Internt fordrevne i Yemen. Ahmad Al-Basha/AFP/Ritzau Scanpix
For første gang siden juli steg olieprisen onsdag til mere end 100 dollar pr. tønde. Det er et tegn på en eskalering af USA’s krig mod Iran og en konflikt, der breder sig til resten af regionen.
Natten til onsdag angreb og ødelagde USA fem iranske olietankere, mens Iran påstår at have angrebet ti skibe, der forsøgte at krydse Hormuzstrædet, som modsvar.
På grund af lukkede og usikre ruter ved Hormuzstrædet lader Saudi-Arabien i øjeblikket sin olie flyde via Det Røde Hav i stedet. Men denne rute – gennem det smalle stræde Bab el-Mandab – er truet af Yemens houthibevægelse, som er den iransk-støttede part i landets mere end et årti lange borgerkrig. I juli meddelte houthibevægelsen, at de ville forhindre den saudiske eksport gennem Bab el-Mandab. Denne uge har houthierne angrebet olieanlæg og byer i Saudi-Arabien – angiveligt som modsvar på saudiske angreb.
Efter fire års relativ fred er borgerkrigen i Yemen de seneste måneder blusset op igen, og det kan medføre yderligere uro i regionen.
Sidste måned underskrev Saudi-Arabien, Tyrkiet og Pakistan en fælles forsvarsaftale. Den inkluderer noget, der ligner Natos artikel fem, altså at ethvert væbnet angreb mod et af de tre lande bliver anset som et angreb mod alle tre. Ifølge Pakistans forsvarsminister Khawaja Asif kan yderligere angreb fra houthierne mod Saudi-Arabien udløse denne musketered: “Der bør ikke være nogen tvivl om det. Vi er bundet af vilkårene i denne aftale, og … vi vil overholde dem, hvis det bliver nødvendigt.”
I mellemtiden advarer Yemens internationalt anerkendte regering, som er støttet af Saudi-Arabien, om de potentielle globale konsekvenser af houthiernes angreb. Ifølge Yemens ambassadør i Qatar Rajeh Badi udgør Det Røde Hav og Bab el-Mandab en “livsvigtig pulsåre” for global energi- og fødevareforsyning.
“Yemens tidligere præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi plejede at sige, at hvis Iran får kontrol over Bab el-Mandeb og Hormuzstrædet, vil landet ikke have brug for et atomvåben – dets greb om disse to flaskehalse vil være mere magtfuldt end ethvert atomarsenal. Begivenhederne har vist, at han havde ret,” siger Badi til Al Jazeera.
Eskaleringer i både Iran og Yemen har dog ikke kun globale, men også lokale konsekvenser.
Yemen står ifølge FN allerede i en af verdens værste humanitære kriser. Omkring halvdelen af Yemens befolkning – herunder 10,8 mio. børn – er afhængige af humanitær hjælp, og konflikten medfører, at børn må droppe ud af skolen for at arbejde, mens mindst fem mio. børn i øjeblikket ikke kan modtage de rutinemæssige vaccinationer. Den seneste uges eskalering har forværret katastrofen og fordrevet mere end 5.600 familier, meddeler FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats (OCHA).
Siden krigen i Irans begyndelse er tusindvis af iranske civile blevet dræbt, og ifølge en ny undersøgelse foretaget af Amnesty International bør de amerikanske og israelske angreb mod Iran undersøges for at vurdere, om de udgør krigsforbrydelser.
I mellemtiden lover USA’s præsident Donald Trump til et ekstraordinært partimøde i Det Republikanske Parti, at krigen i Iran vil slutte “lige efter” midtvejsvalget i november, hvor olieprisen ligeledes vil “styrtdykke”.
Men krigens pris er langt højere end prisen per olietønde. /Emilie Ewald