Nyhedsanalysen

Ahrendtsen som psykologipensum

RB PLUS Politikere slår bak på egen skolereform. Politikere bag skolereformen ærgrer sig nu over, at den giver nogle elever lange skoledage. Møde i Kulturministeriet vedrørende Nedlæggelsen af DR-Underholdningsorkesteret. Alex Ahrendtsen fra DF (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2014)

Dansk Folkepartis folketingsgruppe er så stor, at de fleste af deres ansigter flyder ud, når man prøver at se dem for sig. Manges navne får heller ingen klokker til at ringe. Når det kommer til deres uddannelsesmæssige baggrund, er vi helt lost. Men vi ved dog, at det er et parti, som har massivt held med at tale til vælgernes følelser, herunder især den angst, som slumrer i os alle sammen.

En person, der skiller sig ud – eller i hvert fald burde gøre det – er Alex Ahrendtsen (f.1967), partiets kultur- og folkeskoleordfører. Han kom ind i Folketinget i 2011 og er vel en af gruppens bedst uddannede: har læst litteratur, religion, oldgræsk og italiensk, er cand.mag. i dansk og religion fra Syddansk Universitet og har ifølge WikiPedia en efteruddannelse ”inden for nordisk litteratur”. Nu betyder et højere uddannelsesniveau ikke nødvendigvis, at man er mere intelligent end gennemsnittet. Til gengæld kunne man godt forestille sig, at det gav et større udsyn. Lidt mere verdensmand.

Men nej, i tilfældet Ahrendtsen er det, som om det har haft den modsatte effekt at stikke næsen ned i bøgerne. Forleden skrev han i et debatindlæg i Fyens Stiftstidende, at han nogle gange tænker på, ”hvorfor venstreorienterede kvinder synes, det er så berigende at importere mellemøstlige mænd med et forældet og ofte farligt kvindesyn”, og at han ”ikke [kan] slippe tanken om, at der ligger en urgammel undertrykt seksuel drift og lurer i disse kampkvinder. Draget som de er af et lønligt håb om en omgang fifty shades of grey”.

Det er dejligt, at der i hvert fald er én person i DF, som på papiret interesserer sig for kultur, men kun indtil man finder ud af, at han besidder lige præcis den hulemandsmentalitet, som han bruger enhver given lejlighed til at pådutte medborgere, der bekender sig til islam. Og så mener han simpelthen, at kvinders politiske holdning er styret af seksuel lyst. Projicering, er der nok en del psykologer, som tænker, når de læser debatindlægget. Altså det at ”overføre egne problematiske følelser, forestillinger eller egenskaber på andre mennesker eller forhold, ofte som psykologisk forsvarsmekanisme,” som det hedder i Den Store Danske Ordbog.

Det kan der være noget om. Eller som komikeren Omar Marzouk skriver på Twitter: ”Gad vide hvilke undertrykte seksuelle frustrationer Alex Ahrendtsen er styret af? Jeg ved det ikke, men nogen…”

På den måde kan man håbe, at debatindlægget vil blive pensum på landets psykologuddannelser. Her har vi en mand, der fuldstændig ubevidst lægger hele hjernekassen frem. Vi slutter af med endnu et citat fra Ahrendtsens tekst: ”Så er der mere ramasjang i Nikita Klæstrup. Hun er den egentlige arvtager af venstrefløjens gamle kvindekamp, fordi hun insisterer på at leve, som hun har lyst til. Hun gør det bare så uendeligt meget mere charmerende end en karseklippet feminist fra et tysk universitet, og så hjælper det vel også, at hun ser hamrende godt ud og både kan tænke og skrive.”

Go for it, Ahrendtsen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12