Unge stemmer til Skolevalget 2015 på Tre Falke Skolen på Frederiksberg torsdag d.29. januar 2015- Se RB 30/1 2015 09.14. Unge giver magten fra Thorning til Løkke. Står det til eleverne fra 8. og 9. klasse, skal vi have en ny borgerlig regering. Det er resultatet af skolevalg 2015, hvor tusindvis af elever har stemt. (Foto: Uffe Weng/Scanpix 2015)
Endnu en gang viste skolevalget, at den danske ungdom er rebelsk. Ikke længere rød, men nu borgerligt rebelsk – i oprør mod opdragerne og pædagogerne: De partier, som tordnede mod tingenes orden, klarede sig bemærkelsesværdigt godt blandt de unge vælgere. En ny frihedskamp ulmer tilsyneladende blandt de unge; en revolte mod den tidligere regerings parade-reform: folkeskolereformen.
To partier skiller sig ud som vinderne af skolevalget 2017: Liberal Alliance fik 13,5 procent blandt afgangseleverne, mens Konservative mangedoblede opbakningen til hele 12,8 procent. Forklaringen er enkel: Begge ungdomspartier førte kampagne på paroler om kortere skoledage. Og dét er sjovt nok et populært tema blandt ungerne, der har verdens længste skoledage.
Danske skolelever lever efterhånden efter et skema, der hedder: 8 timers ‘røv-til-bænk’-undervisning, 8 timers flimrende skærm-underholdning og 8 timers fast-food og afbrudt søvn. At dette skema skaber frustration blandt både børn og deres forældre er på sin vis et sundhedstegn. Og at netop ungdomspartierne fra Liberal Alliance og Konservative vinder frem på at kritisere de lange og stadig mere ensformige skoledage, er også forståeligt.
Under forhandlingerne om folkeskoleforliget stod moderpartierne, Liberal Alliance og Konservative, på sidelinjen og brokkede sig højlydt over idéen om blot at forlænge skoledagene. I dag har partierne taget en kolbøttetur – efter de blev indlemmet i regeringen – og har nedtonet kritikken af det overgreb på børnenes frihed, som både Anders Samuelsen og Søren Pape Poulsen ellers turnerede med, før de blev henholdsvis udenrigs- og justitsminister.
Ungdomspartierne er imidlertid ikke bundet af alle de taktiske studehandler inde på Christiansborg og har derfor her under skolevalget kunnet tone rent flag. Tidligere har en undersøgelse vist, at 8 ud af 10 elever i folkeskolen mener, at skoledagen er for lang. At de to blå ungdomspartier kunne buldre klart med løftet om mere frihed, i kontrast til bl.a. de traditionelt store ungdomspartier DSU (socialdemokrater) og SFU (folkesocialister), er derfor ikke ligefrem et mysterium. De to tidligere regeringspartier bærer nemlig et hovedansvar for, at skolelærerne blev tvunget til at skære ned på forberedelsen, mens eleverne til gengæld måtte finde sig i at blive på skolen til langt hen ad eftermiddagen.
Krydret med et kompromisløst budskab om hårde straffe for bl.a. voldtægt, personfarlige forbrydelser og sexovergreb – som var elevernes mærkesag nummer to – tegner der sig et interessant mønster, hvor de to højdespringere, Liberal Alliances Ungdom og Konservativ Ungdom, kunne tilbyde kontante svar på de unges største bekymringer: de tvungne eftersidninger og følelsen af frit lejde for sexforbrydere i Danmark. Frihed til folket og fængsel til forbryderne.
Skoleeleverne kan tids nok blive skuffede over de voksne politikere, når de om nogle år skal stemme rigtigt. Liberal Alliance og Konservative har for længst accepteret skolereformen og er heller ikke ligefrem kendt for at bekæmpe sexisme. Men på selve skolevalgdagen kan og bør det altså ikke undre, at eleverne i høj grad stemmer på netop de partier, der har de mest håndgribelige svar på hverdagens største bekymringer.
Flere af de andre partier, ikke mindst på venstrefløjen, kan med fordel idømme sig selv en ekstra eftersidning, hvor de så kan overveje grundigt, hvordan livet forbedres for landets spirer.