Løkke ved grænseovergangen til Gaza. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Storbritannien, Canada og Frankrig har annonceret nye sanktioner mod Israel. De vil ikke handle med bosættelser på Vestbredden, ligesom de britiske myndigheder bl.a. vil afvise nye eksportlicenser for våben, der “bidrager væsentligt til besættelsen”.
Selve handelsboykottet er rettet mod bosættelserne – og ikke resten af Israel – og kommer derfor primært til at ramme landbrugsprodukter som dadler, avocadoer og krydderurter. Sanktionerne kommer i kølvandet på, at Israel i august sendte byggeriet af 1.200 boliger i bosættelsesprojektet E1 i udbud. Ifølge Storbritanniens udenrigsminister Ed Miliband vil det gøre en tostatsløsning “uigennemførlig”.
Som reaktion vil den israelske regering forbyde 11 britiske parlamentsmedlemmer indrejse i Israel og lukke det britiske konsulat i Jerusalem. Og med halvanden måned til valget til det israelske parlament Knesset den 27. oktober påstår landets præsident Isaac Herzog, at sanktionerne vil udgøre “grov” valgindblanding.
Den israelske Biden
Premierminister Benjamin Netanyahu klarer sig blødende dårligt i meningsmålingerne, hvor hans parti Likud står til at miste en tredjedel af pladserne i parlamentet. Eksperter beskriver en regeringskrise, hvor der både i oppositionen og blandt hans tilhængere er en udbredt vrede over, at Netanyahu ikke påtager sig ansvaret for de sikkerhedshuller, man i Israel mener ledte til angrebet den 7. oktober 2023.
“Da han stillede op for første gang i 1996, var han den israelske Kennedy. Nu stiller han op som den israelske Biden,” siger den israelske analytiker Amotz Asa-El til Reuters.
Presset på Netanyahu er imidlertid kun vokset, efter Haaretz-journalister tirsdag offentliggjorde nye, omfattende beviser på, at Netanyahu på forhånd var blevet advaret om den 7. oktober. Denne gang af Emiraternes præsident Mohamed bin Zayed.
“Halvanden uge før … ringede den emiratiske regent til Netanyahu fra præsidentpaladset i Abu Dhabi og talte med ham i 45 minutter. Under den samtale advarede bin Zayed om, at Hamas’ leder i Gaza, Yahya Sinwar, planlagde en storstilet operation,” skriver journalisterne om deres nye bog Hostages: 843 Days of Abandonment (betalingsmur).
Kun halvt med
Der er dog ikke meget, der tyder på, at sanktionerne vil påvirke parlamentsvalget markant. En ting er, at valgdebatten er domineret af indenrigspolitiske spørgsmål. En anden er, at Storbritannien, Canada og Frankrig står alene med håndgribelige tiltag.
I danske og udenlandske medier nævnes Danmark som et af 12 lande, der er med til at “indføre sanktioner” mod Israel – underforstået, at de vil åbne for boykot eller indføre restriktioner. Men ser man nærmere på den erklæring, landene har underskrevet, er det ikke det, der er tale om. Som Ritzau skriver, deler de 12 lande sig mellem nogle, der indfører restriktioner, overvejer det eller blot støtter dem.
Danmark hører til de sidste.
“Danmark vil sammen med en række lande fortsat arbejde for konkrete EU-tiltag mod handel med bosættelsesvarer,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Og uddyber til TV 2, at der ikke bliver nogen boykot, uden det er en fælles EU-beslutning.
Der er altså hverken danske sanktioner nu eller foreløbig. For EU’s snakke om at suspendere handel med Israel – eksempelvis gennem en omstridt EU-handelsaftale – har været stillestående måned efter måned. De danske ord er pæne ord, men der er stadig meget langt fra snak til handling. /Emma Louise Stenholm