre sydpå om sommeren. Ifølge Københavns Lufthavn var det dog netop sydpå, til Spanien, Italien og Frankrig, at flest rejste hen i juni – med en samlet fremgang på fem procent i forhold til sidste år.
Til Politiken har Roepstorff i år erkendt, at hun tog fejl med sin forudsigelse: “Jeg tror, rejselysten bliver ved, indtil et kollaps bliver så voldsomt, at det medfører store strukturelle ændringer. Vi er vant til at flyve, så det gør vi. Og fornægtelse, benægtelse og fortrængning er i spil her.”
Spørgsmålet er, om denne sommer, hvor flere end 300.000 mennesker i Frankrig og Spanien er blevet evakueret eller tvunget til at forlade deres hjem på grund af naturbrande, der er blevet forstærket af klimakrisen, udgør dette kollaps.
Noget tyder dog på, at vi er så forblændede af flyrejser og solferier, at vi ikke ænser flammerne. Torsdag morgen lettede to fly fra Københavns Lufthavn til den græske ø Kreta, hvor tre brandmænd netop havde mistet livet under slukningen af en voldsom naturbrand.
Var det egentlig ikke netop på Kreta, at Daidalos konstruerede de skæbnesvangre vinger af fuglefjer og bivoks til sig selv og sin søn Ikaros? /Emilie Ewald