Inddrivelse af djævlen

Maskiner kan være guddommelige. Deus ex machina. Men ikke her i Danmark. Desværre. Staten synes snarere at være besat af en digital djævel. Helt nede i detaljerne virker statens elektroniske databehandling næsten til at være satanisk.

End ikke hvidløg, amuletter og vievand har indtil videre virket. Eller politiske besværgelser. I stedet har ét af statens vigtigste IT-systemer fået øgenavnet ‘7-9-13’ – for de tre årstal, hvor Skats inddrivelsessystem ulykkeligvist blev forsøgt lanceret.

Mareridtet begyndte for alvor i 2008, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen bitterligt måtte erkende, at deres ‘Amanda’-system ikke fungerede. Hele skidtet blev flyttet over i den elektroniske papirkurv, og en pris på en milliard kroner var gået tabt. Senere måtte politiet droppe ‘Polsag’-systemet, som efter en periode med pilotdrift på  Bornholm viste sig at være udueligt. Pris: En halv milliard kroner.

Andre systemer er humpende endt med at komme op at køre, men først efter voldsomme budgetoverskridelser, bl.a. forsvarets IT-system, ‘DeMars’, som kostede ekstra 400 mio. kroner, og Domstolsstyrelsens digitale tinglysningssystem, som overskred budgettet med 266 mio. kroner. Men intet kan trumfe sammenbruddet hos Skat. Udviklingen og ikke mindst lanceringen af Skats såkaldte ‘Et fælles inddrivelsessystem’, forkortet EFI, hører til blandt de største politiske skandaler i Danmarks demokratiske historie.

Idéen opstod tilbage i 2004, hvor Told- og Skattestyrelsen fik den ganske opvakte indskydelse, at statens inddrivelse af restancer kunne og burde digitaliseres, så langt de fleste sager om skattegæld og småbøder ikke blot kunne ekspederes automatisk, men også samles ét sted. Tidligere stod vidt forskellige myndigheder, som kommunerne, politiet, Økonomistyrelsen og Told & Skat for inddrivelse. Med EFI skulle den fagre nye verden bringes til Danmark: Med en deadline i 2007 blev det planlagt at lancere det fælles inddrivelsessystem.

Selv om systemet bestemt ikke var køreklart i 2007, og tidsfristen blev skudt til 2009, øjnede Finansministeriet et betydeligt effektiviseringspotentiale. Når inddrivelsen blev automatiseret, ville hundredvis af skattemedarbejdere, ja, tusindvis skulle det vise sig, kunne afskediges. Og spareplanerne blev straks sat i værk. Finansministeriets budgetbisser arbejdede hurtigere og mere effektivt end de dyre IT-udviklede, som Skat havde hyret hos KMD A/S, det tidligere Kommunedata.

Det fælles inddrivelsessystem virkede ikke i 2009, hvor restancerne til Skat til gengæld voksede til 66,9 mia. kroner. I dag er skattegælden svulmet op til over 100 mia. kr. – penge, som ikke er blevet betalt, fordi EFI ikke fungerede. Men det skulle blive endnu værre. Selv om systemet slet ikke var færdigudviklet, besluttede den øverste ledelse på skatteområdet at lancere EFI i 2013. Med katastrofale følger. For ikke blot var EFI dysfunktionelt, nej, absurd nok viste det fælles inddrivelsessystem sig tilmed at være direkte ulovligt.

Advarselslamperne blinkede ellers rødt. Inden EFI blev sendt i omløb advarede eksterne konsulenter om, at ”EFI slet ikke var testet tilstrækkeligt, at data var forældede og fyldt med fejl, og der var markant risiko for, at systemet ville bryde ned eller ikke kunne inddrive ordentligt”. Ifølge Berlingskes afsløringer skrev konsulentfirmaet PA Consulting i et såkaldt review allerede i maj 2013, stilet til direktionen i Skat: ”Idriftsættelse 1. september vil være behæftet med markant risiko, og stabil drift må forventes under stort pres i en længere indkøringsperiode’. Samtidig er det ‘atypisk og meget risikofyldt’, at Skat og leverandørerne KMD og CSC ikke tester systemerne grundigt og med rigtige data, der blev fulgt hele vejen gennem systemet”.

Efter gentagen kritik fra statsrevisorerne brød systemet endegyldigt sammen i 2015, hvor EFI havde skiftet øgenavn fra ‘7-9-13’ til ‘Et fiktivt inddrivelsessystem’: I 2015 konkluderede Kammeradvokaten, at EFI’s inddrivelse var så vilkårlig, at den ligefrem var ulovlig. Det totale kaos i systemet betød, at borgere kunne risikere at få deres løn uretmæssigt tilbageholdt, pludselig få modregnet forkert gæld, eller blive påtvunget en  afdragsordning uden hold i virkeligheden. Den nye skatteminister Karsten Lauritzen var nødt til at trække i nødbremsen og stoppe EFI.

Nu forsøger Skat at sagsøge IT-leverandøren KMD og kræver en erstatning på 700 mio. kr. Men regningen er langt større for borgerne. Gigantisk meget større. Ved pressemødet erkendte skatteminister Karsten Lauritzen, at regningen efter EFI-sammenbruddet kan blive på op mod 14 mia. kr.: ”Jeg kan ikke afvise, at vi kommer til at afskrive gæld for op mod 14 milliarder kroner,” lød det fra Karsten Lauritzen (V), som dog også kaldte forløbet for ”bedrøveligt”. Men shit happens. Skurken er udpeget til at være KMD.

Karsten Lauritzen er imidlertid ikke en større eksorcist og djævleuddriver, end at Skat netop har valgt KMD til et nyt omfattende IT-projekt, den såkaldte Skattekonto. Djævlen ligger i detaljen. Skat er vist stadig besat af dæmoner.