Landsfaderens udsyn

 

Det er vanskeligt at få lov at interviewe journalister fra statsmedierne i Rusland. De fleste vil ikke udtale sig om deres arbejdsforhold, medmindre de har forladt skuden og taler som desertører. Heller ikke nyhedscheferne har lyst, eller også har de bare ikke tid til Føljeton.

Jeg var dog i sms-korrespondance med chefen for Russia 24, Evgeny Bekasov, som bad mig sende mine spørgsmål på mail. I mailen spurgte jeg til Kremls blacklister med folk, der ikke må få omtale, og om Bekasov en dag vil invitere oppositionslederen Alexey Navalny i studiet. Men jeg hørte desværre ikke fra Bekasov igen.

Men hos LifeNews døjer de ikke med strudsementalitet, og nyhedschef Anatoly Suleyman stiller gladeligt op til interview.

Jeg fangede Anatoly Suleyman på en Skype-forbindelse, og jeg lagde ud med at spørge ham om prioriteterne hos LifeNews.

”Vores agenda er klar. Vi har én person, vi stoler på, og det er vores præsident Vladimir Putin. Vi tvivler aldrig på hans beslutninger, men andre kan vi godt kritisere. LifeNews er et medie, der henvender sig til den brede befolkning, og den brede befolkning bakker op om vores præsident. I øjeblikket er der en patriotisk strømning i vores land, og hvis vi begyndte at sætte spørgsmålstegn ved præsidentens kurs ville det være dårligt for vores forretning,” siger han.

 

Aram Gabrelyanov, grundlægger af LifeNews.

 

Tv- og onlinemediets ejer Aram Gabrelyanovs kontor er prydet med billeder af ”landsfaderen Putin”, og på stationen i Moskva er de ansatte på linje med, at Ruslands stærke mand i toppen kritiserer man ikke.

Tabloidmediet er blevet beskyldt for at være et redskab for Kreml til at sprede propaganda og misinformation. For nylig tweetede LifeNews; ”Rusland vil hjælpe Le Pen med at vinde valget i Frankrig” for at slette samme tweet et par minutter senere. Ifølge Anatoly Suleyman er det dog flere år siden, at LifeNews fik direkte briefinger fra Kreml.

LifeNews’ journalister er blevet forbudt at arbejde i Ukraine efter en række historier, som de ukrainske myndigheder betragter som en opildning af konflikten på Krim-halvøen. Da det malaysiske fly MH17 blev skudt ned tilbage i 2014, breakede nyhedsværten på LifeNews historien med beskeden om, at det var ukrainske styrker, der havde skudt flyet ned. LifeNews har dog siden hen indrømmet, at det var en fejl, der skete i kampens hede.

39-årige Anatoly Suleyman taler lynende hurtigt og var tydeligvis forberedt på kritiske spørgsmål. Resten af interviewet følger her i Q & A-format.

Har medier et ansvar for at holde magthaverne ansvarlige for deres handlinger i samfundet?

”Ja. Vi sætter også spørgsmålstegn ved politikernes beslutninger. Bare ikke Putins, og han kan ikke holdes ansvarlig for alle regeringsmedlemmernes handlinger.”

Hvordan ser du tilstanden for demokratiske medier i Rusland?

”De såkaldte demokratiske medier eksisterer, men deres publikum er relativt lille. Det er måske 10-15 procent af befolkningen, der følger med hos dem. Der er ikke det store behov. Altså, hvis du med demokratisk tænker medier, der kritiserer vores præsident og ikke blot mindre myndigheder.”

Hvad med vilkårene for de frie medier?

”Der er ingen, der prøver at lukke dem. Det er ikke første gang, jeg bliver interviewet af en journalist fra Europa, og I siger alle sammen, at frie medier ikke eksisterer i Rusland. Men hvis frie medier ikke eksisterede, hvordan ville folk på Meduza og TV Dozhd så kunne arbejde?”

Jeg siger ikke, at frie medier ikke eksisterer, men deres vilkår er vanskelige. Meduza har adresse i Letland, og TV Dozhd arbejder i dag fra en privat lejlighed på grund af pres fra myndighederne. Anerkender du, at medier har måttet skifte ejere og fyre redaktører på grund af pres?

”Lad os forestille os en hypotetisk situation, hvor der ikke er frie medier i Rusland. Jeg ejer et medie, men også en række andre forretninger. Hvis min redaktør så dækker et emne, der forringer mit forhold til myndighederne, vil jeg da også fyre redaktøren. De unikke redaktører og journalister kan bare starte deres eget medie. For Meduza var det et godt pr-træk at flytte til Letland. Det fik skabt en masse omtale, som gav dem mulighed for at ramme et større publikum. De burde faktisk sige tak.”

Så når et medie må lukke ned eller flytte, er det godt for deres forretning?

”Medier bliver ikke lukket. Ja, folk bliver fyret af deres ejere, fordi deres egen agenda står i vejen for ejernes forretning i forhold til myndighederne. Det behøver ikke at være Putin. Det kan også være de lokale myndigheder i Moskva.”

Det er vel svært at nå igennem til befolkningen med kritik af præsidenten, hvis 80 procent får deres nyheder fra regeringstro medier?

”Forholdene for de selvstændige medier er ikke så ringe. For nylig lavede Alexey Navalny en dokumentar med korruptionsanklager mod Premierminister Medvedev, som er blevet set af 11 millioner russere på YouTube. Personligt brød jeg mig dog ikke om filmen. Den var for lang og kedelig.”

”Men jeg tror, at billedet vil ændre sig i løbet af nogle år. Mange af seerne hos tv-kanalerne er den ældre generation, mens de yngre i højere grad bruger internettet. På internettet er der ingen, der prøver at lukke noget ned. Der kan være enkelte sider, der bliver blokeret, men det er nemt at komme udenom med særlige browsere. De unge ved godt, hvordan man bruger den slags.”

Men internettet er kun nyhedskilde for en fjerdedel af russere, og her får langt de fleste deres historier fra Pro-Kreml-medier.

”På internettet er alle lige, og hvis flere mennesker vælger Pro-kreml nyhedssider, betyder det blot, at deres holdninger er mere patriotiske end liberale.”

Halvdelen af den russiske befolkning kan ifølge en undersøgelse fra Levada Center ikke skelne mellem løgn og fakta i medierne. Har LifeNews et ansvar for det?

”Ja, men det har alle medier. Det er en global tendens, og jeg tror, at folk kommer til at stole endnu mindre på de traditionelle medier i fremtiden. Internettet tillader, at man designer sin informationsstrøm ud fra egne holdninger. I USA vandt Trump valget med hjælp fra internettet, som leverede det alternative perspektiv i forhold til mainstream-medierne.”

”Trump vandt, og russiske hackere havde i øvrigt intet med det at gøre. Det kan godt være, du tror det, men den køber vi ikke i Rusland.”

I 2014 overrakte Kreml hædersbeviser til ansatte på en række russiske medier, herunder LifeNews, for deres dækning af konflikten på Krim-halvøen. Ser du et etisk problem i den praksis?

”Jeg fik personligt ikke en medalje, men jeg synes ikke, det er et problem. Det er kun naturligt, at en regering takker de medier, der har hjulpet dem med at nå deres mål. Hvis journalister har en anden holdning til konflikten i Ukraine, kan de bare takke nej til en medalje. De bliver jo ikke slået ihjel af den grund. Måske i Nordkorea, men ikke i Rusland.”

”Der var også amerikanske journalister, der fik priser for deres dækning af Irak-krigen, efter man var gået i krig oven på en løgn om masseødelæggelsesvåben.”

Men det er vel den omvendte situation, når amerikanske journalister modtager hæder for at lave historier, der er i modstrid med deres egen regerings fortælling?

”Det synes jeg ikke. Indledningsvis arbejdede de amerikanske medier på regeringens side, ellers havde befolkningen aldrig støttet at gå i krig. Der er også medier i Rusland, der ikke støtter genforeningen med Krim, men den generelle opbakning i medierne flugter med befolkningens holdning til konflikten.”

Hvis vi tager Watergate-skandalen, var det jo netop en afsløring af den amerikanske præsidents handlinger. Altså i konflikt med regeringens interesse.

”Jeg tror heller ikke, at situationen med Watergate bliver gentaget. Men vi har en anden form for politisk system i Rusland end i USA og mange lande i Vesten. Du kan bedre sammenligne Rusland med Singapore, når det gælder medier og politik. I Rusland er vi på flere måder på det stadie Singapore var for 15-20 år siden. Lee Kuan Yews var i sin berømte politik økonomisk liberal, men førte en streng kontrol med medierne.”

”Når et land skal omstille sig fra kommunisme til markedsøkonomi, er regeringen nødt til at have mediernes støtte. Det går ikke, at medierne repræsenterer andre økonomiske eller politiske interesser, hvis en regering vil foretage store reformer.”

Men Ruslands omvæltning til markedsøkonomi skete for 25 år siden. Under Gorbatjov og senere Boris Jeltsin var der større rum for kritik og frie medier – så går det ikke den forkerte vej?

 

Boris Jeltsins begravelse i 2007. Nyhedschefen hos LifeNews mener, at Rusland var et land i kaos under den tidligere præsidents ledelse. Foto: Scanpix / Reuters

 

”Det beviser min pointe. Den første krig i Tjetjenien, som selvfølgelig var forfærdelig, tabte vi blandt andet på grund af mediernes kritik.”

”Vi fik publicismens genkomst og masser af frie medier, men russernes levestandard var ringe. I folks bevidsthed er frihed associeret med dårlig livskvalitet, og mange russere fik nok af af al den frihed i 90erne. Derfor støtter folk den orden, som Putin har bragt. Han har fået bedre styr på økonomien, og levestandarden er højere for russere i dag.”

Forværrer pressefrihed livsvilkårene i et lands befolkning?

”Det lyder måske underligt i dine ører. Vi havde 70 år med planøkonomi, og så skulle vi pludselig danne et demokratisk system. Hvis vi i 90’erne havde haft et system som i Kina og Singapore med liberal økonomisk politik og kontrol med medierne, tror jeg, at transitionen var forløbet bedre.”

”Vestlige medier forstår ikke, at alle lande har deres egen historie, deres egne regimer og forståelse af, hvad der er godt og skidt. I forlanger, at alle lande skal have frie medier, men I giver ikke staterne tid til at udvikle sig.”

Håber du på et fremtidigt Rusland med større pressefrihed?

”Ja. Jeg er sikker på, at det kommer til at ske med tiden. Blandt andet på grund af internettet. Men udviklingen skal gå hånd i hånd med økonomien og den politiske plan for landet. Heldigvis har Putin en plan.”

Hvordan kan du håbe på en fremtid med en fri presse og samtidig være nyhedschef på et medie, som er loyal med landets præsident?

”Du dæmoniserer situationen lidt. Bare fordi vi støtter Putin, betyder det ikke, at vi støtter folk omkring ham. Hvis vi kan se, at folk i magtens cirkler arbejder imod statens interesser, påpeger vi det.”

”Det handler også om at finde en forretningsmodel, hvor medierne kan tjene penge. Lige nu lever mange medier af penge fra regeringen. Hvis de samtidig vil kritisere dem, der betaler deres løn, er det en unfair situation. Et medie vil aldrig kritisere sin ejer, og hvis ikke ejeren er staten, er det en anden forretningsmand.”

Hvad er din holdning til, at Ukraine har bandlyst journalister fra LifeNews fra at opholde sig i landet?

”På LifeNews griner vi af det, for der er jo ingen, der har nægtet ukrainske journalister i at arbejde i Rusland. Men det er deres ret.”

”Jeg elsker Ukraine, men landets situation med klaner og oligarker minder om det kaos, vi havde i Rusland, før Vladimir Putin kom til. Det er ikke til at vide, hvad det ender med. Måske kommer der en stærk mand som Putin, der får styr på medierne og økonomien.”

Hvad misforstår vestlige medier generelt set, når de dækker, hvad der sker i Rusland?

”Jeres publikum har behov for historier om, at Putin er en tyran, der æder spædbørn, at vi ingen frie medier har, og at her er fyldt med korruption. Selvfølgelig er her korruption, men jeres historier er overfladiske. Det meste af jeres dækning er sort/hvid, men i Rusland lever vi i gråzoner.”

 

Kristian Lauritzen er freelancejournalist.