Nyhedsanalysen
Chokket efter Comey
Chokket efter Comey
Amerikanerne vågner i disse timer op til aviser og magasiner fulde af indsigtsfulde og chokerede analyser oven på gårsdagens vanvittige fyring af FBI-chef James Comey. New York Times lægger vægt på, at Comey kort tid før sin fyring havde bedt om flere midler til at undersøge Trump-kampagnens forbindelser til Rusland, og mere end indikerer, at det skulle være den direkte grund til fyringen. Foreign Policy er mere rene i snittet, når de stiller fem åbenlyse spørgsmål og forsøger at besvare dem efter bedste evne. Foreign Policys chefredaktør og direktør, David Rothkopf, stiller dog i sin leder et anelse mere retorisk spørgsmål: ”Er USA en fejlslagen stat?”, og besvarer det med et ‘ja’, hvis Trump fortsætter som præsident.
+ Fivethirtyeight og Nate Silver er mere statistiske og ser på muligheden for, at sagen griber om sig og bider sig fast eller forsvinder, som alle de andre skandaler Trump har præsenteret os for.
+ Washington Post mener, at dette meget let kan blive et nyt Watergate.
+ New Republic sætter sin lid til Demokraterne.
+ Og Vox agerer vanen tro Mr. Fix-it og præsenterer tre muligheder for en uafhængig undersøgelse af Donald Trumps beslutning.
…