Alex Karp med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij. Ukrainian Presidential Press Service/Reuters/Ritzau Scanpix
Topchefen Alex Karp, som ifølge ham selv er socialist og en “galning”, elsker at tale om revolution. Og han gør det gerne i anledning af, at hans virksomhed Palantir Technologies, der sælger software som myndigheder og regeringer kan bruge til overvågning, offentliggør et godt regnskab. I februar sidste år, hvor han kunne præsentere en rekordomsætning, begyndte han et brev til sine aktionærer sådan her: “Vi befinder os stadig i de allerførste faser – begyndelsen af første akt – af en revolution, der vil udspille sig over år og årtier.”
Denne uge offentliggjorde virksomheden, der blandt andet har USA’s immigrationsmyndighed ICE, det israelske militær IDF, europæiske regeringer og Ukraine blandt sine kunder, et imponerende regnskab for årets andet kvartal. Nu har Karp for alvor fundet fanerne frem: “Revolutionen for uafhængighed og suverænitet over kunstig intelligens er nu i fuld gang,” skriver han til aktionærerne. Selskabets omsætning er vokset med 93 pct. til 1,94 mia. dollars sammenlignet med samme kvartal året før – langt mere, end analytikere havde forventet.
Karp beskriver tallene som “svimlende”, og det er da også relativt desorienterende, at så meget dårlig presse om Palantirs technofascistiske manifest, tætte bånd til Trump-administrationen og potentielle rolle i angrebet på en pigeskole i Iran, hvor 168 børn blev dræbt, ikke har formået at slå softwareselskabet ud af kurs. Tydeligvis tværtimod.
En revolution indebærer en form for magtskifte, og Karp benytter lejligheden til at advare mod at lægge magten i hænderne på techvirksomheder, der bygger store sprogmodeller. Eller som han siger lidt mere frit fra leveren: “En lillebitte gruppe mennesker, der bor et lille sted, og som på en eller anden måde tror, at de – fordi de spiser grøntsager og ikke støtter krig – fortjener at få kontrol over alle produktionsmidlerne i dette land”.
Selvom kritik af techgiganter er kærkommen, virker det ikke meget mere betryggende at gøre en anden techvirksomhed til bannerfører. Særligt ikke én, der er entusiastisk pro-militær, undgår at betale sin skat i Europa og har flere centrale ledelsesskikkelser, der udtaler sig direkte anti-demokratisk.
Det har Europa efterhånden opdaget, og ifølge Politico er flere europæiske lande i gang med at finde alternativer til Palantir. Frankrigs efterretningstjeneste har netop erstattet Palantir med en national udbyder, mens Storbritannien til februar skal beslutte, om de vil opsige Palantirs kontrakt med det britiske sundhedsvæsen NHS.
I Danmark har Palantir siden 2018 leveret teknologien bag politiets såkaldte “supervåben” – IT-systemet POL-INTEL – og fakturaer, som Altinget har fået aktindsigt i, viser, at det danske forsvar har købt ydelser af virksomheden (betalingsmur).
Desuden er Palantir i øjeblikket en af tre virksomheder, der forsøger at få fingrene i en milliardkontrakt med Forsvaret. Og selvom forsvarsminister Jeppe Bruus (S) helst vil købe europæisk, vil han ikke udelukke ikke-europæiske virksomheder (betalingsmur).
Før den endelige beslutning træffes, er det dog værd at lytte en ekstra gang til de forhenværende medarbejdere i Palantir, som sidste år advarede om, hvad Karps revolution egentlig omfatter: “De store tech-virksomheder, herunder Palantir, er i stigende grad medskyldige i at normalisere autoritære tendenser under dække af en ‘revolution’, der ledes af oligarker. Vi må modstå denne tendens.” /Emilie Ewald