Nyhedsanalysen
Alle i landsbyen var imod flygtninge, undtagen én familie
En midaldrende møbelsnedker håber, at hendes ben kan holde hele vejen til Aleppo. Men vigtigst af alt håber hun på at møde de lokale tyskere, så hun kan se dem i øjnene. Gå med, når journalist Tatiana Tilly går med Civil March for Aleppo i denne uge. Fredsmarchen forventes at være fremme om tre en halv måned.
Ruhland, en lille by 140 km syd for Berlin, virker mennesketom. Bageriet er lukket i dag, og der er kun et par kunder hos banken. Et solidt lag sne har lagt sig over den tyske provinsby. Her er så stille, at man kan høre det knitre, da to politibiler kommer kørende ind på byens centrale plads. Lidt efter ankommer en gruppe fremmede mennesker til byen. De er klædt i praktisk tøj og bærer et hvidt banner med ordene ‘Civil March for Aleppo’. De jubler og råber: ”Fred til Syrien! Fred til Syrien!”
En ældre dame småløber dem i møde. Hun er lokal og har påtaget sig rollen som velkomstkomité for fredsvandringen, som i øjeblikket er på vej fra Berlin i retning mod Aleppo. Det er vandreturens ottende dag – den første dag med sne. Heldigvis har byens borgmester sørget for et varmt sted, de kan overnatte.
I den lokale gymnastiksal begynder gruppen at pakke ud efter dagens vandring. Stefanie Ring placerer sirligt sin sparsomme bagage på gulvet. Hun er 49 år og arbejder normalt som møbelsnedker lidt uden for Berlin. Da hun hørte om fredsvandringen, besluttede hun øjeblikkeligt at gå med. Folk i hendes omgangskreds synes, at vandringen er tosset, fortæller hun. Det synes hun også selv. Måske vil den ikke ændre noget politisk, men på lokalt plan kan den måske gøre en forskel.
”Det vigtigste er at skabe kontakt,” siger hun. ”I dag gik vi forbi en landsby, hvor alle var på højrefløjen og imod flygtninge, undtagen én familie. De kom hen til os og sagde: ‘Det er så godt, I er her, for vi har følt os så alene’.”
Selv er hun frivillig på et asylcenter og har mange syriske venner, siger hun. De fleste af dem synes også, det er en vanvittig idé at vandre til Aleppo, fordi det er farligt og ikke til gavn for nogen. Men i dag har hun mødt en ung mand fra den syriske by Homs, som er meget bevæget over initiativet. Han hedder Mohammed Kassab, er 22 og har boet i en nærliggende landsby de seneste 13 måneder. Da en ven fortalte ham om Civil March for Aleppo, troede han, det var løgn. Derfor tog han til Ruhland for at møde demonstranterne personligt.
Da Stefanie Ring spørger, hvordan det har været at møde dem, vender han hovedet væk.
”Jeg har lyst til at græde. Det er svært at forestille sig, at der findes mennesker, som er så venlige.”
De sidder lidt i stilhed. Men Stefanie Ring vil overbevise Mohammed Kassab om, at han skal møde hendes andre syriske venner, så han kan fortælle dem om mødet med fredsvandringen. At han kan inspirere dem mere, end hun selv kunne. De næste uger vil hun prøve at skabe mere kontakt til de lokale tyskere i landsbyerne. Hun kan se i deres øjne, hvis de er imod vandringen, men hun er overbevist om, at en enkelt samtale kan ændre folks holdning.