27 milliarder kroner

Den første – og måske mest absurde – detalje er, at ingen præcist ved, hvor mange penge, der er blevet malket ud af statskassen. Ingen oppe på toppen virker til at ville kende til den beskidte virkelighed. Bundlinjen er dog, at den offentlige fælleskasse i de senere år har mistet i værste fald over 50 mia. kr., men nok mere realistisk et beløb i størrelsesordenen 27 mia. kr.

Indtil videre står kun én ting tindrende klart: Et gigantisk beløb er blevet trukket ud af statskassen som følge af IT-koks, tekniske nedbrud, personfejl, slendrian, underbemanding og inkompetence i SKAT – og politisk ligegyldighed på Christiansborg.

Otte og hurtigt skiftende skatteministre – fra så forskellige partier som Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet – har været øverst ansvarlige på skift, og nu lader det til, at flertallet i Folketinget helst vil glemme serien af skandaler.

Danmarkshistoriens største svindelkompleks kan og skal imidlertid ikke at have lov til blot at gå i glemmebogen. Beløbets omfang kan nemlig indkredses, ikke ned til det sidste komma, men snarere i store runde beløb. Et godt bud er tab i form af forsvundne skatteindtægter i omegnen af 27 mia. kr., altså kr. 27.000.000.000,00,-.

Beløbet er alt efter temperament et enten konservativt eller dramatisk skøn. Lad os tage hovedposterne, én efter én og med et slag på tasken:

Udbytteskat: 12,3 mia kr.

Sidste sommer udsendte Skat en pressemeddelelse, hvor den formodede svindel med udbytteskat blev opgjort: ”SKAT har gennemgået titusindvis af anmodninger om refusion af udbytteskat og kan nu opgøre omfanget af den formodede svindel. SKAT har nu meldt yderligere svindel for 3,2 mia. kr. til Bagmandspolitiet, hvorefter den samlede svindel med udbytteskat kan opgøres til 12,3 mia. kr.”.

En hemmelig politiefterforskning er i gang, og Skat forsøger samtidig at skrabe så meget sammen af de tabte milliarder som overhovedet muligt. Principielt kan det ikke udelukkes, at dele af beløbet en skønne dag kan findes – selv om det er ekstremt usandsynligt.

Lige nu og her har statskassen mistet de 12,3 mia. kr., som hovedsageligt er blevet udbetalt til den britiske storsvindler Sanjay Shah. Og som en bizar sløjfe kan den landflygtige Sanjay Shah ikke udleveres fra Dubai, hvor han gemmer sig med de danske kroner: Skattefusk er nemlig ikke ulovligt i Dubai, da man slet ikke betaler skat – og jo derfor heller ikke kan snyde i skat.

Indtil eventuelle småbeløb er kapret tilbage, er det mest rimeligt at tage udgangspunkt i Skats egen opgørelse: 12,3 mia. kr. er blevet udbetalt fejlagtigt. Skatteministeriet har også for længst erkendt og tilstået.

EFI: 14 mia. kr.

Den kulørte udbytteskat-skandale kan vise sig kun at være en mindre brik i det samlede økonomiske puslespil. For et potentielt langt større beløb ligger gemt i sammenbruddet for Skats mislykkede IT-projekt, EFI.

Umiddelbart kan kan det virke lidt vanskeligere at begribe, hvorfor EFI kan koste den danske stat et betydeligt milliardbeløb. Men forløbet er reelt ikke så kompliceret: Inddrivelsessystemet EFI, der efter flere forsinkelser, blev lanceret i 2013, opkrævede ikke gæld og restancer korrekt, og i en længere periode kom de rette beløb derfor ikke i kassen.

Til sidst måtte skatteminister Karsten Lauritzen stoppe systemet, og siden da er gæld og restancer end ikke blevet forsøgt opkrævet systematisk. I dag er gælden til det offentlige svulmet til næsten 100 mia. kr., hvoraf det dog er rimeligt at antage, at en væsentlig del – formentlig – vil blive opkrævet senere.

Det afgørende spørgsmål er dog, hvor stor en del af milliardgælden, som rent faktisk vil blive kradset ind. Og omvendt hvor mange penge, der så til gengæld må afskrives som tabte, altså som en form for krigsskadeomkostning ved EFI.

Først om mange år vil det nøjagtige beløb, om muligt, blive opgjort. Men også her kan et skøn frembringes allerede nu. Skatteminister Karsten Lauritzen har præsenteret et bud helt tilbage i september 2015: ”I værste tilfælde må de danske skatteborgere vinke farvel til alle 14 milliarder”.

Dengang var gælden dog kun på 74 mia. kr., og da staten altså siden skatteministerens vurdering af et tab på 14 mia. i ”værste tilfælde” har fået mere end 20 mia. kr. ekstra ud at svømme, virker det i dag mere end snusfornuftigt at lægge til grund, at Danmark for længst er trukket ned i dette ”værste tilfælde”.

I den bedste af alle verdener vil skatteminister Karsten Lauritzen og hans skattejægere pludselig kunne få gælden i hus. Men realistisk set er det mere sandsynligt at forvente, at staten ender med at måtte afskrive mere end 14 mia. kr. Det værste tilfælde er endt som det bedste tilfælde.

Moms: 0,7 til 13 mia. kr.

Inden jul offentliggjorde Rigsrevisionen en sjældent kritisk beretning om Skats (manglende) kontrol med udbetalingerne af negativ moms – altså den moms, som virksomheder kan modregne for de varer, som de køber til lager og videre salg. Påstanden er her – og som ligefrem skærpes af Folketingets statsrevisorer – at Skat ikke kan forklare tilstrækkeligt overbevisende, hvorfor udbetalingerne af negativ moms er eksploderet:

”Skat udbetalte i 2015 negativ moms for i alt 235 mia. kr. Det svarer til knap 25% af statens samlede indtægter fra skatter og afgifter. Knap 2% af angivelserne blev kontrolleret. Skats udbetaling af negativ moms er i perioden 2009-2015 steget fra 139,9 mia. kr. til 235 mia. kr., svarende til en stigning på ca. 68%. Denne udvikling har påkaldt sig opmærksomhed fra Folketingets Skatteudvalg, der har stillet spørgsmål til den store stigning og til Skats kontrol på området. Statsrevisorerne påtaler på det skarpeste, at SKATs kontrol med negativ moms inden udbetaling har været helt utilstrækkelig, og at SKATs tilrettelæggelse af kontrollen har været særdeles mangelfuld,” hedder det i statsrevisorernes kommentarer.

Den årlige stigning på ekstra-udbetalinger på i alt 95 mia. kr. kan hverken Skat eller Skatteministeriet altså svare fyldestgørende for, ifølge Rigsrevisionen. Umiddelbart kunne man derfor frygte, at noget nær hele dette svimlende beløb kunne være forsvundet som en del af svindel, momskarusseller og anden organiseret kriminalitet.

Efterfølgende har Skat dog forklaret, at stigningen primært skyldes, at store virksomheders interne handel nu er begyndt at tælle med, og at de positive momsindbetalinger er steget med et tilsvarende beløb. Skat har ydermere påpeget, at 14 danske mega-virksomheder står for 82 mia. kr. af den samlede stigning på de 95 mia. kr., og at det potentielle svindelbeløb alene derfor er markant mindre.

Hvis Skats nye forklaring tages for gode vare – hvilket Rigsrevisionen altså ikke har været villig til – kan regningen for den ”utilstrækkelige” og ”særdeles mangelfulde” kontrol med udbetalingerne af negativ moms reduceres til et muligt beløb på op til 13 mia. kr. Hvor stor en andel af disse 13 mia. kr., som er blevet udbetalt uretmæssigt, ved Skat ganske enkelt ikke, og derfor kan man retfærdigvis hverken konkludere, at pengene er velforvarede – eller det modsatte.

Statsrevisorernes formand Peder Larsen (SF) mener dog, at det ”ikke kan udelukkes”, at der er blevet svindlet med den negativ moms. Derudover kan problemet med positiv moms, som endnu ikke er blevet systematisk undersøgt, være lige så stort. Eller større. I beretningen beskrives, hvordan Skat fra 2013 til 2016 behandlede knap 4.000 positive momsangivelser forkert.

I alt blev 722 mio. kroner håndteret ulovligt – og selv om dét altså blev opdaget, kan beløbet bruges som et estimat for et absolut mindstemål for, hvad der ifølge Rigsrevisionen og statsrevisorerne kan gemme sig af svindel på momsområdet. De 722 mio. kr. blev kun forsøgt tilbagebetalt, da Rigsrevisionen gjorde Skatteministeriet opmærksom på systemfejlen.

Beløbet på 0,7 mia. kr. i det samlede regnestykke her er altså baseret på et skøn ud fra ét af de andre fejl. Retfærdigvis kan beløbet være lidt mindre, eller markant større, som sagt helt op mod 13 mia. kr.

Øvrige møgsager

De 27 mia. kr. er altså summen af 12,3 mia. kr. i udbyttesvindel, 14 mia. kr. i afskrevet gæld på grund af IT-koks og 0,7 mia. kr. i momssvindel. Og her er tilmed lagt til grund, at Skats forklaring på størstedelen af stigningen i udbetalingerne af negativ moms kan tages for gode vare.

I allerværste fald kan prisen på sammenbruddet i Skat nærme sig 39 mia. kr., hvis den fortsat uforklarlige stigning i momsudbetalingerne medregnes. Og hvis man ydermere lægger den årlige udgift på 2-3 mia. kr. i tabt ejendomsskat, fordi hele ejendomsvurderings-systemet har været fastfrosset siden 2011 (efter daværende skatteminister Holger K. Nielsen måtte trykke Ctrl+Alt+Del og suspendere opdaterede opkrævninger), ja, så kan det samlede beløb nærme sig ufattelige 50 mia. kr.

Pointen er blot: Ingen ved det. Om statskassen har mistet 27 mia. kr. eller mere, kan ingen svare definitivt på. Flertallet på Christiansborg har åbenlyst ingen lyst til at kulegrave fortidens fejl – og har i stedet valgt at fokusere på fremtiden ved at bevilge ekstra penge til øget bemanding i Skat. Samtidig er en advokatundersøgelse om udbytteskandalen ved at blive sat i gang, og hvor der bl.a. lægges op til ”en beskrivelse af det administrative ansvar i SKAT og Skatteministeriet og  en beskrivelse af ministres rolle i sagen”. Alt sammen fint og fornuftigt. Men hvorfor ikke en egentlig undersøgelseskommission?

En undersøgelseskommission ville under vidneansvar kunne optrævle hele skandale-komplekset, som jo tydeligvis rækker langt ud over de forkerte udbetalinger af udbytteskat. I sammenligning med, hvad der i øvrigt er blevet nedsat undersøgelseskommissioner om, er Skat-skandalerne et oplagt sted at fortsætte. Mens vi venter på retfærdigheden…