Geoffroy Van Der Hasselt/AFP/Ritzau Scanpix
På det britiske museum i London er der sket noget besynderligt. Blandt de mere end otte millioner genstande, som stort set alle sammen er plyndret andetsteds, har museet efter næsten et årtusinde – og omkring ét århundredes kamp – fået et stykke reelt britisk historie udstillet. Bayeux-tapetet er kommet til byen.
Efter at have ignoreret samtlige eksperter, der har advaret mod at flytte det 70 meter lange broderi, kunne den franske præsident Emmanuel Macron i starten af måneden beundre maleriet side om side med Kong Charles i London (frem for i Bayeux).
Og englænderne er ellevilde. At komme ind og se det lange vægtæppe, der viser historien om det moderne Englands skabelsesberetning – med begivenhederne ledende op til, at den fransk-normanniske kong William overtog den engelske trone i 1066 – er “the hottest ticket in town”. Søndag meldte museet ud, at det nu er forbudt at tage billeder af tæppet. Det skaber kø.
I modsætning til de lange køer i London, er Bayeux, vægtæppets hjem, fuldstændig mennesketomt. Byens forretningsejere har allerede mærket konsekvenserne. “På en måde er det, som hvis jeg havde mistet et familiemedlem,” siger turistguiden Estelle Isidor-Leroux til rfi.
Men for Emmanuel Macron handler det ikke om de franske fornemmelser. Præsidenten præsenterede idéen om udlånet tilbage i 2017, som en måske let overdrevet håndsudrækning til briterne efter Brexit. Og her i sit sidste år som præsident er Macron altså lykkedes med at gøre, hvad samtlige andre franske præsidenter har nægtet at gøre. Hvilket passende falder sammen med, at franskmændene søndag atter var på gaden for at demonstrere mod Macrons regering.
I Paris – hvor Bayeux-vægtæppet også har været hele to gange i sit tusind år lange liv – var over 21.000 franskmænd på gaden for at demonstrere et nyt politilovforslag, der ifølge kritikere giver fransk politi “licens til at dræbe”. Loven vil forudsætte, at politibetjente handler lovligt, når de bruger deres våben, også hvis det har døden til følge.
“Politiet dræber allerede,” sagde politiker Mathilde Panot fra La France Insoumise til demonstrationen i Paris: “I Republikken kan der ikke findes en kategori af borgere, der har magt over andre borgeres liv og død.” Fransk politi har en af Europas højeste dødelighedsrater i forbindelse med skudepisoder, og tallet er stigende.
Tilbage ved Den Engelske Kanal gør samme tendens sig gældende, når det gælder fransk politis behandling af bådflygtninge. En fransk NGO, Utopia 56, rapporterer næsten 3.000 tilfælde i år, hvor fransk politi bruger unødig vold til at forhindre mennesker i at stige i bådene. Det er en stigning på næsten 1.000 flere voldsepisoder fra sidste år, hvor antallet af bådflygtninge var væsentligt højere, skriver The Guardian. Til trods for antallet af både er faldet med 40 pct., har den britiske regering plæderet økonomisk støtte til at putte “40 pct. flere støvler på jorden på de franske strande”.
Den britiske regering vil altså investere i fransk politivold. Imens er udlånet af Bayuex-vægtæppet et andet bevis på, hvad de to lande “kan opnå, når de slår sig sammen”, som Emmanuel Macron sagde, da vægtæppet selv havde gjort sin tur over Kanalen i nattens mulm og mørke. /Astrid Plum