Er han betalt af Kreml?

Hvis Gerhard Schröder blot var en reality-stjerne, der havde deltaget i Paradise Hotel, ville den kritiske læser nok kunne anklage Føljeton for spekulativ nyfigenhed, når vi dedikerer dagens artikel til at se nærmere på, hvilke hænder manden trykker, og hvilke cirkler han sidder til bords med. Men Gerhard Schröder er trods alt Tysklands tidligere forbundskansler – socialdemokraten, som er bredt anerkendt for at have sat skik på Europas største og vigtigste økonomi. Hvis man abonnerer på bare en smule romantisk, politisk idealisme vil man derfor kunne anskue Schröders karriereskift som lidt af en plet på hans cv.

I 2005 underskrev den tyske stat aftalen om den første Nord Stream-forbindelse med Gazprom med Gerhard Schröder som pennefører, før han tabte forbundsvalget til Angela Merkel. Et par uger senere var den detroniserede eks-kansler blevet direktør for det Nordeuropæiske Gaslinjeselskab, NEGPC, der samarbejdede med Gazprom om bygning af rørledninger og gasleverancer til Europa. Gazprom sad på aktiemajoriteten i NEGPC, som også fik ansvaret for konstruktionen af Nord Stream 1. I november 2016 fik Schröder så posten som bestyrelsesformand for Nord Stream 2 – under Nord Stream AG – et konsortium ejet af Gazprom til at sætte projektet i søen og til at tale godt om rørledningens beskaffenheder i pressen og bag kulissen.

Efter Gerhard Schröder indstillede sin politiske karriere, blev han mødt af en flodbølge af kritik fra tyske politikere, der mente, at kausaliteten i eks-kanslerens handlinger stank af ”korruption og kammerateri”. Selv sagde Schröder til Süddeutsche Zeitung, at det var en ære for ham at hjælpe til med rørledningsprojektet, som han også havde støttet politisk, da aftalen var god for Tyskland. Schröder truede i samme ombæring med sagsanlæg mod kilder, der påstod, at han fik en årsløn i omegnen af en million euro i hans nye stilling. I eks-kanslerens nuværende rolle som bestyrelsesformand for Nord Stream 2 ligger hans løn angiveligt på 250.000 euro.

Anders Åslund, svensk økonom hos Atlantic Council og en skarp kritiker af Gazprom, mener, at Schröder åbentlyst er købt og betalt af Moskva.

”Set fra alle sider så det korrupt ud, da han pludselig blev lobbyist for Gazprom. Det, jeg hører fra energi-konsulenter, er, at Schröder bliver vældig godt betalt. Men russerne opererer ikke med nogen former for gennemsigtighed, hvad lønninger angår. Premierminister Dmitry Medvedev får officielt 150.000 dollars om året, men som vi har set i Alexey Navalnys (russisk oppositionsleder red.) dokumentar, så akkumulerer Medvedev 1,2 milliarder dollars gennem bestikkelse. Så jeg mener ikke, at det er et seriøst argument at henvise til Schröders officielle gage i bestyrelsen hos Nord Stream som forsvar for legitimiteten i hans rolle,” siger han.

Livet med chauffør og vigtige håndtryk

James Marson er Rusland-korrespondent hos Wall Street Journal og har i mange år skrevet om Gazprom og det russiske regimes udenrigsaffærer. Da jeg ringer til ham i Moskva for at få endnu et syn på det mangehovedet dyr Nord Stream 2, tilbyder James Marson et mere psykologisk blik på Gerhard Schröders aktiviteter i den tredje alder end den svenske økonom.

”Det er et generelt problem i Europa med højtstående regeringsfolk, der forlader politik og bliver ansat som lobbyister for store virksomheder. De har vænnet sig til en privilegeret livsstil med chauffør og folk, der respekterer dem højt. Så forlader de politik, og hvad så? Så står der folk med mange penge klar, som Gazprom, og tilbyder dig en lukrativ post, hvor du stadig får mulighed for at trykke hånd med de vigtige personer i magtens cirkler,” fortæller den amerikanske journalist og nævner britiske Tony Blair som et andet eksempel.

Da Gerhard Schröder fyldte 70 år i april 2014, havde Nord Stream AG arrangeret en reception i Skt. Petersborg til ære for fødselaren. På pressefotos kan man se eks-kansleren tage imod Ruslands præsident Putin med et ordentligt bjørnekram. Det fik lederskribenten fra det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, Roland Nelles, til at kalde Schröders optræden for en smagløs måde at gøre en hån ud af Tysklands udenrigspolitik.

”Schröder er selv herre over, hvem han er venner med. Men han burde vide bedre end at omfavne Vladimir Putin i fuld offentlighed, når hans eget parti SDU er i koalitionsregering med Angela Merkels CDU, der febrilsk prøver at forhindre hans ven Vladimir i at udføre en magtsyg hersker-politik i Østeuropa,” skrev Roland Nelles i en kommentar i magasinet.

Da Gerhard Schröder var forbundskansler agiterede han generelt for et positivt og samarbejdsvilligt syn på Rusland og Putin. De to statsledere fandt blandt andet fælles fodslag i deres afstandstagen til Irak-krigen, og i 2004 udtalte den daværende forbundskansler, at Putin i hans øjne er en ”pletfri demokrat.”

I Gerhard Schröders selvbiografi Klare Woerter (Klar tale) fra 2014 fortæller han om sit nære forhold til den russiske leder. Putin synger julesalmer med Schröders døtre, og så er han religiøs og har ”en selvudslettende form for humor”.

Putin taler flydende tysk efter hans mange år som udstationeret KGB-officer i Dresden, og den sproglige kemi mellem de to magtmænd gør ifølge Schröder, at de to kan tale åbent og fortroligt med hinanden om kontroversielle emner.

Die Putin-versteher

Gerhard Schröder har vist opbakning til Ruslands fremfærd i konflikten med Ukraine, som han sammenligner med NATOs intervention i krigen i Jugoslavien. Oppositionspolitikeren Manuel Sarrazin fra partiet De Grønne har til Reuters i 2014 kaldt Schröder for Kremls propagandist, men holdningerne til Schröders position er delte i det politiske landskab. I samme artikel i Reuters udtalte CDU-medlemmet Phillip Missfelder, at han ikke så et problem ved Schröder og Putins venskab, men at båndet mellem de to kan være en styrke for Tysklands indflydelse på Rusland.

Gerhard Schröder står da heller ikke alene i hjemlandet i sin opbakning til en samarbejdsvillig indstilling til Rusland, fortæller James Marson.

”I Tyskland findes en større gruppe af såkaldte Putin-Versteher, der mener, at man bør være mere åben over for Rusland og se forholdet mellem de to lande ud fra et økonomisk synspunkt frem for politisk. En holdning, der i særdeleshed findes i kredsen omkring Gerhard Schröder, som tydeligvis er blevet bragt ind i Nord Stream 2-projektet for at sikre, at det politiske argument imod aftalen vil møde modstand,” mener journalisten fra Wall Street Journal.

For en måneds tid siden var Ugebrevet Mandag Morgens udsendte i Rusland på Nord Streams regning. Gas-konsortiet havde inviteret en række journalister fra nordiske og baltiske medier til en pr-konference i Skt. Petersborg og rundtur til Nord Streams faciliteter i Portovaya tæt ved den finske grænse. Til pressemødet fik journalisterne lejlighed til at adressere bekymringerne hos en række eu-lande ved udsigten til Putins politiske ambitioner med Nord Stream 2.

”Der er ingen grund til bekymring. Kig på Hr. Lissek og Hr. Müller (kommunikationschef og international pressetalsmand for Nord Stream red.). De er ikke russiske spioner. Vi følger alle regler på området. Vi skaber europæiske arbejdspladser, og Nord Stream drives på en transparent facon, der er velkendt af alle interessenter i Østersøen,” svarede Nord Streams lokale pressechef ifølge Mandag Morgen.

Ifølge det danske ugebrev virkede pressechefen og Ulrich Lissek ”småirriterede” over spørgsmålet, og kommunikationschefen fulgte op med en understregning af Nord Streams forretningsmæssige gennemsigtighed.

”Vi er et professionelt selskab med hovedkvarter i Schweiz. Der kommer Hr. Putin aldrig.”