Kære læser

Intet er gratis

Spencer Platt/Getty Images/AFP

En efterårsnat for to år siden i USA tog en 20-årig kvinde hjem fra en bytur til en af sine venners frat house. Tre timer efter, kl. 01:42, skrev en af husets beboere ud i sin studenterforenings gruppechat med 57 medlemmer: “Gratis f*sse”. Syv mænd dukkede op og voldtog kvinden. Ingen af de resterende 50 mænd foretog sig noget. Nogle kommenterede dog jubelagtigt “CHI PIII”, navnet på studenterforeningen.

Mandag den 28. september genåbnede statsadvokaten i New York undersøgelsen af den to år gamle anmeldelse af gruppevoldtægten. Den var tidligere blevet afvist, mens ingen af de syv mænd var blevet anklaget. Ifølge advokat i distriktet Thomas Van Houten havde kvindens anmeldelse nemlig ikke indeholdt nogen inkriminerende detaljer. Universitetet lavede sin egen undersøgelse, hvorefter to af mændene blev bortvist, mens de resterende fik mulighed for at skrive et essay om, hvad de havde gjort forkert, skriver universitetsavisen The Cornell Sun.

Ifølge kvindens advokat havde hun i 2024 indleveret screenshots af gruppechatten til universitetspolitiet, og tirsdag kom det frem, at hun tre uger efter hændelsen havde fortalt dem: “Jeg kan sige med 100 pct. sikkerhed, at jeg blev voldtaget.” Desværre er den slags sager langt fra enkeltstående.

I en stor EU-undersøgelse fra 2024 svarede 47,5 pct. af danske kvinder, at de havde været udsat for eller var blevet truet med seksuel vold. I 25 pct. af tilfældene er voldsudøveren en ægtefælle, kæreste eller lignende. Hver tredje kvinde har været udsat for seksuel vold. Ifølge EU-undersøgelsen anmelder kun en ud af otte kvinder volden til politiet. Tallene er næsten de samme over hele EU.

I marts måned kunne Det Kriminalpræventive Råd rapportere, at næsten halvdelen af unge mellem 16-35 er bekymrede for drugging i nattelivet. Det gælder især kvinder, der føler sig utrygge. De mest udbredte former for drugging, skriver de, er seksuel drugging eller “LOL-drugging”, altså at man drugger sine venner for sjov.

Tidligere på måneden kunne man i Wired læse om et nyt onlinefællesskab for mænd, kaldet “The Burnerverse”. Her bliver billeder og andet seksuelt krænkende materiale med unge kvinder, ofte i universitetsregi, spredt som en steppebrand via falske profiler på sociale medier – endda i en sådan fart, at de ikke kan lukkes ned eller stoppes.

I denne tid, hvor visse danske komikere fx synes, det er sjovt at sige, at kvinder egentlig ikke burde have stemmeret, hvor KI bruges uforholdsmæssigt meget til at lave pornografiske deepfakes af virkelige kvinder – og hvor to ud af tre danske børn mellem 9-17 har oplevet digitale krænkelser – er det intet under, at søgsmålet fra USA har taget de sociale medier med storm.

På torsdag udkommer sidste bind af forfatter Maren Uthaugs fremtidstrilogi – først 11 %, dernæst 88 % og nu 1% – hvor mænd er blevet placeret på avlscentre, så kvinder kan gå frit omkring. I den anledning kan man ifølge Lindhardt & Ringhof tage forbi Frederiksbergcenteret mellem den 2. og 4. oktober og låse nogle mænd inde. Det er da en start. /Astrid Plum

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12