Nyhedsanalysen
Forført af Islamisk Stat
Religiøs radikalisering er en ny trussel for unge og alle os andre. Det danske samfund bliver kun langsomt indrettet til at forebygge og stoppe radikaliseringsprocessen. I år åbnede en national hotline, hvor familie, venner og lærere kan ringe, hvis de har mistanke om, at et ungt menneske er i fare for at blive radikaliseret. Telefonen ringede 61 gange på et år, og det er langt mere end tidligere.
Men mange flyver under radaren. I P1-dokumentaren ”Drengen i moskeen” bliver Odense Kommune kritiseret for ikke at sætte ind med antiradikaliserende tiltag i en sag, hvor PET allerede havde taget passet fra en ung dreng, fordi han udgjorde ”en fare for staten.”
I dag debatterer krigsjournalist og forfatter Åsne Seierstad, radikaliseringsekspert Khaterah Parwani og tilrettelægger Peter Vesterlund, hvordan radikalisering skal bekæmpes.
Forført af Islamisk Stat – Kunsthal Charlottenborg – kl. 18.00
…