Nyhedsanalysen
Det vigtigste Oscar-øjeblik, som ingen vil huske
Oscar-showet år 2017 vil kun blive husket for ét øjeblik. Og sikke et øjeblik, en glorværdig fadæse, som vi vil mindes med krumme tæer og stor skadefryd. Men 2017 var også året, hvor Hollywood gik i åben krig mod Trump og hans fremmedhad. Det førte til flere politiske Oscar-øjeblikke, og ét rigtig vigtigt.

89th Academy Awards - Oscars Backstage - Hollywood, California, U.S. - 26/02/17 - Anousheh Ansari and Firouz Naderi pose with the Oscar they accepted on behalf of Asghar Farhadi, who won the Best Foreign Language Film for "The Salesman". REUTERS/Lucas Jackson
Oscar-uddelingen er kendt som award-showenes dengse, der, hvor stjernerne helst skal ankomme nystrøgne og renvaskede for politiske holdninger på den røde løber. Men i år havde Meryl Streep allerede fløjtet kampen i gang med sin øretæve af en tale til Donald Trump ved Golden Globe uddelingen, hvor der ikke er tradition for at lægge fingrene imellem. En tale, som blev honoreret med et af Trumps herostratiske Twitter-angreb, hvori han kaldte Meryl Streep for ”overvurderet”.
Oscar-arrangørerne havde givetvis planer om at holde det politiske på et minimum ved at hyre en vældig ukontroversiel vært som Jimmy Kimmel. Havde man trukket eks-værter som Chris Rock eller Seth McFarlane ind igen, uh, så ville Trump ikke kunne tweete om andet hele den følgende uge.
Nu blev det Jimmy Kimmel, og så blev det småt med de rigtig spidse jokes. Hans måske frækkeste indslag stod på skuldrene af netop Meryl Streep, da han sendte Trump et tweet midt under showet: #Merylsayshi, skrev han.
Men ord er fattigere end handling, og uden de store dundertaler tog Oscar-akademiet nogle vigtige valg.
Her er de øjeblikke, hvor politikken ikke kunne holdes fra livet.
Mode med meninger
Filmskaberne tog stilling allerede på den røde løber. Mange mødte op med en lille blå sløjfe på brystet. Et symbol på American Civil Liberties Union, en interesseorganisation, som kæmper for civile rettigheder i USA. Organisationen har modtaget stor opbakning i deres protest mod Trumps indrejseforbud.
New York Times reklamerer for sandheden
For første gang i syv år har verdens fornemste og mest digitalt succesfulde avis købt en reklame i tv. Det er ikke tilfældigt, at den blev placeret midt i Oscar-showet søndag aften på kanalen ABC. Den skriver sig med vilje ind i fejden mellem Trump og den venstreorienterede kulturelite, som han beskylder for at være lige så ”fake” som mainstreammedierne. Det er en enkel reklame, og derfor er den stærk. Og det er altid et kvalitetsstempel, når Trump føler trang til at tweete noget olmt om initiativet:
”For first time the failing @nytimes will take an ad (a bad one) to help save its failing reputation. Try reporting accurately & fairly!” skriver præsidenten.
Første muslimske skuespiller vinder en Oscar
Minoriteter er et ømt punkt i Oscar-historien. Og der er lang vej endnu, men i går blev en lille milepæl. Det er svært at forestille sig et bedre år at give den første Oscar til en muslimsk skuespiller. Den gik til Mahershala Ali for bedste mandlige birolle i Moonlight. Han konverterede til Islam for 17 år siden, men i Oscar-takketalen holdt han sig dog fra de politiske emner og nøjedes med at takke sine ”lærere og professorer” og sin kone, der lige har født. Men da han tidligere på award-sæsonen modtog en SAG-award, holdt han en stærkt rørende tale, hvor han opfordrede til at se bort fra vores forskelligheder:
”My mother is an ordained minister. I’m a Muslim. She didn’t do backflips when I called her to tell her I converted 17 years ago. But I tell you now, we put things to the side. I’m able to see her, she’s able to see me, we love each other, the love has grown. That stuff is minutiae. It’s not that important.”
Fotograf af Syrien-dokumentar nægtet indrejse
Dokumentaren The White Helmets om et frivilligt redningskorps i krigen i Syrien vandt prisen for årets korte dokumentarfilm. Instruktør Orlando von Einsiedel tog imod prisen og læste en besked op fra filmens syriske fotograf Khaled Khateeb, der er blevet nægtet indrejse i til Oscar-showet i USA på grund af såkaldte ‘afvigende oplysninger’. Hans budskab var klart: ”Stop blodsudgydelserne i Syrien og i resten af verden.”
Iransk vinder boykotter Oscars
Det var godt, at Under sandet ikke vandt årets Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. Så landsforræderisk kan det siges, for der var større ting på spil i år.
Den iranske mesterinstruktør Asghar Farhadi blev nomineret for sin film The Salesman. Kort tid efter indførte Donald Trump indrejseforbud mod personer fra seks muslimske lande, inklusiv Iran. Nu kunne han pludselig ikke modtage sin potentielle pris. Der blev diskuteret, om man kunne lave en særlig undtagelse og flyve Farhadi ind alligevel. Men den slags forskelsbehandling var han ikke interesseret i, i stedet boykottede han officielt showet.
Det vakte international beundring. Og i London arrangerede demonstranter en gratis open air visning af The Salesman på Trafalgar Square på selve Oscar-dagen i protest.
Og instruktørerne af alle de fem nominerede film i kategorien, inklusiv danske Martin Zandvliet, forfattede et fælles brev, som tager afstand fra ”det fanatiske og nationalistiske klima i USA og mange andre lande”, især blandt ”ledende politikere”.
Nu er Trumps midlertidige indrejseforbud blevet midlertidigt forbudt. Men Asghar Farhadi holdt fast i sin beslutning og mødte ikke op. I stedet sendte han den iransk-amerikanske ingeniør Anousheh Ansari. Og da filmen vandt, læste hun hans ”takketale” op:
”I’m sorry I’m not with you tonight. My absence is out of respect for the people of my country and those from other six nations who have been disrespected by the inhumane law that bans entry of immigrants to the US. Dividing the world into the US and our enemies categories creates fear – a deceitful justification for aggression and war.”
Todd VanDerWerff fra vox.com har opfordret Oscar-akademiet til simpelthen at nedlægge årets awardshow i protest mod Trump. Sådan bør man gøre, når ens industri bliver drevet af immigranter og flygtninge, skriver han. Så handlekraftige har Oscar-dengserne dog aldrig været. Derfor er det vigtigt med stemmer som Asghar Farhadis.
Det var ikke et tårevædet Oscar-moment, som vi kender dem, men så meget desto mere rørende. Sådan sætter man sine idealer før sit ego, og sådan bruger man sin kunst som talerør. Hvis Warren Beatty havde haft den rigtige konvolut i hånden, ville Asghar Farhadis fravær måske stå i vores hukommelse som årets Oscar-øjeblik.