Et afgangsprojekt, der var forud for sin tid

Ugens føljeton skrider stille og roligt frem. I går talte vi med jurarådgiver Asrin Mesbah. Hun er stifter af organisationen JuraRådgivningen, der levererer retshjælp til folk og i særdeleshed udlændinge, som er fanget i det juridiske system. Mesbah udtrykte begejstring for Nye Borgerliges Pernille Vermunds afgangsprojekt fra Arkitektskolen i 2001, ‘Ungdomsboliger for asylansøgere’, som Føljeton arbejder på at få bygget.

Hun mente dog ikke, at projektet stod at opføre i den form, som Vermund havde forestillet sig, da hun udtænkte det som ung arkitektstuderende. Det skyldes først og fremmest, at så længe der er tale om asylansøgere, så vil boliger, herunder også ungdomsboliger, være at regne for et asylcenter, og landets asylcentre drives af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen kan så uddelegere opgaven til Røde Kors eller en kommune. At de skulle uddelegere ansvaret til en privat aktør som Føljeton, er dog ikke en mulighed.

Men Asrin Mesbah havde et forslag: ”En mulighed – tænker jeg som kommende jurist,” sagde hun, ”kunne være at holde fast i noget af Pernilles idé: den gode tanke, at de her mennesker skal ind til byen. Det, I kan gøre, er at opføre midlertidige boliger til flygtninge, der har fået asyl i Danmark.”

Når man har fået asyl i Danmark, bliver man sendt ud i en af landets kommuner, der har pligt til at finde en bolig. Rigtige, permanente boliger hænger ikke på træerne, så kommunerne placerer flygtningene i midlertidige boliger, som tit kan være gamle ombyggede institutioner, der minder om asylcentrene – hvis ikke kommunerne i desperation sender flygtningene på hotel.

Nye boligformer

Et blik på de seneste par års aviser viser, at Asrin Mesbah har ret i sin analyse. Som følge af stramningerne på udlændingeområdet modtager Danmark færre asylansøgere. Det betyder også, at færre flygtninge visiteres til boligplacering i kommunerne, som det hedder. Sidste år havde Udlændingestyrelsen oprindeligt en forventning om, at 17.000 flygtninge skulle have bolig, men tallet blev nedjusteret til 7.500 personer i efteråret. Det er stadig nogen.

En af kongstankerne i den unge Pernille Vermunds afgangsprojekt var, at flygtningene ville blive integreret hurtigere, når de kom ind til byens pulserende liv. I går foreslog Asrin Mesbah så, at flygtningene ikke bare skulle ind til byen, men simpelthen bo side om side med studerende i midlertidige boliger.

Ideen om at lade relativt nytilkomne flygtninge bo side om side med danskere er ikke ny. I efteråret 2015 henvendte boligselskabet KAB sig til en række kommuner i hovedstadsområdet med et forslag om at bygge afdelinger, som rummer boliger for både danske familier og flygtninge.

”Jo hurtigere vi sørger for, at flygtninge kan flytte ind i en bolig i et typisk dansk kvarter, jo hurtigere vil de blive integreret i det danske hverdagsliv og samfund. Vi har et gennemprøvet koncept, der virker. Det vil vi gerne tilbyde til kommunerne,” udtalte KAB’s administrerende direktør Jens Elmelund til byggeriets dagblad Licitationen – næsten som et ekko af den unge idealistiske Pernille Vermund.

Omkring årsskiftet 2015/2016 legede regeringen Venstre – lettere presset af et flertalskrav fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative – med tanken om at oprette særlige statsdrevne ‘flygtningelandsbyer’. Dansk Folkeparti ønskede, at flygtningene skulle blive på det pågældende område, indtil de kunne sendes tilbage, hvor de kom fra. De skulle ikke integreres.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var overraskende imod ideen, men det var, fordi hun frygtede, at flygtningene i så fald ikke ville bidrage til det danske samfund. ”Hvis flygtningelandsbyerne bliver en hæmsko for det, er det åbenlyst ikke en god idé,” sagde hun. Flygtningelandsbyideen blev skrottet sidst i februar 2016. Men måske medvirkede den til, at der dukkede flere ideer op, som trak i den modsatte, integrationsvenlige retning: i januar 2016 lancerede tegnestuen ONV Arkitekter og idebureauet 2+1 et koncept, de kaldte Venligboligen. Venligboligen er en præfabrikeret bolig, som er designet, så en kranbil kan løfte den ind i forhaven på en privat grund. På den måde kunne almindelige parcelhusejere med en smule haveareal huse en lille flygtningefamilie. Arkitekt Søren Rasmussen fra ONV og direktør Johan Galster fra 2+1 fortalte om boligen i en kronik i Politiken.

”Flygtninge skal hverken bo i teltbyer, midlertidige barakker eller gemmes væk i flygtningelandsbyer uden for bykernerne. De skal bo og leve blandt danskerne. Det er bedst for integrationen. Det er bedst for samfundsøkonomien,” skrev de – helt i den unge Pernille Vermunds ånd. Og sjovt nok var der også en bemærkning, som den ældre Pernille Vermund nok ville sætte pris på: ”…og så kan det være en afgørende faktor for, at flygtninge en dag vender godt retur til deres hjemland.”

Her i 2017 har ONV og 2+1 videreudviklet Venligboligen. Nu opererer de også med en Venligbolig+, som i modsætning til Venligboligen er en permanent installation. Dem har Frederiksberg Kommune ifølge Licitationen bestilt 100 af, som skal stå klar i 2018. ”Tanken er,” siger arkitekt Søren Rasmussen til Licitationen, ”at 50 flygtninge og 50 studerende skal dele boligerne, så man får skabt en mentorordning ved at få parret nogle flygtninge med ressourcestærke studerende og på den måde skaber bedre integration.”

Den unge Pernille Vermund har næppe været klar over det, da hun lavede sin skoleopgave på arkitektstudiet i 2001, men: hun har været forud for sin tid.