Suzanne Brøggers ædle dråber

Koral er et sammenkog af Suzanne Brøggers tre forrige selvbiografiske romaner Creme fraiche (1978), Ja (1984) og Transparence (1993). Tilsammen udgjorde de tre bøger næsten 1000 sider, men er nu skåret ned til én roman på 416 sider. Ligesom forgængerne omhandler den nye bog primært om Suzanne Brøggers unge år, mens årene fra hun er 40 og frem, forbliver ubelyste. Koral starter et stykke inde i Ja for så at bevæge sig over i Creme fraiche og klipper dernæst mellem alle tre bøger – dog med hovedvægt på Ja. Den handler ligesom forgængerne om (kvinde)frigørelse og kærlighed – særligt med fokus på Brøggers turbulente forhold til en ældre fødselslæge. Men stemningen i Koral adskiller sig fra de forgående bøger ved at være mere dyster. Anmelderne har forskellige bud på, hvad der ligger bag Brøggers omskrivning af de gamle føljetonromaner. Selv siger hun i et interview i Berlingske:

”Jeg ville gerne skrive de bøger ind i tiden og op i tempo og se, om jeg kunne lave en mere tidssvarende historie. Man har inden for musikken og malerkunsten og inden for filmen en tradition for at gøre noget lignende. Edvard Munch kunne male ‘Skriget’ hele sit liv og male det op i tiden. Og man kan komponere musik for forskellige besætninger og klippe en film forskelligt. Det var ikke sådan, at jeg tænkte, at jeg ville gøre det samme inden for litteraturen, men efter jeg fandt ud af, at jeg ville gøre det, er det begyndt at undre mig, at det ikke er så almindeligt inden for litteraturen.”

Berlingske

Berlingskes anmelder Merete Rein holdt – der lægger ud med at indtage rollen som trofast og inkarneret Brøgger-fan – giver Koral fem ud af seks stjerner. Hun slår tonen an ved at fastslå, at den nye bog på mange måder læner sig op af de forrige – dog med tilføjelser og ændringer, der gør den værd at læse – både hvad angår de helt grønne, men også de garvede fans. I den forbindelse beskriver hun særligt, hovedkarakterens forandring fra i de tidligere bøger at være ”en ironisk distanceret skrappedulle og femme fatale” til i Koral at blive ”mere tydeligt søgende og til tider følelsesunderdrejet kvinde.”

Hun slutter anmelden af med sætningen: ”Koral er ikke gammel vin på nye flasker, den er ædle dråber, destilleret over i en koralrød karaffel med hank og dryptud.” Så bliver det næppe bedre.

Information

Information giver hverken hjerter eller stjerner. Til gengæld dedikerer anmelder Marie-Louise Kjølbye en hel linje i slutningen af anmeldelsen til et enkelt ord: ”Tak.”

Hun ridser derudover forskellen på de første tre romaner og Koral tydeligt op. I de første tre bøger forstod man hovedkarakterens fascination af fødselslægen og følte et vemodigt stik, da de gik hver til sit. Sådan er det ikke længere:

”Læseren af Koral er derimod nærmest lettet, da fortælleren endelig kommer af med den ufølsomme idiot. Historien er skåret ned til skelettet, og det har kostet alt det sjove udenom. Korals jeg-fortæller lægger ingen fingre imellem, når hendes elskede, ‘lægen’ eller ‘fødselslægen’, som han konsekvent kaldes, udstilles i al sin borgerlige rædsel for, hvad kollegerne vil sige til deres forhold, og om fortællerens iøjnefaldende hatte og trusseløse silkenatkjoler til selskabsbrug mon vil koste ham stillingen som overlæge på Rigshospitalet,” skriver Kjølbye.

Politiken

Selv om Politikens anmelder starter gennemgangen af Koral med at fastslå, at den altså ikke ”så meget er en ny bog som en ny udgave af hendes berømte/berygtede og brillante selvbiografiske føljetontrilogi”, giver hun den fem ud af seks hjerter.

Hun beskriver, hvordan Brøgger med Koral formår at give de gamle bøger et nutidigt liv ved at skrive sig ind i en moderne kontekst og et ”slægtskab med stadig nyere generationer af forfattere og feminister optaget af både begær og normkritik (Pablo Llambías, Maja Lee Langvad, Christina Hagen og Asta Olivia Nordenhof f. eks. og hele den omstridte såkaldte fjerdebølgefeminisme for så vidt).”

Weekendavisen

Hos Weekendavisen bliver der hverken uddelt hjerter eller stjerner. Men under overskriften ‘Gammel brøg på ny flaske’ får Koral alligevel en flot anmeldelse. En smule mere afmålt end i de andre store dagblade, men stadig fin:

”Om det er en god ide at pille the greatest hits ud af Creme Fraiche (1978), Ja (1984) og Transparence (1993) kan diskuteres. Men ok, nye læsere kan begynde her. Og undre sig over forfatterindens brud med sig selv og sit store projekt i et liv før og efter. For man kan nu engang ikke gå i eksil og samtidig være i centrum.”