Mode og modeller

Hvem er Halima Aden?

Mød verdens første hijab-klædte supermodel.

Hvem?

Halima Aden er den første hijab-klædte muslimske kvinde, der har landet en kontrakt hos verdens mest prestigefyldte modelbureau IMG Models. Det skete i januar, og i sidste uge var hun på alle moderigtigte newyorkeres læber, da hun blev præsenteret ved designeren og rapperen Kanye Wests seneste kollektion Yeezy 5 til New York Fashion Week. Hun er somaliskfødt i en kenyansk flygtningelejr. Da hun var seks flygtede hun med sin mor til USA, hvor de slog sig ned i St. Cloud, Minnesota, som hun i dag kalder sit hjem. Størstedelen af USA’s muslimer bor i Minnesota og nabostaten Michigan. Det er også i St. Cloud, at hun netop er startet på universitetet, hvor hun læser historie – hendes drøm af at blive FN-ambassadør.

 

#yeezy #nyfw2017 ✊?✊✊?

Et opslag delt af Halima Aden (@kinglimaa) den

Hvorfra?

Halima Aden ramte de amerikanske medier for første gang i efteråret, da hun stillede op til Miss USA i den nordlige midtvest-stat Minnesota i hijab. I den berømte bikinikonkurrence stod hun upåvirket i en burkini, som den første muslimske kvinde i konkurrencen. Det var ikke noget, hun havde aftalt med dommerne, men som hun senere sagde til magasinet Business of Fashion, ville hun vise, at man ikke behøvede at gå på kompromis med sin tro og sine idealer for at tage del i verden.

”Jeg ville sprede et positivt budskab om, hvad skønhed og diversitet kunne være. Jeg ville vise andre unge muslimske kvinder, at der også er en plads i verden til dem.”

Heldigvis var det ikke noget problem for organisationen Miss USA, der pudsigt nok ser sig selv som en kampplads for moderne kvinder.

”The Miss Universe Organisationen er et firma kørt af kvinder, til kvinder, bygget på et fundament af inklusion og skal altid være en fejring af forskellighed,” som direktøren af Miss Minnesota, Denise Wallace, sagde til The Today Show. Aden endte blandt de 15 sidste i konkurrencen.

For en måned siden fik hun så en model-kontra med IMG Models (de har sådan nogle som Kate Moss, Miranda Kerr og Gisele Bündchen), der godt nok har ansat muslimer før, men aldrig nogen for hvem hovedbeklædning betød noget.

Det var fransk Vogues tidligere chefredaktør, Carine Roitfeld, der tog Aden med ind i modeverden efter Miss USA, og det var også hende, der introducerede hende for Kanye West.

”Jeg tænkte bare: Endelig!” siger Halima i denne uges People Magazine

”Endelig kunne jeg få lov at repræsentere unge muslimske kvinder og være den forandring for dem, jeg altid selv gerne ville se. At unge muslimske kvinder, bare helt generelt kvinder, ikke bør lave om på sig selv for et ideal, de ikke selv tror på.”

Halima Aden har selv beskrevet det sådan, at hun bærer sin hijab ”som en krone”.

Hvorhen?

Der er lagt i ovnen til en stor karriere, hvis man lytter til branchens trendsettere. Foreløbig stjal hun scenen ved New York Fashion Week, og i næste måned er hun med i en modeserie skudt af stjernefotografen Mario Sorrenti i Carine Roitfelds kommende udgave af CR Fashion Book.

”Hun repræsenterer diversiteten i Paris, hvor et miks af globale kulturer mødes,” har Roitfeld sagt til Business of Fashion.

”Halima nedbryder grænser for og opfattelser af skønhed ved at være sig selv. Det er utroligt inspirerende, og jeg ved, at hun vil blive et ikon.”

Som altid, når der er tale om ikonificeringer og religion, er der tale om et tveægget sværd, og selv om det både er trist og trivielt, hører det også denne gang med, at Halima Aden er blevet truet på livet i online-debatter af mennesker, der mener, hun begår ”haram” og forbryder sig imod islam ved at ændre på sit udseende, som man trods alt gør, når der er tale om skønhedskonkurrencer.

Og forresten…

kan hun følges på Instagram:

Et opslag delt af Halima Aden (@kinglimaa) den

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12