Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Måske skyldes det en slags kosmisk solidaritet, måske solgudernes utilfredshed med Pia Olsen Dyhrs løftebrud. Ikke desto mindre var det under en isnende klar novemberhimmel, at tusindvis af gymnasieelever og studerende onsdag stimlede sammen på Rådhuspladsen i København for at demonstrere mod regeringens bebudede besparelser på uddannelsesområdet.
Den levende skov af papskilte rummede flere efterårsnuancer af utilfredshed. Der var den kamplystne – og lettere truende: “Vores rettigheder forsvares med kamp – bevar SU’en eller vi gør som i Frankrig!” Der var den bramfri: “SU(t) min pik, politikere!” Og så var der den høfligt bønfaldende: “Bevar SU pls”.
Kåde kommunister gnubbede skuldre med debuterende demonstranter, der lige måtte tage bestik af situationen med en slurk Faxe Kondi Booster, før de tog sig mod til at synge med på slagsangene. Men det var dog også, som om forskellene forduftede i en fornemmelse af fællesskab. Onsdag var de alle unge, der ikke orker flere løftebrud. “Ungdommen siger nej til løftebrud,” lød den klare besked fra flokken, da den nærmede sig Christiansborg.
Da fire ministre i slutningen af september fremlagde dele af finanslovsudspillet, foreslog de at fjerne SU for hjemmeboende studerende, hvis forældre har en indkomst, der er højere end 710.000. Finansminister Peter Hummelgaard (S) blev tvunget til at korrigere sin påstand om, at besparelsen kun ville berøre “studerende med velhavende forældre,” efter flere medier påpegede, at studerende med forældre, der hver tjener under 30.000 kr. om måneden, også vil blive ramt.
Udgivelsen af hele finanslovsudspillet punkterede for alvor Hummelgaards fortælling om de rige kæledækker. Ifølge udspillet vil studerende med forældreindkomster helt ned til 420.000 blive underlagt en “aftrapningsordning”, hvor de gradvist vil få frataget deres økonomiske studiehjælp.
Besparelsen vil ikke kun ramme gymnasieelever, men også den voksende gruppe af hjemmeboende universitetsstuderende, der ikke har råd til en bolig i de større byer, hvor markedet regeres af kapitalistiske monstrummer som Blackstone. Netop som denne gruppe står på tærsklen til en selvstændig tilværelse, bliver deres økonomiske råderum nu afgjort af deres forældres økonomi.
De studerende havde nok ikke det store håb om, at hverken Socialdemokratiet eller Moderaterne ville slå ring om velfærdssamfundets helt store kerneydelse. Men hvad angår Socialistisk Folkeparti, var skuffelsen tydeligvis stor. Forståeligt nok, da Pia Olsen Dyhr ved en lignende demonstration i 2023 sagde, at “en forringelse af SU’en simpelthen bare [er] dumt.”
Nu er Olsen Dyhr forsvundet som dug for solen. Hun har i stedet sendt kollegaen Karsten Hønge (SF) ud i pressen med en sløj bemærkning: “Sådan er det. Det at være i regering er at indgå kompromiser. Det her er ikke vores ide. Det er en stor pakke af gode ting og en gang imellem nogle dårlige ting at være i regering.”
Hvis ikke SF og resten af regeringen lytter til de unge, kan de “dårlige ting” dog hurtigt blive “værre”. I hvert fald, hvis de unge gør alvor af deres trusler om franske tilstande. Torsdag er der varslet strejke i Frankrig, mens en ny bølge af demonstrationer skyller ind over landet, så de danske unge mangler ikke inspiration. /Claes T. Sørensen