Nyhedsanalysen
Mød Danmarks "anden" Oscar-nominerede instruktør gennem hans 6 kortfilm
I morgen kan Under sandet-instruktøren Martin Zandvliet vinde en Oscar. Det kan en ung mand, som hedder Aske Bang, også. Han laver film om dværge, ludere, ladyboys, Brødrene Olsen og andre randeksistenser. Herhjemme har han somme tider følt sig som det sorte får i filmklassen, men Hollywood elsker hans Oscar-nominerede kortfilm Silent Nights. Mød instruktøren gennem hans seks kortfilm, som alle kan ses på nettet.
I torsdags blev skuespilleren Roland Møller tilbageholdt i LA International Airport. Myndighederne i lufthavnen havde svært ved at forestille sig, at en type med så plettet en straffeattest var på vej til Oscar-showet. Rock on, Roland.
Ind kom han dog, og i morgen skal han sammen med sin instruktør Martin Zandvliet forsvare Under sandet, der er nomineret som årets bedste udenlandske film.
Med den slags personligheder kan man hurtigt komme til at overse Danmarks anden Oscar-kandidat. Silent Nights, den rørende kærlighedshistorie om en ghanesisk immigrant og en dansk pige, er nomineret som årets bedste kortfilm. De færreste har hørt om instruktøren Aske Bang, han er 28 år og har endnu ikke lavet sin første spillefilm. Faktisk har han fået tre afslag på støtte til en filmatisering af Kristian Bang Foss’ bog Døden kører Audi.
Til gengæld vil nogle kunne genkende ham. Han optæder som skuespiller i blandt andet tv-serierne Lærkevej og Album og ungdomsfilmen I blodet. Han spiller også gerne med i sine egne kortfilm, som han selv skriver. Nogle gange sammen med sin far Ib Kastrup, der er manuskriptforfatter, og som også er medforfatter på Silent Nights.
Der er noget renhjertet over Aske Bangs historier. De er fyldt med den slags mennesker, som får et skævt blik eller et ondskabsfuldt tilråb på gaden. Thailandske ludere og flaskesamlere. Men hos Aske Bang er de først og fremmest mennesker, med alt hvad det indebærer, også fejl.
Historierne er også fyldt med kærlighed, for den slags overvinder alt. Den slags, som onde tunger ville kalde feel good, og som Oscar-film er gjort af.
Når hans historier alligevel ikke er vamle, er det fordi, han har en naturlig fingerspidsfornemmelse for at finde humoren i selv ret alvorlige omstændigheder.
Den slags talent lugter langt væk af billetsalg, og produceren Kim Magnusson har fået færten. Han gjorde Oscar-nominerede kortfilm til sit speciale, da han tog sejren hjem med Valgaften og Helium. Hans selskab M&M Productions har produceret Silent Nights, og han må tilskrives en stor del af æren for, at den er landet på Oscar-akademiets bord.
Peter Aalbæk tøver ikke med at udråbe Aske Bang som en ”ny stjerne”, og som han siger: ” De andre, jeg har troet på, er blevet til stjerner.” Og nu har han besluttet, at Zentropa skal finansiere instruktørens spillefilmdebut Døden kører Audi uden om Det Danske Filminstitut.
”(Aske Bang) har en evne til at kunne lave en engagerende fortælling med noget hjerte, på Susanne Bier-skalaen efter min mening. Han kan lave god underholdning, samtidig med at der er noget bund i det,” siger Peter Aalbæk også.
Netop sådan er det med Aske Bang, og det kan man bedst forklare ved at se på hans kortfilm. Han har lavet seks af dem, og de kan alle sammen ses på nettet.
Silent Nights kan streames på TV 2 Play og bliver vist på TV 2 søndag aften kl. 23.15 før Oscar-uddelingen.
Ladyboy
Ladyboy starter med en ordentlig baghyler oven på en kasse Tuborg. Og sådan er energien generelt i den smukke lille historie, der kun bliver mere smuk, fordi man nogle gange kommer til at grine lidt, for eksempel af de der Tuborg-kasser. Modtageren på Tuborg-kasserne er Kristine, der har lange brune krøller og lange negle, og som hedder Kristian om dagen.
Det er en kærlighedshistorie, men ikke om queer-livets hjertesorger så meget som kærligheden mellem mor og søn. Kristian bor stadig hjemme hos sin mor, spillet med enormt moderhjerte af Birthe Neumann, hvor der er plads til at være, som man er. Og Kristian er nu engang transvestit og popsanger. Men moren møder en voldelig kæreste. Og så bliver sønnen nødt til at mande sig op.
På nettet er Ladyboy et stort streaming-hit, og den har aldeles fortjent vundet både priser og hæder. Idéen opstod, da Aske Bang var ”alene i byen på Café Sommersted. Jeg havde nogle kærestesorger. Så mødte jeg en transvestit oppe i baren, som også var alene i byen. Jeg blev helt fascineret af at se på det menneske, som både var en mand og en kvinde,” fortæller han.
Han havde svært ved at finde den rigtige skuespiller til hovedrollen. Indtil det gik op for, at den helt rigtige var hans bedste ven Casper Castello, en fyr, der godt nok spiller i band, men aldrig havde spillet skuespil. Men det er Aske Bang god til, at gøre hvem som helst til skuespiller.
Resten af filmen bygger på grundig research af transvestitmiljøet. Noget, filmholdet fik at føle på egen krop under optagelserne, da folk råbte “bøsse” og “trans” efter Casper Castello i kostume. Og da de autentiske trans-statister ikke turde møde op i fuld drag på Nørrebro.
Fly on the Wings of Love
Hæng på, for nu bliver det syret. Forestil dig to unge mænd med skulderlangt hår og vest på roadtrip i et folkevognsrugbrød gennem USA i 1970’erne. Forestil dig så, at de to fyre er Brødrene Olsen. Mere er der ikke at sige om konceptet i Fly on the Wings of Love, som Aske Bang har skrevet og instrueret i en sommerferie på Filmskolen sammen med sin kammerat, skuespilleren Allan Hyde.
De to spiller også Jørgen og Noller. De triller gennem Californien med guitaren over skulderen og to damer overskrævs. Intet er ”based on a true story”, det er fri fantasi og renhjertet kærlighed til Olsen Brothers. Det er også en lidt goofy satire over en af Danmarks stolteste Grand Prix-klassikere.
The Timber Will Fall
Vi var lidt for hurtigt ude, for det bliver først rigtig syret i musikvideoen til The Timber Will Fall, et ret hot Scarlet Chives-nummer.
Videoen startede sit liv med at blive forbudt på Facebook og YouTube. Nok dels fordi den indeholder to topløse kvinder. Nok primært fordi en af kvinderne ammer to mænd i en bjælkehytte. Der er en fornemmelse af at være helt nede i den primale muld og midt i et dominansforhold, når kvinderne træder på mændenes ansigter og lænker dem til at træ. En mærkelig intimitet opstår, og det er faktisk lidt af en præstation.
Den fremmede
Aske Bang blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 2015. Hans afgangsfilm Den fremmede er en filmatisering af Naja Marie Aidts novelle Afbrydelse, dog i en lidt mere komisk støbning.
Aske Bang havde angiveligt svært ved at finde sig til rette på Filmskolen, og det er muligvis det, der skinner igennem i Den fremmede.
Igen handler det om outsidere og det kærlige bånd mellem dem, her mellem stoneren Tommy og den fåmælte thai-prostituerede Lucy, der i vild flugt fra menneskesmuglere stormer hans lejlighed og nægter at forlade den. Der vokser en sær forståelse mellem dem, men aldrig på et rigtigt gribende plan. Det skurer, at de to aldrig vover sig ud over fordommene om den traumatiserede sexslave og det sky rodehoved.
Men det er sjældent, komediegenren kommer til orde på den alvorstunge Filmskole. Og filmens kommercielle potentialer blev honoreret med publikumsprisen ved Ekko Shortlist Awards.
Dværgen og luderen
Aske Bangs debutfilm er en lille let sag, og sådan skal man også tage på den, helt let. Den er seks minutter lang. Og den er helt tilbage fra 2008, da Aske Bang var en endnu yngre mand, og formsproget var helt nyfødt og tumlende. Men hans sans for komik mellem mere eller mindre tragiske skæbner er overraskende moden. Her en dværg og en luder. De er ensomme. Men de bliver også hurtigt forelskede.
Det tema er Aske Bang vendt tilbage til lige siden. Og det er derfor, han er blevet Oscar-nomineret.
Silent Nights
Ud over at være Aske Bangs bedste film til dato har Silent Nights heldigvis alt, hvad en Oscar-film skal have. Alt det, som Aske Bang har øvet sig på i sine tidligere kortfilm. Den store, uskyldsrene kærlighed, der trodser alle odds. De små, marginaliserede eksistenser, som bryder tabuer og afslører sig som hele mennesker.
I Silent Nights er en af hovedpersonerne endda en bådflygtning. Hvis Hollywoods adel har brug for at fnyse ad Trump – og det skal guderne vide, at de har – så er dette kortfilmen at stemme på. Bedre timing fås ikke.
For at det ikke skal være løgn, er historien også et vaskeægte julemirakel.
Juleaften mødes flaskesamleren Kwame fra Ghana og den frivillige Inger på et herberg. Hun hælder suppe op til ham. Da det bliver nytår, er de smaskforelskede. Men Ingers alkoholiserede mor synes ikke, det er passende, at hun hiver sådan en ”neger” med hjem. Kwame har også familiehemmeligheder i Ghana, og snart slår pantpengene ikke længere til.
Denne gang lykkes det for Aske Bang at trække publikums fordomme om danskeren og immigranten ud af form. Når begge parter overrasker med deres menneskelighed, bliver det virkelig Oscar-værdigt.
Aske Bangs talent for komik får ikke plads her. Men den slags er også i strid med Oscar-manualen. Til gengæld mestrer han den kommercielle appel, som Peter Aalbæk og Kim Magnusson kaster penge efter. Den slags, som Susanne Bier aldrig har været bange for, og som kan føles lettere klæg herhjemme, men er selve livseliksiren i Hollywood.
Han har også trukket på sine researcherfaringer fra Ladyboy. Han har talt med de illegale immigranter i København og filmet på et eksisterende herberg.
Da han skulle caste rollen som Kwame, prøvede han 20 skuespillere af. Men en uge før optagelserne havde han ikke fundet nogen, som fungerede. I et interview fortæller han, hvordan virkeligheden heldigvis greb ind igen:
”Malene Beltoft (Inger) og jeg tog på restaurant for at diskutere, hvilken skuespiller vi skulle vælge, hvis vi skulle vælge en. Vi kunne se ind i køkkenet, og der så jeg Kwame. Han havde det perfekte look og stod og lavede mad. Jeg sagde til Malene, at han ville være perfekt. Jeg endte med at gå hen til ham og forklare, at mine skuespillere ikke var gode nok til mig. Jeg jokede med, at han skulle komme til audition, og han sagde ja. Han kom to dage senere, og det viste sig, at han var et naturtalent.”
Et vaskeægte Oscar-mirakel.