Nyhedsanalysen
Rød blok ville vinde, hvis der var valg i morgen.
Rød blok ville vinde, hvis der var valg i morgen. Oven på Brexit og Trump kan medier kun rapportere om meningsmålinger med forbehold og forsigtighed. Noget tyder dog på, at krisen i Dansk Folkeparti får vælgerne til at flygte. Ifølge en måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, ville DF få 16,9 procent af danskernes stemmer mod valgresultatet fra 2015 på 21,1. Det ville resultere i en rød regering. Cirka 40.000 af vælgerne er flygtet til Socialdemokratiet, ifølge en analyse af valgforsker Kasper Møller Hansen, som er lavet til Altinget. 21.000 er angiveligt rykket over til Venstre, mens 45.000 spiller på den nye hest Nye Borgerlige. Men igen, der er tale om meningsmålinger.
…