Nyhedsanalysen
Kynikernes ultra-kyniker
Kynikernes ultra-kyniker
Kritik findes i to rene former, enten som idealistisk dagdrømmeri eller omvendt som en usentimental kynisme. Og i den mest destillerede form af sidstnævnte træder den næsten nihilistisk-desillusionerede britiske filminstruktør Adam Curtis ind på scenen. I et tankevækkende interview med magasinet Salon fortæller han om, hvordan USA’s præsident Trump nu er tumlet ud i den virkelige verden efter missilangrebet i Syrien. En hypernormal verden, hvor – som Adam Curtis siger – ”alle ved, at samfundssystemet er brudt sammen, og hvor ikke engang politikerne tror på det længere. Men fordi ingen kan se et alternativ, accepterer alle systemet som en normaltilstand, selv om alle altså ved, at tingene ikke længere fungerer normalt”. Læs interviewet!
+ Eller måske endnu bedre: se hans fortryllende effektfulde dokumentar Hypernormalisation med dine egne øjne.
++ Og hvis du ikke magter knap 3 timer i selskab med über-kynikeren midt i påskefreden, kan du snyde ved at læse vores gennemgang af dokumentaren her.
…