Kulturudvalget
Til kamp for statsfeminismen
Først fjernede kulturminister Mette Bock (LA) biblioteksdriften, så meldte Inger Støjberg (V), at også støtten fra Integrationsministeriet ryger. Det ligner unægteligt et forsøg på at kvæle KVINFO. Under ingen omstændigheder, siger landets vrede nyfeminister og erfarne Rødstrømper. Føljeton har samlet en række af de skarpeste forsvarstaler.
Statsfeminisme! Politisk propaganda! Sådan lyder anklagerne mod KVINFO, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling, med Liberal Alliance-politikeren Laura Lindahl som bannerfører. Beskyldningerne er blevet ledsaget af tiltag, der i sig selv har meget større konsekvenser end den i visse kredse næsten smigrende anklage om statsfeminisme. D. 20. marts i år meddelte kulturminister Mette Bock (LA), at KVINFO’s biblioteksdrift overgår til Det Kongelige Bibliotek. Sammen med biblioteksdriften forsvinder også støttekronerne. Få dage efter meldte integrationsminister Inger Støjberg (V) sig under fanerne i det samme korstog med meldingen om, at hun vil trække Integrationsministeriets støtte på omtrent to millioner årligt til KVINFO, fordi videnscentret ifølge Støjberg ikke har godt nok fat i ghettoområderne.
I landets større byer bereder nyfeminister og rødstrømper sig til fælles front. I går aftes mødtes 200 mennesker i Arbejdermuseets festsal til første møde i kampen for KVINFO. ‘Uden viden – ingen ligestilling’ lyder en af forsvarets paroler. Føljeton har samlet en række af de skarpeste forsvarstaler.
KVINFO er også for borgerlige
Kønsforsker, forfatter, stifter af Kvindeligt Selskab og direktør for KVINFO i perioden 1990 til 2014, Elisabeth Møller Jensen, som ellers efter eget udsagn har holdt sig ude af mediernes ligestillingsdebat siden sin afgang som direktør for KVINFO, tog bladet for munden i en forsvarskavalkade for KVINFO på sin facebookprofil. I første omgang svarer hun på Niels Jespersens kritik af videnscentret i Information d. 28. marts om, at videnscentret ikke er i stand til at inkludere blå feminister. Møller Jensens genmæle d. 30. marts:
”Borgerlige kvinder har også været en livline i nødssituationer, som dengang Brian Mikkelsen forsøgte at flytte biblioteket til Det Kongelige Bibliotek, og ‘den politiske del’ til Ligestillingsafdelingen. En del af min strategi var dengang at kontakte de mest magtfulde kvinder i regeringstoppen, og jeg ringede selvfølgelig straks til Brians partifælle Lene Espersen, der sad i regeringens koordinationsudvalg. Jeg havde aldrig talt med hende, men hun ringede tilbage, og jeg fortalte hende om Brians planer. ‘Nej, nu må han styre sig’, var Lene Espersens spontane kommentar på nordjysk. Jeg bad hende ikke om at gøre noget. Det var alene til orientering, hvis der blev brug for hjælp. Efter telefonisk kontakt, fik jeg et møde med Esther Larsen, Venstres kulturordfører, og hun havde heller ikke hørt om planerne, men som hun sagde, ‘han skal forbi mit bord’. Det lå usagt i luften, at det ville han ikke få held med. Jeg har aldrig haft grund til at tvivle på opbakning til KVINFO fra borgerlige kvinder. Mange af dem har arbejdet sig op i partiorganisationerne. De kender på egen krop behovet for en institution som KVINFO, uanset hvad den officielle partilinje dikterer.”
D. 4. april er det så beskyldningerne om at ét biblioteksudlån skulle koste 1100 kr. af skattekronerne, som er begyndt at cirkulere på tvivlsomme medier, Møller Jensen kommenterer. En beskyldning, som hun også stødte på i sin tid som direktør – første gang efter et møde i CEPOS-regi med Mie Hardet:
”Allerede dagen efter mødet skrev Camilla Paaske Hjort (borgerlig-liberal debattør red.), et produkt af Cepos-Universitetet, i Ole Birk Olesens websted 180 grader den opsigtsvækkende nyhed, at det koster skatteyderne 1100 kr., hver gang der lånes en bog på KVINFOs bibliotek. Deloitte foretog efterfølgende en beregning af prisen, og afhængig af udregningsmetode ligger den mellem 7 og 40 kr. pr udlån. Informationen ligger tilgængelig på kvinfo.dk. Camilla Paaske havde divideret den samlede bevilling med antal af udlån på KVINFOs bibliotek!”
I samme indlæg besvarer hun også kritikken om, at KVINFO’s Dansk Kvindebiografisk Leksikon har brug for et mandligt modstykke:
”Da KVINFO tog initiativ til Kvindebiografisk Leksikon udgjorde danske kvinder fem procent af biografierne i Dansk Biografisk Leksikon. Jeg gætter på, at baggrunden for det futile spørgsmål er, at skribenten end ikke er klar over, at der findes et Dansk biografisk Leksikon. At mænds biografiske leksikon lever i bedste velgående. KVINFO behøver virkelig ikke skrive den en gang til.”
Det kvindelige selvhad
Karen Syberg, forfatter, kønsforsker og medstifter af Rødstrømpebevægelsen, markerer sig i Information d. 4. april med en analyse af, hvad der ligger bag for eksempel Laura Lindahls kritik af KVINFO’s ekspertdatabase – for hvis Lindahl var ekspert, ville hun da ”stå på en liste over eksperter – ikke kvindelige eksperter”.
”Jeg vil påstå, at der bag ved overvejelser som hendes ligger et subtilt kvindeligt selvhad, der dukker op igen og igen, og som måske er en af de mest uhåndterlige og uhåndgribelige grunde til, at vi ikke har ligestilling og lige vilkår for begge køn,” skriver Syberg.
”Selvfølgelig skyldes problemet ikke kun kvinder, selv om det kun er kvinder, der kan løse det. Det kvindelige selvhad har bund i noget: Der er et træk, som lige fra begyndelsen har fulgt kvindekampens sejre, nemlig at bedrifterne nedgøres, så snart der står en kvinde bag. Og det gælder ikke kun videnskabelig og litterær ekspertise. Mænd og kvinder vurderes slet og ret forskelligt.”
Syberg henviser endvidere til en undersøgelse fra 2010 på Harvard Business School i USA, hvor to grupper studerende skulle vurdere personen bag et succesfuldt CV. Den ene gruppe fik at vide, at personen hed Heidi, mens den anden fik at vide, at personen hed Howard. Heide blev af gruppen beskrevet som ”aggressiv, ikke særlig sympatisk”, Howard som en ”en katalysator, et branchefyrtårn og en fantastisk person”.
”I Kvinfos ekspertdatabase står Heidi sammen med alle de andre Heidi’er. Og heldigvis for det, alene af den grund kan vi ikke undvære Kvinfo. Men skal kvinders indsats opnå fuld anerkendelse, må småselvhadende kvinder holde op med at spejde efter manden som målestok.”
Ligestilling til resten af verden
Tidligere generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke, chef for FN i Botswana og direktør for institut for Flerpartisamarbejde, Bjørn Førde, som har samarbejdet med KVINFO i internationale sammenhænge, stiller sig i en kronik i Politiken d. 29. marts lige så undrende over for beslutningen
”Til sidst vil jeg pege på, at de kolleger i det internationale samfund, som har hørt om Kvinfo-sagen, har givet udtryk for overraskelse. Ikke alene for måden, ministeren farer frem på, men også sammenhængen i forhold til den samme regerings udviklingspolitik. De kender nemlig Ulla Tørnæs fra hendes første periode som udviklingsminister, hvor hun gik i spidsen for ligestillingsmålet i Tusindårsmålene, der udløb i 2015. De sætter pris på, at hun nu igen, inden for rammen af Bæredygtighedsmålene for 2030, med energi og overbevisning understreger Danmarks støtte til og førerstilling omkring ligestilling og kvinders rolle. Og det gør de, selvom de ikke er glade for regeringens nedskæringer på bistanden. Men de forstår altså ikke, at den samme regering sælger ligestilling til resten af verden, samtidig med at de fører krig mod en internationalt anerkendt institution som Kvinfo. Det gør jeg for den sags skyld heller ikke.”
En række aktioner for bevarelsen af KVINFO er i øjeblikket under opsejling i både Aarhus og København. Den første i rækken er en ‘Læsering om KVINFO’ d. 20. april. Mere information her.