PLUS-historie. Lars Løkke skal have brudt alliancen mellem DF og S, hvis han skal gennemføre reformer af pension og personskat. Slagplanen lægges fredag og lørdag på Fyn. (se Ritzau historie 261645) Åbningsdebat i Folketinget. Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen under åbningsdebatten i Folketinget torsdag d. 6 oktober 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Så blev det Fagbladet 3F, der kom til at stå for årets indtil videre mest bemærkelsesværdige politiske interview, da Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl og Socialdemokraternes Mette Frederiksen i går stod side om side i et dobbeltinterview med forbundsformand Per Christensen. Det er måske ikke så overraskende, at de to partier har en del til fælles, specielt ikke når det angår Per Christensens medlemmer, og det er efterhånden svært at finde områder (udover EU), hvor deres officielle program ikke er gensidigt kopieret, men det er alligevel opsigtsvækkende, når de så eksplicit indrømmer det og ligefrem er åbne over for at danne regering sammen.
”Egentlig oplever jeg, at Kristian og jeg arbejder meget på samme måde. Når der er et problem, der skal løses, så sørger vi for at finde et ordentligt svar,” siger Mette Frederiksen lidt kryptisk i interviewet og fortsætter:
”Det er faktisk lykkedes os på en række områder at gøre noget i fællesskab. Jeg er glad for samarbejdet, og hvad fremtiden bringer, det må fremtiden jo vise.”
Og lidt mere direkte spurgt lyder det fra Mette Frederiksen:
”Jeg tror, at jo tættere vi kommer på et valg, jo flere bogstavlege vil der være,” hvortil Kristian Thulesen Dahl gør klart, at partiet, der ellers trofast har peget på statsministre fra Venstre, også kan gøre andet:
”Betyder det, at tingene er fastfrosset eller støbt i cement i evig tid i forhold til, hvor positionerne er? Nej, selvfølgelig gør det ikke det. Vi vil bruge al vores energi på at skabe muligheden, at Dansk Folkeparti kan lave et flertal med flere partier i Folketinget,” som han siger, imens han rydder vejen for tidligere konflikter med Socialdemokraterne.
”Jeg har talt mere med Mette (Frederiksen, naturligvis) de sidste måneder, end jeg gjorde med Helle Thorning hele hendes regeringstid, så det var en forudsætning for, at vi kunne få en anden rolle i dansk politik, at vi fik et regeringsskifte i 2015.”
Hele verdens centrum-venstre-partier synes i øjeblikket at have den samme diskussion om det samme dilemma: Hvordan forholder man sig til sammenblandingen mellem populisme og nationalisme, som særligt højrefløjen vinder valg på? Er vi med dem, eller er vi mod dem? Moderaterne i Sverige får i disse dage drøje vælgerhug for at nærme sig Sverigedemokraterne, imens den nye socialdemokratiske formand i Tyskland, Martin Schulz, har talt dunder mod populisterne. Og demokraterne i USA er stadig komplet rådvilde.
De ”gamle” danske partier har haft lidt tid til at vænne sig til Dansk Folkeparti, og det står klart for enhver, at de regeringsbærende af dem siden 2001 til en vis grad er gået med den populistiske drøm. Hvad der måske kan være lidt mere uklart, er hvem, der egentlig går med hvem i gårsdagens interview. For selv om Dansk Folkeparti kom frem på national-populisme, så ved de godt, at der i kulissen findes populister, som ligger til højre for dem – og hvad gør man mon ved dem?