Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
En samlende overskrift for tidens kaotiske nyhedsstrøm kunne passende være: undergang. Der er de faktabaserede dommedagsprofetier, som at vi galopperer mod en global temperaturstigning på mindst 1,8 grader, eller at faren for atomkrig ifølge den italienske fysiker Carlo Rovelli er større nu end på højden af Den Kolde Krig. Og så findes der – som vi også bemærkede mandag – den mere tvivlsomme, distraherende fortælling om, at kunstig intelligens vil udrydde menneskeheden.
Samtidig er der nyheder, som ikke handler om undergang på overfladen, men hvis apokalyptiske islæt toner frem ved nærmere efterforskning. Lørdag afslørede en svensk lokalavis, at den amerikanske techvirksomhed Palantirs topchef Alex Karp har købt 15.000 hektar skov i Härjedalen for 235 mio. svenske kroner.
Projektet fremstår ved første øjekast mystisk. Købskontrakten melder ikke om andet, end at det naturskønne område med et areal lidt større end Amager skal bruges til “skovbrug” og “rekreation.” Vi er ikke blege for at indrømme, at også milliardærer kan have noble intentioner, men den krigslystne Karp er næppe en af dem. Kunne det ikke derimod tænkes, at Karp ønsker at bygge et refugium fra fremtidens apokalyptiske katastrofer?
Flere af hans kollegaer i Silicon Valley har gjort det. Metas topchef Mark Zuckerberg har bygget et gigantisk palæ med en underjordisk bunker på Hawaii, mens Palantirs stifter techmillardæren Peter Thiel, har kæmpet med lokale myndigheder for at få lov at bygge en fjerntliggende flugtborg i New Zealand. Alt sammen for at sikre sig mod potentielle kriser som havvandsstigninger, atomkrig og kollaps af forsyningskæder, som disse ultrarige kumpaner jo langt hen ad vejen selv fremtvinger.
Desuden, hvis Karp vil bygge en apokalyptisk feriedestination, er det ikke underligt, at han skulle vælge Sverige. Den excentriske rigmand, der til daglig huserer i det landlige New Hampshire, er nemlig besat af at stå på langrendski og bruger angiveligt fem timer om dagen på løjper, som Härjedalen har hundredekilometervis af. Man ser nemt for sig, hvordan 3. verdenskrig udspiller sig med Palantir-styrede droner, mens Karp glider fløjtende og fredsommeligt rundt i de svenske fjelde.
Uanset topchefens intentioner er det skummelt, at en amerikansk techmillardær med et tæt forhold til Trump-administrationen og et særdeles tvivlsomt forhold til demokrati kan købe sig til så meget natur i Europa. Men måske er det knap så overraskende i lyset af, at Sveriges myndigheder har tætte forbindelser til Palantir, der leverer overvågningsteknologi til bl.a. svensk politi.
Alligevel ligger der et spinkelt håb i den svenske allemandsret. For det er jo faktisk ret underligt at forsøge at undslippe civilisationen i et land, hvor enhver må bevæge sig frit rundt i naturen. Man kan da håbe på, at en sammenslutning af skeptiske borgere vil troppe op i Karps baghave og minde manden om, at han selv bærer et ansvar for den undergang, han forsøger at undslippe. /Claes T. Sørensen