Kære læser

For tomme sale

Stillbillede/Bluesky

“Er det første gang, du møder en borgmester?” spørger Zohran Mamdani en vel seks-syv-årig pige på den internationale skole P.S. 59 Beekman Hill i New York. Straks leder han opmærksomheden væk fra sig selv: “Har du nogensinde mødt en statsminister?”

Ved sin side har Mamdani Norges statsminister Jonas Gahr Støre. Besøget på skolen, der fandt sted tirsdag, omfattede en “rundbordsdiskussion” om kunstig intelligens – fordi Norge i sommer indførte et næsten totalt forbud for eleverne i de yngste klasser, og fordi Mamdani har vedtaget et lignende initiativ i New York. Børnene blev siddende ved deres borde, mens Mamdani og Støre gik rundt.

“Øhh…”, svarer pigen genert og kigger på Støre. “Er der noget, du vil sige til statsministeren, som han kan fortælle folk hjemme i Norge?”, spørger Mamdani.

Pigen: “Jeg tror, jeg har et spørgsmål. Hvordan kom I herhen?”

Mamdani: “I dag kørte jeg. Hvordan kom du herhen, hr. statsminister?”

Støre: “Jeg gik. Jeg var ret tæt på.”

Mamdani: “Meget norsk.”

Pigen: “Hvor tæt på?”

Støre: “Et par blokke væk. Ti minutters gågang.”

Mamdani: “Det er altid bedre at gå.”

I lyset af de nye advarsler, som klimaforskere er kommet med, synes det som et godt råd: Det er altid bedre at gå end at tage bilen.

FN’s miljøprogram UNEP konkluderede i starten af september, at der går få år, før den globale opvarmning overstiger 1,5 grader celsius. Og onsdag var forskere fra Climate Impact Lab ude med en ny rapport, der beskriver, hvordan den altødelæggende El Niño, der allerede har slået dystre temperaturrekorder, kan medføre 451.000 varmerelaterede dødsfald på seks måneder. Forskerne kalder ifølge Dagbladet Information beskeden “et postkort fra vores fremtid: Om 20 år vil de ekstreme temperaturer, som El Niño bringer de næste måneder, blive en del af hverdagen”.

Kø til udgangen

FN’s generalforsamling, som Gahr Støre var i byen for at deltage i, falder som altid sammen med New York Climate Week. Zohran Mamdani har derfor brugt ugen på at mødes med både borgmestre og statsledere – og flest af dem, der minder om ham selv.

På generalforsamlingens fjerdedag skal Mamdani ifølge The New York Times besøge et LGBTQ-center med Nederlandenes premierminister Rob Jetten, alt imens Israels premierminister Benjamin Netanyahu forventes at kritisere Mamdani fra FN’s hovedkvarter: “Jeg vil fortælle sandheden om dig,” advarede han tirsdag – i vrede over, at Mamdani mandag gentog sit valgløfte om, at Netanyahu burde arresteres. Borgmesteren understregede dog i juli, at det ligger uden for hans beføjelser.

Uden for salen har en række israelske og jødiske grupper ifølge Haaretz planlagt store demonstrationer mod Netanyahu. Men Mamdani har ikke tænkt sig at møde op, skriver The New York Times.

Og han er formentlig heller ikke den eneste, der bliver væk fra FN-bygningen i det hele taget. Under Netanyahus FN-tale sidste år var salen gabende tom. Avisen skriver: “Da Netanyahu begyndte at tale, var antallet af diplomater, der forlod lokalet, så stort, at de måtte danne kø for at nå ud til udgangen.” Nogle gange er det bedre at gå. /Emma Louise Stenholm

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12