Givtig kritik

En gang imellem kan man godt undre sig over, hvordan det lykkes landets store politiske partier at holde ro og orden ude i geledderne, når tingene langt fra går som smurt inde på Christiansborg. Da Anders Fogh Rasmussen var formand for Venstre op gennem 00’erne, var der nogenlunde opbakning fra baglandet, fordi det virkede, som om der var styr på politikken – som om den havde en retning. Og så var folk nok også lidt bange for hulemanden, der brugte et stirrende blik som træfsikkert våben.

Men hvorfor der skulle være ro på ude omkring i Venstres lokale partikontorer, når Lars Løkke Rasmussen sidder bag rattet, er noget sværere at forstå. Før jul fik han med det yderste af neglene reddet sit politiske liv ved at indlemme nogle flere borgerlige partier i sin regering.

I weekenden skete der så endelig noget, da Lars Krarup, Venstres magtfulde borgmester i Herning, skræppede op i et stort opsat interview i Fyens Stifstidende. Han advarede mod, at ”der er noget, der sejler i den forkerte retning” inde på Christiansborg. Og Krarup må mene det alvorligt, for selv om enhver med lidt retorisk sans ved, at man altid skal holde sig til tre eksempler, kom han med fire eksempler på, hvor Venstre fejler: Han synes, at boligskatteudspillet, uddannelsesloftet, trafikforliget og debatten om, hvornår man er dansker, er en virkelig rædderlig omgang, som på sigt kommer til at skade partiet ude omkring i landet.

Kritikken er gavnlig. Hvis ledende eller kendte Venstre-folk har kritiseret deres parti offentligt i de seneste år, har det været folk som Birthe Johanne Sparrevohn Rønn Hornbech, Eyvind Vesselbo eller Jens Rohde. Og det er fint nok. Men Birthe Rønn har været svær at tage rigtig seriøs efter hendes mildest talt knoklede år som integrations- og kirkeminister fra 2008 til 2011, hvor hun blev afsat (på kvindernes kampdag 8. marts, sjovt nok). Kultursociologen Eyvind Vesselbo skulle have råbt op, da han stadig sad i Folketinget. Nu skriver han kritiske læserbreve, som godt nok bliver trykt rundt omkring – og så sker der ikke mere. Jens Rohde fik bare nok og skiftede over til Radikale. Nogen vil nok sige, at han skulle være blevet og kæmpe, men nogle gange får man bare nok.

Af borgmestre ude omkring i landet var det for 20 år siden Peter Brixtofte fra Farum, man lyttede til inde i Venstres partikontorer, for det gik jo så fortræffeligt i hans kommune. Men efter skandale og fængselsdom holdt man op med at lytte til, hvad han sagde; han holdt i hvert fald i et eller andet omfang op med at blande sig.

Og så melder bykongen fra Herning sig pludselig på banen. Af Venstres 49 borgmestre opfattes han som den med mest pondus, og som Ekstra Bladet skriver i dag, så var han ”stærkt medvirkende til, at Lars Løkke i sommeren 2014 overlevede som formand trods indkøb af underbukser, sko og habitter på partiets regning”.

Når Lars Krarup melder sig på denne måde, er der naturligvis også tale om et positioneringsspil, og han lægger helt sikkert et vist pres på statsministeren, hvis parti i et stykke tid har ligget sikkert under 20 procent i meningsmålingerne. Engang talte man om landsbytosser, når man snakkede om lokalpolitikere. Næ, det var dem inde i byerne, der havde fod på det. Måske er stillingen begyndt at vende rundt – i hvert fald hos Venstre. Måske er det inde på Christiansborg, partiets tosser sidder.