Den ubesejrede

Få politikere har været udsat for så meget hån, spot og latterliggørelse som den tidligere guvernør i Alaska, den nu 53-årige Sarah Palin. Og netop dét har vist sig at være hendes største styrke, ja, vel nok hendes eneste styrke, som til gengæld har virket overrumplende blandt vigtige vælgergrupper: Hun er blevet sat i scene som outsideren, der vinder legitimitet uden for storbyerne ved at blive gjort til grin af kultureliten.

Smædekampagnerne har udviklet til at blive en sælsom kraft, som Sarah Palin har kunnet trække styrke fra og udnytte snedigt. For ved at stå som en klar kontrast til de professionelle levebrødspolitikere i Washington D.C. – i rollen som amatøren fra bøhlandet – er Sarah Palin vokset frem i offentligheden som en kvindelige Klods Hans-figur: ”Halehoj!, her kommer jeg! Se hvad jeg fandt på landevejen! Og så viste han dem en død krage, han havde fundet!”

Præsident Donald Trumps nærmeste rådgiver, Stephen K. Bannon, har ladet sig drage af Palin-figuren og skruet en dokumentarfilm sammen om hende med titlen The Undefeated. Han bruger imidlertid ikke H.C. Andersen som spejlbillede for Sarah Palin, men derimod et endnu mere potent værk: Biblen. Som i en række af hans øvrige dokumentarfilm indledes Bannons hyldestfilm om Sarah Palin med et citat fra Matthæus-evangeliet: ”Således bærer ethvert godt træ gode frugter, mens det rådne træ bærer slette frugter.”

Og tag ikke fejl: I Bannons verden er tv-værten Palin et stærkt og stolt træ. Hun er ligefrem Moder Jord. Den sunde og hårdføre opvækst, der kæmper mod snylterne og skyggeplanterne. Det kom ellers som en overraskelse – for stort set alle – da republikaneren John McCain i 2008 valgte netop hende som sin vicepræsidentkandidat i kampen mod den unge og håbefulde Barack Obama.

Sarah Palin var totalt ukendt i det bredere USA og savnede erfaring med storpolitik og enhver form for udenrigspolitisk tyngde. Den dannede klasse, bohemerne og storbytosserne, klaskede sig på lårene af grin, da hun blev spurgt, hvilke aviser hun dagligt orienterede sig i – og svarede: ”Jeg har læst de fleste medier … næsten alle sammen, jeg har et bredt udvalg af kilder.” Forventeligt endte hun også med at tabe med et brag sammen med John McCain. Så meget desto mere opsigtsvækkende er titlen på Bannons film: Den ubesejrede.

Stephen Bannon har en klar mission med sine bombastiske dokumentarfilm: Han forsøger at blæse hverdagsvrede, ja, faktisk egentligt raseri blandt folk, der føler sig snydt og bedraget, op til en større retfærdighed. Og her træder Sarah Palin frem som en brugbar figur. Hun kæmpede sig op til magten på lokalt plan, først som borgmester i den lille by, Wasilla, og senere som guvernør i den kolde udørkenen Alaska, hvor der står ‘The Last Frontier’ på nummerpladerne. I Bannons film er hun ‘the Wasilla Warrior’, der både udfordrer pamperne i sit eget republikanske parti og ikke mindst den verdensfjerne storindustri, som ikke længere gider at investere i hendes og naboernes lokalsamfund. Modstanden giver hende styrke. Trodsig styrke.

Filmens trick er at vende de udbredte fordomme om Sarah Palin rundt på hovedet og totalt afvise den rolle som den hyggelige ‘hockeymom’, som John McCain ellers forsøgte at skrive hende ind i under præsidentvalgkampen. Officielt blev hun dengang portrætteret som en husmoder, der af republikanerne blev opfattet som opofrende, og af de demokratiske modstandere som naiv. Stephen Bannon har et helt andet blik: Ifølge ham er Sarah Palin en jordbunden guerillasoldat, der kæmper i frontlinjen i en kristen frihedskamp. Imod papirnusserne, skrankepaverne og smagsdommerne.

Under valgkampen i 2008 forsøgte hun selv at bryde med det glansbillede af en venlig, hjemmegående familiemor, som andre forsøgte at trække ned over hende: ”De siger, at forskellen mellem en hockeymom og en pitbull er – læbestift”. Publikum jublede. Og her så Stephen Bannon en anden historie, nemlig en fortælling om den opadstigende outsider, der allerede har fået så mange tæsk, at hun aldrig vil kunne besejres endegyldigt. Og dog. For tankevækkende nok har præsident Trump og hans højrehånd Stephen Bannon valgt ikke at trække Sarah Palin med ind i inderkredsen i Det Hvide Hus.

Selv om Sarah Palin har været med til at berede vejen for Trump og undervejs undsagde bl.a. John McCain, er hun endnu ikke blevet belønnet. Tværtimod har hun haft en stribe nederlag i de senere år, hvor Både hendes tv-show ‘Amazing America with Sarah Palin’ og hendes helt egen online-nyhedskanal ‘Sarah Palin Channel’ er gået ned. Når rulleteksterne begynder, er det svært ikke at tænke, at Stephen Bannon mest af alt har brugt historien om Sarah Palin som et filmisk formeksperiment: Kan en upopulær fiasko klippes om til at blive en mobiliserende succes?

Læs videre i de kommende dage om Stephen Bannons andre dokumentarfilm, og hvad de i dag kan lære os om præsident Trumps politiske projekt. I morgen torsdag om Clintons kontanter.