Nyhedsanalysen
Nyhed torsdag
Luftangreb dræbte torsdag aften mindst 50 civile i syrisk moské. Op mod 300 mennesker var ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder samlet til aftenbøn i en moské i det oprørskontrollerede område i Aleppo-provinsen, da angrebet fandt sted. Fredag rapporterede flere medier først, at USA formentlig stod bag angrebet, der angiveligt skulle have ramt et al-Qaeda-møde i en bygning 15 meter fra moskéen. Men den amerikanske kommandocentral CentCom oplyste senere på dagen, at amerikanske styrker ikke havde ramt moskéen, men blot al-Qaeda-mødet. Derfor er det fortsat uklart, hvem der stod bag det dødelige angreb.
…