Følelser over forsvar

Donald Trumps offensiv i Grønland var med til at fremskynde Islands folkeafstemning om at genoptage forhandlingerne om EU-medlemskab.

Det fremgår, som Politiken skrev i sidste uge, af den nye bog Utenforlandet af den tidligere statssekretær i Norges udenrigsministerium Maria Varteressian. Mens det i den islandske regerings koalitionsaftale ellers blot lød, at folkeafstemningen skulle være gennemført inden udgangen af 2027, blev den pludselig skubbet et år frem.

“I en samtale med en tidligere kollega i det islandske udenrigsministerium fik jeg at vide, at islændingene har fremskyndet processen med en folkeafstemning med et år som følge af USA’s udspil om at ville tage Grønland. I flere af de taler, som Donald Trump holdt, forvekslede han landene og sagde Island i stedet for Grønland,” skriver Varteressian i bogen. “I flere af de taler, som Donald Trump holdt, forvekslede han landene og sagde Island i stedet for Grønland.”

“USA er det eneste Nato-land, der i væsentlig grad vil være i stand til at hævde sig i Arktis. Island er en nær allieret med USA. Og se så på kortet, så vil du se, at som den amerikanske regering siger: Island er vores port til Arktis,” sagde den islandske ekspert Albert Jónsson på tv-kanalen Sýn efter sommerens Nato-topmøde i Ankara, Tyrkiet.

Island sagde lørdag nej til at genoptage medlemskabsforhandlinger med EU.

Ja-sidens stærkeste – og nyeste – kort var den ændrede geopolitiske situation, hvor truslen mod Grønland fra vest – og fra Rusland i øst – har fået lande som Island og Færøerne til også at frygte for sikkerheden. Både derhjemme og i Arktis bredere set. “Vi lever i en helt anden verden end for bare ti år siden,” sagde Islands proeuropæiske udenrigsminister Katrín Gunnarsdóttir til Politico inden folkeafstemningen lørdag.

I EU var forhåbningen også, at en mere omskiftelig verden ville få flere lande til at se EU som den naturlige udvidelse til Nato, som Island allerede er en del af. Omvendt udtalte tidligere præsident og EU-modstander Ólafur Ragnar Grímsson samme sted, at argumentet om, at et EU-medlemskab vil øge Islands sikkerhed, ikke er overbevisende nok. Island har nemlig allerede sikkerhedsgarantier gennem Nato og en bilateral forsvarsaftale med USA: “Der er ikke den mindste smule bevis for, at præsident Trumps administration har den mindste intention om at svække den aftale.”

Alligevel var det ikke forsvarspolitikken, der dominerede valgkampagnen op til folkeafstemningen. Det var i stedet gamle travere som kontrollen over fiskeriet hos nej-sigerne og bekymringen om stigende inflation og renter hos ja-sigerne. Det er blandt andet noget, der har fået den ofte citerede islandske professor Eiríkur Bergmann til at kalde ja-sidens kampagne op til folkeafstemningen “passionsløs”. Med andre ord: EU-modstanderne vandt på følelser, EU-fortalerne tabte på rationale:

“Hardlinerne siger: ‘Nu bliver Island solgt.’ De andre siger: ‘Vi har fornuftige løsninger, der ikke sælger suverænitet’,” siger Bergmann til mediet Vísir.

Nej-siden kunne blandt andet understrege, at Island uden medlemskab klarer sig fint med at nyde godt af fordelene i EØS-samarbejdet, som Island er integreret i – og samtidig kan beholde flere af landets nuværende særordninger med EU.

Den politiske redaktør på norske Aftenposten Kjetil B. Alstadheim forklarer til Politiken, at det især er frygten for Donald Trump, der kan forklare, hvorfor ja-siden i sidste ende har fokuseret mere på valutapolitik end forsvar: “Mit indtryk er, at den islandske regering er meget optaget af ikke at fremstille afstemningen, som om de lægger afstand til eller slår op med USA.”

Med maksimalt to år til parlamentsvalg i Island er der dog intet, der tyder på, at debatten om EU for alvor er slut. Det næste valg skal afholdes inden december 2028, og selvom Kristrún Frostadóttir har sagt, at hun vil lægge EU-spørgsmålet på hylden for nu, er der på papiret ikke noget, der forhindrer det i at komme op til overfladen igen. Skal ja-siden vinde, skal de tilsyneladende tale til følelserne. /Emma Louise Stenholm