Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Med krigen i Ukraine tjente energihandlere stort på de kolde vintre. Våbenaktierne skyder i vejret, når Israel bomber Gaza. Og olieselskaberne er i øjeblikket kun blevet rigere, jo længere tid Hormuz-strædet er lukket, og olieleverancerne er sparsomme.
Det sidste blev igen bekræftet, da man tirsdag aften kunne læse, at otte af verdens største olieselskaber har overskud på svimlende 90 milliarder dollars – svarende til næsten 600 milliarder danske kroner – som de har høstet på blot tre måneder.
Den sidste uge har de otte virksomheder Aramco, BP, Shell, Equinor, TotalEnergies, Eni, Chevron og ExxonMobil kunnet offentliggøre regnskaber, der er historisk høje – alene ved at gøre ingenting. De har ikke rørt en finger og har tjent de fleste af deres penge på overnormale profitter – de såkaldte windfall taxes – på USA’s krig i Iran.
Som The Guardian formulerer det, har virksomhederne tilsammen brugt “den største afbrydelse af fossile brændstofforsyninger i markedets historie” til at fordoble deres profitter sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
“Paradokset er svært at overse: På et tidspunkt, hvor det er mere presserende end nogensinde at reducere brugen af fossile brændstoffer, har de økonomiske gevinster ved at fortsætte udvindingen aldrig været større,” skrev den franske økonom Gabriel Zucman i foråret på sin Substack.
Alligevel synes der ikke at være mange, der har sat et loft på gevinsterne.
I USA har præsident Donald Trump brugt anledningen til at sige det åbenlyse: at olieselskaberne tjener for mange penge, og at de burde “give noget af det tilbage til offentligheden”. Men glemmer bare at nævne, at netop olie- og gasindustrien er blandt hans egne største økonomiske støtter, og at han under sin sidste valgkampagne direkte bad oliedirektører om 1 milliarder dollars i donationer for til gengæld at lade dem betale mindre i skat. En demokratisk senator kaldte det “definitionen på korruption”.
I april foreslog fem europæiske lande – Østrig, Tyskland, Italien, Portugal og Spanien – i foråret at indføre EU-lovgivning, der skal beskatte ekstraordinære profitter for de energiselskaber, der tjener penge på krigen i Iran. I et brev til den nederlandske klimakommissær Woepke Hoekstra skrev de, at det ville “sende et klart budskab om, at de, der drager fordel af krigens konsekvenser, skal yde deres bidrag til at lette byrden for den brede befolkning”.
Dog har EU endnu til gode at indføre en sådan skat, blandt andet på grund af de juridiske usikkerheder, den er omgærdet af. I 2022 indførte EU en særskat på energivirksomheder i forbindelse med krigen i Ukraine, som medlemslandene skulle implementere, og som en række olieselskaber siden sagsøgte flere af dem for.
Til Altingets EU-podcast sagde den danske energikommissær i EU Dan Jørgensen i april, at det var for tidligt at tale om overnormale profitter: “Vi er ikke der, hvor der er overnormale profitter i systemet lige nu.” Men tallene viser noget andet. Der er noget, der ikke går op. For som Zucman også skrev:
“Benzinpriserne kan godt stige, men i modsætning til i 1970’erne drager mange mennesker i USA – især mange, der står Trump nær – i sidste ende fordel af dette gennem deres finansielle aktiver. Det er svært at forstå, hvor længe konflikten i Iran [har varet], hvis man ignorerer det her ubehagelige regnestykke.” /Emma Louise Stenholm