Nyhedsanalysen
Ugens Donald Trump-kompendium
Og så har vi samlet et lille Donald Trump-kompendium til dig, så du kan være på omdrejningshøjde. For nylig interviewede det konservative britiske nyhedsmagasin The Economist den amerikanske præsident om hans økonomiske politik, og de var mildt sagt ikke imponerede. ”Den amerikanske præsidents impulsivitet og snævertsynethed er både en trussel mod økonomien og loven,” skrev de og fortsatte: ”Donald Trump regerer over Washington, som om han var konge og Det Hvide Hus hans hof. Hans udvisning af dominans, hans behov for opmærksomhed og hans heftighed har noget Henry 8. over sig.” I et interview (både lyd og tekst) med The World fortæller The Economists bureau chief i Washington David Rennie noget mere. Underholdende og uhyggeligt.
+ ‘Donald Trump after hours’ – fin billedbåren artikel af Time. ”Set fra der hvor den 45. præsident arbejder, spiser og sover, går det hele rigtig godt. Hvis bare alle andre også ville se sådan på det.’ Crazy, crazy, crazy…
++ Og så forklarer den britiske skuespiller Stephen Fry i denne animationsfilm, hvorfor der findes mennesker, som tror på alt, hvad Donald Trump siger.
…