Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
I komikerkredse taler man sommetider om, at nogen er en “hack”. Altså ikke forstået på sådan en sej hacker-måde, hvor man infiltrerer hemmelige databaser (eller CPR-registre) med sit tastatur. Nej, at være en hack betyder her egentlig bare, at man leverer sløjt og forudsigeligt materiale, som allerede er set tusind gange før. Trætte observationsjokes om dårlig flymad eller trælse kærester, nemme punchlines om at hunde sørme er anderledes end katte. Den slags materiale Joe Rogan leverer.
Fælles for komikere og kommentarskrivende journalister, som tvinges til at levere en frisk holdning frem mod deadline, er, at DSB og Banedanmark bestandigt lokker med deres himmelråbende inkompetence i en sådan grad, at det synes umuligt ikke at falde i hack-fælden. Desværre er der intet nyt eller overraskende i at pointere, at DSB er kronisk forsinket og med sine tætpakkede og forældede dieselhakker-tog i øvrigt har opfundet en hidtil ukendt tiende cirkel af Dantes helvede. Og desværre er der alt for ofte direkte anledning til at banke løs på netop den døde hest – som velsagtens er blevet dræbt af en af Banedanmarks nedfaldne køreledninger.
Tirsdag var den gal igen, med totalindstillet togdrift mellem Odense og Fredericia som følge af et nedfaldent højspændingskabel. Snart blev den vanlige mediemølle troligt tøffet i gang: Mens DSB og Banedanmark leverede lidt gensidig fingerpegning og nogle vage udmeldninger om, hvornår problemet mon ville være fikset, fik forskellige livstrætte togpassagerer atter udtalt sig til DR og TV 2 om, hvor træls det egentlig er at være strandet på en perron uden klare perspektiver for, hvordan eller hvornår man kommer hjem.
Med tanke på, at 2026 har været et transportmæssigt annus horribilis, har der været god mulighed for at træne den slags pendlerbrok. Og så meget desto mere galgenhumoristisk var det måske, at DSB samme dag kunne fremlægge sin nye køreplan for 2027, som om muligt varsler endnu dårligere kundeservice: På flere rejser mellem København og Aalborg bliver det fra den 13. december nødvendigt at skifte tog i Odense, mens der ikke længere vil være direkte tog mellem Aalborg og Esbjerg. Samtidig betyder sporarbejde, at der fra 8. februar til og med 6. december næste år “vil køre færre tog i myldretiden mellem København og Roskilde.”
Dermed er DSB kommet godt i gang med den kreative løsning på togproblemerne, som adm. direktør Flemming Jensen allerede tidligere på året varslede: Nemlig at man vil have færre og langsommere afgange, så køreplanen bliver mere “robust”. Hvilket vel handler om at møde passagererne i perronhøjde ved på forhånd at signalere, at de nok bare er bedre tjent med at købe et personligt transportmiddel.
Som Rigsrevisionen tidligere på måneden kunne påpege i en beretning om DSB’s indkøb af de nye IC5-tog, bliver det hele jo alligevel forsinket og dyrere end forventet. Togsættene, jernbanenettet, signalsystemerne, alt er så kronisk udmagret af årtiers institutionelt og politisk svigt, at tanken om landsdækkende offentlig togtransport mest bare er noget, pendlerne må drømme nostalgisk om, mens de fra stillekupéen ser sig overhalet af et barn, der kommer fræsende med 70 kilometer i timen på et ulovligt elløbehjul. /David Dragsted