Syrians who fled the city of Aleppo due to the fighting are seen inside a vehicle as they prepare to return to their hometown under the supervision of members of the Russian Military police in the northern city of Manbij on April 5, 2017. / AFP PHOTO / George OURFALIAN
Vi har ikke lyst til det, men vi skal forbi Syrien på denne plads – igen. Du har set de grufulde billeder af døde børn med tomme øjne og skum om munden og ved, hvad vi mener, men lad os alligevel lige ridse situationen op. Tirsdag morgen blev den oprørskontrollerede by Khan Sheikhoun i Idlib-provinsen i det nordvestlige Syrien udsat for kemiske våben. Bag angrebet står formentlig det syriske regime, som hurtigt efter fulgte op med bombninger af to nærliggende hospitaler, hvor læger kæmpede for at redde civile ofre for giftangrebet. Mindst 86 – inklusiv mange børn – er døde, mens adskillige hundrede meldes såret. Både al-Assad-regimet og Rusland nægter at stå bag angrebet, som statsledere over hele verden fordømmer, og som FN anklager for at bryde med internationale konventioner for krigsførelse.
Egentlig er der ikke meget nyt at fortælle: Det er ikke første gang, der bliver brugt kemiske våben i den syriske borgerkrig, og det er ikke første gang, præsident al-Assad og Rusland nægter at have noget med det at gøre. Ligesom det heller ikke er første gang, FN anklager regimet for krigsforbrydelser, eller første gang, verdenssamfundet ser passivt til. Den syriske borgerkrig har – med Assad i spidsen – systematisk slagtet civilbefolkningen over hele landet i mere end seks år nu. Men det gør ikke forbrydelserne i Khan Sheikhoun mindre forfærdelige. I december var det byen Aleppo, som var hårdt ramt. Nu er det Idlib. Verdenssamfundet ser passivt til.
Hvad skal vi gøre ved det? Det mindste, vi kan gøre som privatpersoner, er at følge med og gøre vores ypperste for ikke at glemme det skete, når det ikke længere er en nyhed. Som TV 2 Nyhedernes krigskorrespondent Rasmus Tantholt siger, så fungerer det ikke at lukke øjnene. ”Det værste, vi kan gøre, er at vende ryggen til. Man skal ikke tage fejl af, at det der foregår i Syrien, har en direkte konsekvens for os i Danmark. Jo flere kampe og angreb, der er i Syrien, jo flere flygtninge vil der komme til Danmark. Det må man mene om, hvad man vil, men det er under alle omstændigheder en direkte konsekvens, som berører os danskere,” siger han. ”Lukker vi øjnene, fordi vi synes, at det er for voldsomt at kapere billeder af døde børn, så fortsætter uhyrlighederne.” Vi har tidligere anbefalet, at man for eksempel følger dokumentaristen Nagieb Khaja og lægen Haifaa Awad på de sociale medier. De er velorienterede og deler de vigtigste verificerede opdateringer om situationen i Syrien.