Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Spiralsagen spøger stadig for regeringen. Særligt i denne uge, hvor regeringens forslag om en godtgørelse til de grønlandske kvinder ventes at blive stemt igennem, og hvor hele to rapporter om Danmarks ansvar i sagen (og mulige begåelse af folkedrab) fredag ventes at blive offentliggjort.
Før godtgørelseslovforslaget – der vil give 300.000 kr. til de kvinder, som uden samtykke har fået opsat spiral – tirsdag bliver andenbehandlet i Folketinget, er sundhedsminister Ida Auken (S) allerede på pletten med en mindre indrømmelse. I et folketingssvar uddyber ministeren i hvert fald, at kvinder, der får afslag på godtgørelsen, alligevel vil kunne klage administrativt, og dermed ikke behøver gå rettens vej. Det manglede da også bare.