Nyhedsanalysen
Nordvest Safaris Museum for Kunst
Nordvest Safaris Museum for Kunst
Tate Britain gjorde det: Rykkede til vandkanten og fik publikumssucces med Tate St Ives – helt ude i Cornwall, yderst mod vest. Nu vil Statens Museum for Kunst gøre tricket efter. Kunsten med stort K rykker til Thy. For hvis nordjyderne ikke vil komme til hovedstaden, må SMK tage til Doverodde Købmandsgaard i Thy. De lokale politikere er klar og har netop besluttet at sætte gang i samarbejde mellem kunst-hipsterne fra København, Thisted Kommune og Nordvest Safari – jeps, du læste rigtigt. Bygningerne til den nye SMK-filial befolkes lige nu af en slags eventbureau, der hedder Nordvest Safari: ”Vi er dem med de store grejlommer på bukserne, vi er dem, der klarer alle ærter, når vi har en flok mennesker med os i naturen.” Kulturmødet tegner til at blive en bilulykke i slowmotion, vel at mærke sådan én man ikke kan holde øjnene fra.
Tate Britain gjorde det: Rykkede til vandkanten og fik publikumssucces med Tate St Ives – helt ude i Cornwall, yderst mod vest. Nu vil Statens Museum for Kunst gøre tricket efter. Kunsten med stort K rykker til Thy. For hvis nordjyderne ikke vil komme til hovedstaden, må SMK tage til Doverodde Købmandsgaard i Thy.