Trump ved FN's Generalforsamlings 80. samling. Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Kan Donald Trump overholde en aftale?
“Det går jeg da ud fra, at alle vil gøre,” siger statsminister Mette Frederiksen (S) til DR.
Søndag rejste Frederiksen og Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen til New York, hvor de i forbindelse med FN’s generalforsamlings 81. samling skal underskrive en endnu hemmeligholdt aftale om Grønland.
Ifølge Trump vil aftalen give USA “permanent kontrol over sikkerhed og alle andre behov” i Grønland. Nielsen udtaler, at “aftalen anerkender Grønlands interesser og vores plads i det internationale samarbejde”. Indtil videre er det uklart, hvordan den adskiller sig fra forsvarsaftalen mellem Danmark og USA fra 1951.
“Vi er jo vant til at kunne lave aftaler med hinanden i alle mulige sammenhænge, og vi har brugt rigtig, rigtig lang tid på det her både politisk og diplomatisk,” tilføjer statsministeren. Det ville dog ikke være første gang, at Trump trak sig ud af aftaler, som om de bare var et stykke papir. Såsom atomaftalen med Iran i 2018 og FN’s Parisaftale i 2020 og igen i 2026.
Frederiksen og Nielsen er ikke de eneste med kurs mod New York. Verdens statsoverhoveder og regeringsledere deltager denne uge i den årlige samling i FN. Her foregår den mest interessante diskussion ikke nødvendigvis i salen, men i kulissen: Diskussionen om, hvem der skal stå i spidsen for den kriseramte organisation, når generalsekretær António Guterres’ mandat udløber ved årets udgang.
Verdensorganisationen, hvis hovedformål er at bevare international fred, står over for en hel del ufred: Krig i Iran, Ukraine og Palæstina, katastrofer i Yemen og Sudan. Ved sidste års samling undergravede Trump organisationen i sin tale. USA har ligeledes trukket sig ud af 31 FN-organer og skåret i bidraget til FN, hvilket i januar fik Guterres til at advare om organisationens eget “forestående økonomiske sammenbrud”.
På den ene side overtager FN’s næste generalsekretær altså lidt af en lortesituation. Intet er dog så galt, at det ikke er godt for noget, som seniorstipendiat ved UN Foundation David Steven siger til Dagbladet Information: “Der er en lav moral i FN. Organisationen er hårdt medtaget. Folk er bange for at miste deres job. Så jeg vil mene, at Guterres’ efterfølger har en chance for at gøre en forskel. Alle kan lide en comeback-historie.”
I vejledende afstemninger i Sikkerhedsrådet har Costa Ricas tidligere vicepræsident Rebeca Grynspan og Guyanas tidligere udenrigsminister Carolyn Rodrigues-Birkett fået flest stemmer. For første gang kan det dermed blive en kvinde, der står i spidsen for FN. Der er dog fortsat ingen af dem, som trækker nok stemmer. En potentiel kandidat skal ligeledes godkendes af de fem permanente medlemmer, som har vetoret – altså blandt andre Xi Jinping, Vladimir Putin og Trump.
Som The Guardian opsummerer jobsamtalen fra helvede: “Det er ikke let at hævde, at man er den bedst egnede til at redde FN, når den person, man skal overbevise, helst ser, at organisationen mislykkes.”
Eller når den person – Trump – efter sigende kan brase ind i processen og foreslå svigerfars drøm Jared Kushner eller FIFA’s mareridt Gianni Infantino som FN’s næste generalsekretær.
Trump ser stort på processer. Formentlig også den politiske og diplomatiske proces, som er gået forud for Grønlandsaftalen. /Emilie Ewald