Man kan ikke forudse, hvem der bliver ramt

Er du gravid og i tvivl om, hvad du vil, kan du gøre som et stigende antal danske kvinder i disse år: Kontakte Mødrehjælpens abortrådgivning og tal situationen igennem med en af deres uvildige, specialuddannede rådgivere. Det gælder også, hvis du allerede har truffet beslutningen og fået en abort, men mangler rådgivning og støtte i den – for 10 procent af abortramte kvinder – alvorligt svære tid efter.

Det kan ramme alle

Ulla Krogager er uddannet socialrådgiver og arbejder i dag som rådgivningschef hos Mødrehjælpen i Aalborg. Siden 2006 har hun arbejdet med at rådgive kvinder før og efter en eventuel abort.

Tilbage i 2005 lavede Mødrehjælpen i Aarhus en stor undersøgelse, der viste, at ti procent af de kvinder, der får foretaget en provokeret abort, får alvorlige efterreaktioner. Ulla Krogager fortæller med afsæt i både resultater fra undersøgelsen og egne erfaringer som rådgiver om baggrunden for og typen af psykiske lidelser i forlængelse af provokeret abort. Selv om undersøgelsen er over ti år gammel, er den ifølge Ulla Krogager ikke forældet:

”Vores undersøgelse samlede flere undersøgelser om kvinders reaktioner efter aborter. Samlet tegner de det billede, at det er omkring 10 procent af kvinder, der får en provokeret abort, som får en efterreaktion. Vi har ikke grund til at tro, der er sket den store udvikling der,” fortæller hun.

Er der nogle grupper af kvinder, der hyppigere rammes af efterreaktioner end andre?

”Nej, man kan ikke udpege en bestemt gruppe, der rammes hårdere end andre. Det kan være alle aldre og sociale lag,” fortæller hun.

Men hvis man tænker ud over de traditionelle bokse med alder, uddannelse og social baggrund, er der alligevel ting, der går igen:

”Nogle af de fællestræk, vi kan se, er, at kvinder, der føler sig presset af omgivelserne – det kan både være til at få en abort, fordi de er unge eller modsat gennemføre, fordi de ikke er så unge – er mere i tvivl, og dem, der er mere i tvivl, har større risiko for at få efterreaktioner. Det samme gælder, hvis man er psykisk sårbar eller i forvejen er i en sårbar periode eller tidligere har været udsat for belastende oplevelser i livet, så kan en krise, som det for nogle er at få en provokeret abort, gøre det endnu sværere at træffe valget,” fortæller hun.

Derudover nævner hun, at der findes personlighedstræk, der går igen hos nogle af de kvinder, der oplever efterreaktioner:

”Et eksempel kan være, hvis man er vant til at have totalt styr på sit liv, så kan man komme rigtig meget ud af kurs med sådan en omvæltning og også få en større efterreaktion,” fortæller hun.

Undersøgelsen fra 2005 viste desuden, at en stor del af de kvinder, der rammes af efterreaktioner, generelt er meget reflekterede.

Hvordan kommer det til udtryk

I mandagens Føljeton fortalte praktiserende læge og formand for foreningen Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, at tabsreaktioner, posttraumatisk stress, sorg, angst og depressioner er blandt de efterreaktioner, han som praktiserende læge har stiftet bekendtskab med hos kvinder, der får det psykisk dårligt efter en provokeret abort. Reaktioner, der genkendes hos Mødrehjælpens Abortrådgivning. Ulla Krogager uddyber:

”Der er også mange, der har en følelse af ikke at have ret til at være ked af en beslutning, de selv har truffet.”

Kan du forklare det?

”Det kan skyldes omgivelsernes tilgang til det. Altså at folk ikke forstår, man kan være i sorg og samtidig føle, man har truffet det rigtige valg. Der er mange mennesker, der har en mening om dette emne, og på den måde kan omgivelserne også give skyldfølelse,” forklarer hun og tilføjer:

”Så er det jo vores job at normalisere de her ting og sige: Det ER normalt, at man bliver ked af det, og det ER normalt at lægge ekstra mærke til barnevogne, og det betyder ikke, at du ikke traf det rigtige valg, for det gjorde du. Du traf det valg, der var rigtigt på det tidspunkt,” forklarer hun.

Hvordan foregår rådgivningen

Hvor praktiserende læger typisk har ti minutter til en almindelig konsultation og en halv time, hvis der specifikt er sat tid af til en abortstøttesamtale, afsætter Mødrehjælpens abortrådgivning minimum halvanden time per samtale.

”Det er vigtigt at have tid nok. For os betyder det ikke blot at have tid under samtalerne, men også at folk kan komme tilbage både før og efter en eventuel beslutning og efterfølgende op til to gange efter selve aborten,” fortæller hun.

Typisk er det socialrådgivere med specialuddannelse, der foretager rådgivningen, og som efter behov henviser til en psykolog. Hvor de praktiserende læger ikke har faste procedurer for abortsamtaler, men går efter egne skøn og erfaringer, er Mødrehjælpens personale specifikt uddannet til den type rådgivning. Derudover har de socialfaglig viden, der gør dem i stand til at rådgive langt ud over etiske, moralske og følelsesmæssige dilemmaer, men også fortælle om regler for eksempelvis enlige forsørgere, SU-satser og boligstøtte.

Samtalerne skal fungere som et fuldkomment anonymt og trygt rum, hvor kvinden kan få lov at tale om alt, der falder hende ind. Rådgivernes rolle er at lytte og stille spørgsmål, uden at påvirke kvinden til at tage en bestemt beslutning. En anonym spørgeskemaundersøgelse foretaget på de kvinder, der har fået rådgivning, viser, at 88 procent af de adspurgte føler sig lyttet til af rådgiveren, mens 50 procent svarer ja til, at de ved, hvad deres næste skridt skal være.

”Det er vigtigt for os at sørge for, at den gravide og eventuelle partner er så afklarede som muligt, når de forlader rådgivningen,” siger Ulla Krogager.