To mænd står til fængsel for at strejke – Carlsberg ser passivt til

Khem Mao blev overrasket, da telefonen ringede klokken seks om morgenen den 20. august sidste år. Til daglig er han lagerarbejder på bryggeriet Cambrew i det sydlige Cambodja, hvor Carlsberg ejer 50 procent af aktierne. Det var ikke mere end et par dage siden, han var blevet valgt som lokalformand i bryggeriarbejdernes fagforbund. Og han vidste ikke, hvor vrede hans kolleger faktisk var blevet dagen før, da ledelsen uden varsel havde fyret en vellidt mellemleder:

”I telefonen fik jeg at vide, at der stod 200 arbejdere med bannere foran bryggeriet. ’Hvorfor strejker I?’ spurgte jeg.”

Han skyndte sig hen på bryggeriet. Her fik han at vide, at flokken havde nedlagt arbejdet, indtil mellemlederen blev genansat. 42-årige Khem Mao besluttede sig for at støtte sine kolleger. Selskabet havde på det seneste fyret både arbejdere og ledere uden varsel og begrundelse. Nu måtte det være nok.

De næste seks dage talte Khem Mao arbejdernes sag med megafon foran bryggeriet, i mødelokaler med ledelsen og i telefon med pressen. Men Cambrew gav sig ikke en tomme. Konflikten kulminerede på højeste sted, i Cambodjas arbejdsministerium. Ingen af arbejdernes krav blev mødt, men parterne blev enige om at lukke konflikten.

Slaget var afgjort, fagbevægelsen havde tabt. Bryggeriarbejderne blev beordret til at vende tilbage til arbejdet. Khem Maos ilddåb var overstået.

To år bag tremmer

Derfor blev Khem Mao igen overrasket, da politiet bankede på den 31. januar i år. Betjentene afleverede et brev.

”Jeg troede, at sagen var lukket. Jeg havde ingen idé om, hvorfor Cambrew havde tænkt sig at trække mig i retten.”

Brevet var en stævning. Cambrew lagde sag an mod fagforbundet for at organisere strejken. Og to mennesker stod personligt til ansvar: Sar Mora, landsformand for bryggeriarbejdernes fagforbund Cambodian Food and Service Workers Federation – og Khem Mao selv.

Bryggeriet krævede erstatning for den tabte indtjening under strejken. 420.000 kroner, lød regningen på. Hvis de to anklagede ikke kunne betale, risikerede de en fængselsstraf på op til to år. Og den slags penge lå ingen af dem inde med:

”Jeg var overrasket, men ikke bange. Jeg tænkte med det samme, at jeg ikke har pengene til at betale. Og jeg tænkte, det her sker, fordi selskabet vil bruge retssagen til at true mig og fagforbundet til at stoppe al aktivitet på fabrikken. Og til at afskrække arbejdere fra at organisere sig,” siger Khem Mao.

Frygter bestikkelse

Eksperter betragter Khem Maos fagforbund CFSWF som den eneste fagforening, der reelt kæmper for Cambrew-arbejdernes rettigheder. Men i de sidste to år er medlemmerne faldet fra på stribe, især bryggeriets ølpiger. Retssagen kan tvinge det allerede svækkede forbund helt i knæ. Både bryggeriarbejdere og ølpiger vil stå tilbage uden en fri fagbevægelse. Det er med fuldt overlæg, mener fagforbundets formand Sar Mora:

”For Cambrew handler det her søgsmål slet ikke om tabt profit. Det handler om, at de prøver at underminere os. Det her er blot en blandt flere former for chikane, vi har oplevet fra bryggeriets side.”

Sagen skal for retten på den 25. maj, torsdag i næste uge. På papiret burde fagforbundet ikke have noget at frygte. For Cambodjas arbejdslovgivning er klar i mælet: En virksomhed har ikke tilladelse til at kræve erstatning af arbejdere efter en strejke.

 

Men sagen bliver afgjort af tekniske spørgsmål. Fordi Cambrew bringer sagen for en civil domstol og ikke i strafferetten, kan dommeren vælge at se bort fra arbejdslovgivningen. Og i civilretten er det kun advokaternes snilde, der kan afgøre, om Khem Mao og Sar Mora skal dække Carlsbergs tabte dollars under strejken.

Kan de ikke betale – og det kan de ikke – er fængsel sidste stop, dikterer loven.

Sar Mora har dog en frygt for, at et stærkt forsvar ikke kan redde fagforbundet. Dommen kan afhænge af noget helt andet, mener han:

”Når man ser på retssystemet i Cambodja, er det tydeligt, at virksomheder kan påvirke domstolene med penge. Det er vi bange for, at Cambrew kan gøre her. Vi kan faktisk kun håbe på, at Carlsberg som medejer vil tage et ansvar og stoppe retssagen,” siger Sar Mora.

Køb en dommer

Retssagen skal udspille sig i et land, der ligger næstsidst på det internationale Rule of Law Index – en liste, der rangerer verdens lande efter graden af retssikkerhed. Et land, hvor fagforbundets bange anelser er berettiget, mener Anders Riel Müller, der er ph.d. og forsker ved Nordic Institute of Asian Studies på Københavns Universitet:

”Fagforbundet kan absolut have god grund til at være bekymret for korruption i retssagen. Der er meget få steder i verden, der er så bundkorrupt som Cambodja.”

Bestikkelse har været arbejdsgangen i hele det offentlige apparat, siden præsident Hun Sen satte sig tungt på magten i 1979. I dag ligger Cambodja på en lidet flatterende 156. plads på Transparency Internationals liste over lande med mindst korruption. Politiet kan købes til at arrestere folk, forklarer Anders Riel Müller. Militæret kan hyres til at bryde en strejke. Dommeres afgørelser kan man også betale sig fra:

”Det er et system med politisk kontrol, som bliver udøvet gennem alt fra små gulerødder, der gives til de partitro, og til i værste fald at bruge retssystemet, vold eller snigmord til at skille sig af med fjender,” siger Anders Riel.

”Det er meget svært at få en fair retssag i Cambodja,” understreger han.  ”Så en fagforenings eneste mulighed er at appellere til offentlighedens indignation og forsøge at fange international opmærksomhed om deres sag.”

Lige nu sidder der 25 politiske fanger i landet, ifølge den cambodjanske menneskerettighedsorganisation LICADHO. Og der er en lang tradition for, at virksomheder bruger retssystemet som en skruetvinge, når arbejdere bliver for besværlige, mener John Coughlan, der arbejder for Amnesty International i Cambodja, Laos og Vietnam:

”Der findes mange strafferetssager, hvor virksomheder sagsøger fagforeningsaktivister, ofte for at bruge det som pression i en forhandling. Arbejdere vil holde igen med at kræve rettigheder, hvis de ved, at de kan ende i retten.”

Det er præcist sådan, Cambrew vil bruge den kommende retssag, mener Peter Rossman, der er kommunikationschef hos det internationale fagforbund International Union for Food Workers:

”Selskabet går her direkte efter at ødelægge fagbevægelsen ved at kræve økonomisk afstraffelse. Det bekræfter, hvad vi ser som selskabets tilbøjelighed til at modarbejde fri fagforeningsaktivitet,” siger Peter Rossman.

Den danske fagforeningsekspert Bent Gehrt fra den amerikanske NGO Worker Rights Consortium er enig:

”Det her er et direkte angreb mod en uafhængig fagforening. Man kan næsten stole på, at retten ikke analyserer den her sag efter bogen,” siger han.

Hold fri, ellers bliver du arresteret

Det er ikke første gang, at Khem Mao har oplevet pres fra Cambrew, fortæller han. Før i tiden arbejdede han i bryggeriets tekniske afdeling, hvor han reparerede maskiner. Men da han blev medlem af fagforbundet, blev han kaldt ind til chefen:

”’Nu arbejder du på lageret,’ fik jeg at vide.”

Ifølge Khem Mao har han aldrig fået en klar jobbeskrivelse. Og han oplever jævnligt, at hans overordnede giver ham opgaver, der intet har med lageret at gøre. I modsætning til mange af sine kolleger har han ikke fået tilladelse til at tage overarbejde for at tjene flere penge. Og engang blev hans arbejdstider pludselig ændret, uden han selv fik noget at vide:

”En aften jeg skulle møde på arbejde, blev jeg mødt af to af mine ledere og en sikkerhedsvagt. De sagde, at jeg ikke måtte komme ind på bryggeriet. Så så jeg, at de havde tilkaldt en gruppe politibetjente. De sagde, at hvis ikke jeg forlod bryggeriet, ville de anholde mig, fordi jeg ikke havde ret til at være på fabrikken. Jeg fandt først senere ud af, at ledelsen havde ændret mine arbejdstider fra nattevagt til dagvagt,” fortæller Khem Mao.

”Jeg tror, det var et forsøg på at slippe af med mig. Nogle af mine kollegaer så det ske, men vi har ingen anden dokumentation,” siger han.

Carlsberg skal holde sine løfter

Carlsberg har som de fleste multinationale selskaber en politik for ansvarlig forretningsførelse – en såkaldt corporate social responsibility-strategi. “Sustainability at Carlsberg”, hedder planen. Bryggeriet lover at beskytte arbejderes rettigheder og sikre et sikkert og trygt arbejdsmiljø for alle ansatte.

Samme rettigheder er Carlsberg også forpligtet til at sikre ifølge den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber. Virksomheder kan ikke nøjes med at respektere internationalt anerkendte standarder for arbejderes rettigheder. De skal også bruge deres indflydelse til at fremme rettighederne i alle lande, de opererer i.

At bruge retssystemet til at modarbejde organiseret arbejdskraft er ikke ”passende for en virksomhed som Carlsberg,” mener Tola Moeun, som er leder af NGO’en Center for Alliance of Labour and Human Rights, der advokerer for arbejderes rettigheder i Cambodja:

”Danmark er et land, hvor fundamentale menneskerettigheder som forsamlingsfrihed og ytringsfrihed bliver respekteret. Carlsberg burde leve op til de samme standarder i Cambodja,” siger han.

Bent Gehrt fra Worker Rights Consortium mener også, at Carlsberg bør opfylde sine egne løfter:

”Jeg er chokeret over, at man går så langt fra Carlsbergs side. Man går længere end mange andre globale selskaber i Cambodja, for eksempel Reebok og Adidas. De to har fået deres leverandører til at droppe retssager mod aktivister i uafhængige fagforeninger. De sager kunne man jo passende bruge som inspiration hos Carlsberg. Det er muligt for dem at gribe ind,” siger han.

 

Peter Rossman fra International Union for Food Workers mener også, at Carlsberg bør handle:

”Vores besked til Carlsberg er klar: Drop retssagen og begynd at samarbejde med CFSWF.”

Hos Carlsberg udtaler man sig ikke om verserende retssager, siger pressechef Kasper Elbjørn. Og han mener ikke, at koncernen kan gribe ind:

”Retssagen styres og forvaltes gennem Cambodjas domstole. Og det bliver vi nødt til at acceptere. Jeg vil ikke sidde her og dømme et andet lands retsvæsen, det kunne jeg aldrig finde på. Nu må retten afgøre, om den chikane Cambrew føler, de har været udsat for, er ulovlig.”

Efter flere forsøg har det ikke været muligt for Føljeton at få en kommentar fra Cambrew om retssagen.

Arbejderne er bange

Det er blevet sværere at tiltrække nye medlemmer til fagforeningen, fortæller Khem Mao. Efter han modtog brevet fra retten, er hans kolleger på fabrikken blevet bange:

”For tiden er det rigtig svært. Arbejderne er bange for, at hvis de involverer sig med CFSWF, så vil de også blive hevet i retten,” siger han.

For ham og de andre arbejdere på Cambrew får det store konsekvenser, hvis han og Sar Mora taber retssagen:

”Det vil afholde arbejdere fra at strejke i fremtiden. Og vi vil se, at arbejdsforholdene bliver forværret, fordi fagforeningen bliver svækket.”

Selv hans næstformand har netop sagt sit job på Cambrew op. Ifølge Khem Mao fordi presset blev for stort.

Khem Mao selv er også af og til fristet til at give op:

”Ja, jeg er træt. Og jeg har lyst til bare at sige op. Men jeg ved af erfaring, at det ikke er det rigtige at gøre. Før jeg fik arbejde hos Cambrew, arbejdede jeg i Thailand som migrantarbejder og senere på byggepladser i Cambodja. Jeg er vant til dårlige arbejdsforhold og pres fra arbejdsgivere. Men jeg blev aldrig for at kæmpe. Jeg sagde altid op. Men når jeg så startede i et nyt job et andet sted, mødte jeg de samme dårlige arbejdsforhold. Så den her gang har jeg besluttet mig for ikke at sige op. Jeg har besluttet mig for at blive og kæmpe for mine rettigheder,” siger han.

Topfoto: Vitou Mongkol