Huller i milliardregnskaberne

Datacentre er ikke kun et problem på grund af deres massive elforbrug, optag af store landarealer og gene for lokalbefolkninger – de kan også vise sig at være en tikkende bombe under hele det finansielle system.

Der er nemlig hul i regnskabet hos mange af de store tech-giganter, som har pyntet sig for investorerne og skrevet datacentrenes omkostninger ud af deres egne balancer.

Skjult gæld

For at finansiere efterspørgslen på infrastruktur til kunstig intelligens, herunder særligt datacentre, gør virksomheder som bl.a. Meta, Microsoft og Amazon i stigende grad brug af ikke-balanceført låntagning – eller som Bank for International Settlement (BIS) kalder det: shadow borrowing.

Når Meta skal skaffe finansiering til udbygning af nye datacentre, foregår det ofte gennem oprettelsen af et separat selskab (SPV), der har det primære formål at eje og optage lån til udbygningen af datacenteret. Selskabet – SPV’en – holder gælden, mens Meta forpligter sig til fremtidige betalinger for leje af datacentret.

Hvor traditionelle lån fremgår under passiver på en virksomheds balance, er gælden – dvs. de fremtidige lejeforpligtelser – skjult i Metas regnskaber. Det er nemlig først, når datacentrene går i drift, at betalingerne kommer til at fremgå i regnskaberne. Indtil da står de kun som fodnoter i Metas kvartalsregnskaber. En slags skjult gæld.

En undersøgelse viser, at de fem største tech-virksomheder, der driver datacentre og cloud-infrastruktur, har langt mere skjult gæld end rapporteret gæld. Tilsammen har Alphabet (Googles moderselskab), Microsoft, Amazon, Meta og Oracle en skjult gæld på 1,65 billioner dollars, som er mere end deres officielle gæld på 1,35 billioner dollars. I Metas tilfælde udgør den skjulte gæld 420 milliarder dollars, svarende til tre gange så meget som den gæld, der fremgår af Metas regnskaber.

Papirgevinster

Selvom tech-giganterne ikke foretager noget ulovligt med denne regnskabsmanøvre, er det med til at sløre det fulde billede af virksomhedernes økonomi. Det gør det svært for investorerne at vurdere risikoen i selskaberne.

Samtidig kritiseres KI-boomet for at være delvist drevet af en slags cirkulær økonomi, hvor Big Tech og KI-selskaber indgår aftaler om at investere i hinanden og presse hinandens værdiansættelser i vejret. Da Microsoft og Nvidia – verdens største leverandør af mikrochips til kunstig intelligens (GPU’er) – sidste år annoncerede, at de ville investere op til 15 milliarder dollars i Anthropic, mod at Anthropic til gengæld købte udstyr og tjenester af de to tech-giganter for op til 30 milliarder dollars, var det med til næsten at fordoble værdiansættelsen af Anthropic.

En værdiansættelse, der også pyntede i Googles moderselskab Alphabets regnskab, da Alphabet sidste år rapporterede om sit hidtil bedste overskud på i alt 112 milliarder dollars. Men to tredjedele af overskuddet kom fra værdistigninger på investeringer i især Anthropic og SpaceX. Cirka 98 milliarder dollars af det samlede overskud var altså urealiserede gevinster  – såkaldte paper gains – i SpaceX og Anthropic-aktier frem for reel indtjening på Googles kerneforretning.

Både skjult gæld og papirgevinster er således med til at forvrænge billedet af tech-giganternes faktiske økonomi og skaber – måske falske – illusioner for investorerne om et vedvarende KI-boom. Men hvad sker der, hvis det viser sig, at tech-virksomhederne har været for optimistiske omkring behovet for KI-infrastruktur og datacentre? /Marie Hedegaard Jørgensen og Jonas Lodahl

Læs den fulde Kære læser i torsdagens udgave af nyhedsbrevet Ude af kurs om økonomi, banker og finans af Marie Hedegaard Jørgensen og Jonas Lodahl. For tiden forsøger vi at blive bedre til at vise dig noget af alt det, vi også laver på Føljeton, og som du ikke altid ser her i det daglige flagskib.