Nyhedsanalysen

Kongestart for Royal Arena

Men lyden? Hvad med lyden? Og fadølskøerne, toiletterne og parkeringsforholdene? Åh, stadionrock – dit navn er skuffelse.

Så er det i dag, København får sig et nyt spillested, der langt om længe kan måle sig med Jyske Bank Boxen i Herning. Det ligger på Amager, hedder Royal Arena og har plads til 16.000 tilskuere. Og nej, det har ikke noget med kongehuset eller Det Kongelige Teater at gøre, men derimod er det ølproducenten Unibrew, der blandt andet brygger Royal Pilsner, der har købt sig til navnet. Det var dem, du måske lærte at kende under navnet Ceres Royal eller Blå Cola.

Den 1,4 milliarder kroner dyre koncerthal er kommet strygende fra start, at dømme ud fra det foreløbige publikums interesse. De fine, fine arkitekturanmeldere på Berlingske og Politiken er meget tilfredse med det stilsikre byggeri, og det er ellers ikke så let at få roser ud af dem, når det for det første ligger i Ørestaden og for det andet er noget så bøvet som et kæmpe spillested med plads til røvballe-musik og pik-rock. Og netop pik-rocken ligger for i Royal Arena. Ja ok, om ikke pik-rock så i hvert fald hard-rock, når verdens største band inden for den genre i aften indvier scenen. Der er tale om vores egne Metallica, der skal spille de fire første koncerter. Billetterne forsvandt på under en time til alle fire koncerter, og det samme gælder billetterne til gode gamle Dizzy Mizz Lizzy og DAD, Drake, Bruno Mars, Marcus og Martinus og The Weeknd. Med andre ord går det rigtig rigtig fint for Royal Arena, der altså heller ikke holder på de folkelige kort. Du kan således være heldig at se Rod Steward, Celine Dion, Aerosmith, Cats og så fandeme også VM i svømning, hvordan de så end havde tænkt sig, det skulle spænde af.

Herfra siger vi også velkommen og beder og håber til, at man har tænkt sig at tage alle de smertelige erfaringer vi har gjort os fra års pinsler ved store koncerter til sig.  For hånden på hjertet – har du nogensinde været til en stadionkoncert, hvor du kunne høre noget, se noget, drikke noget eller komme af med det igen. Vi har ikke.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12