500 krone sedler hænger til tørre på en tørresnor. Efter hvidvaskning?
Etisk bankvirksomhed er en by i Rusland, i hvert fald for Danske Bank. Eller snarere en estisk by. Danske Bank er netop blevet afsløret i en kæmpe hvidvasknings-skandale, som rejser spørgsmålet: Hvornår vil de ansvarlige blive stillet til ansvar? Hvor længe kan bankdirektører overleve at medvirke til organiseret kriminalitet?
For Dansk Bank i Estland var det blot endnu en dag på kontoret, da østeuropæiske kriminelle i 2011 begyndte at bruge Danmarks største bank som møntvaskeri ved højlys dag. Ingen alarmlamper blinkede, da en anonym kunde, der er registreret i skattelyet Panama, gerne ville sætte et betydeligt millionbeløb fra et britisk skuffeselskab ind på en konto via den moldoviske bank Moldinconbank. Siden da har hvidvaskningen hos Danske Bank taget fart, som Berlingske i dag kan afsløre.
Så gerne! Ingen problemer. Danske Bank spørger åbenbart ikke til pengenes ophav, men arbejder diskret. Milliarder er jo milliarder, som man kan tjene på, uanset om skattevæsnet er indblandet eller ej. Og i løbet af få år er det således lykkedes for Danske Bank i Estland at hvidvaske over syv mia. kr. for bl.a. russiske kriminelle. Danske Bank virker ligefrem til at have været et foretrukket møntvaskeri, der har serviceret gangstere og skattefuskere.
Eksperterne er ikke i tvivl om Danske Banks meddelagtighed: ”Der er tale om transaktioner af en så mistænkelig karakter, at alle alarmklokker bør ringe. Der er ganske enkelt ingen saglige årsager til, at et selskab i Storbritannien overfører ret store summer via en bank i Moldova til en konto i en dansk bank, der tilhører et selskab i et skattely som Panama. Det er helt galt,” siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.
Danske Bank erkender i dag, at den estiske filial har medvirket til organiseret kriminalitet. Bortforklaringen lyder, at kontrollen har svigtet: ”Vi har ikke haft styr nok på den her type af kunder og ikke været gode nok til at overvåge mistænkelige transaktioner i den estiske filial. Det har vi siden rettet op på, men der er gået for lang tid, før vi har fået lukket det her ned. Status er nu, at alle de her kundeforhold på nær én er afviklet,” siger Flemming Pristed, chefjurist i Danske Bank, til Berlingske Business.
Angeren synes ikke at tynge Danske Bank. Fortjenesten har formentlig også været god. Og indtil videre er der heller ingen reel grund for topledelsen i Dansk Bank til at frygte, at de skulle blive stillet til ansvar for ulovlighederne. I praksis er der ingen bankfolk, der straffes for svindel og humbug. I hvert fald ikke endnu. Afsløringerne af hvidvaskningen hos Dansk Bank har vækket erhvervsminister Brian Mikkelsen, som her til morgen truer med sanktioner:
”Det er en meget alvorlig sag. Det viser jo, at bankernes ledelse ikke har haft tilstrækkeligt fokus på hvidvaskreglerne, så derfor er det vigtigt, at man får undersøgt det til bunds. Men det viser også, at der har været et historisk ledelsessvigt i nogle af de danske banker med hensyn til hvidvask,” siger Brian Mikkelsen, som åbner for bl.a. større bødestraffe.
Hvis Brian Mikkelsen rent faktisk lader handling følge ord, vil han have fanget en mission, som kan gøre ham og VLAK-regeringen mere populær. For ikke mindst myndighedernes slendrian i forhold til storbankernes medvirken til svig og skatteunddragelse, virker som en kæmpe provokation på mange. Men det kan blive værre endnu: For hvem tror oprigtigt på, at erhvervsminister Brian Mikkelsen tør og vil stille den øverste ledelse i Dansk Bank til ansvar? Så det kan mærkes, vel at mærke.
Business-as-usual vil efter al sandsynlighed fortsætte, og direktørerne kan stadig grine hele vejen frem og tilbage til banken. Danske Bank er næppe skræmt fra fortsat at hjælpe de organiseret kriminelle over grænsen.