Hvor gammel er du?

Måske ligger det langt tilbage, men prøv alligevel at finde et gammelt klassebillede fra dit sidste år i folkeskolen frem. Om ikke andet, så bare i hukommelsen. Det har jeg gjort. 9. klasse på Freinetskolen i Valby 2006: Nogle er høje. Andre lave. Nogle har små dun, der snart bliver til skæg, de fleste har ikke, mens en enkelt må barbere sig dagligt for at holde de stride sorte stubbe nede. Nogle piger er storbarmede, mens andre stadig har magre børnekroppe. Nogle kunne sagtens være i starten af tyverne, mens andre snildt kunne gå for en 12-årig. I virkeligheden er vi lige gamle. 15-16 år. Alle sammen født i 1990 og helt normale i vores forskellighed. Hvis du så os hver for sig og skulle gætte vores alder, ville du nok i flere tilfælde ramme langt ved siden af. Det er svært, ja måske umuligt, at kigge på en teenager og derefter komme med et sikkert bud på vedkommendes alder.

Udlændingestyrelsen vurderer…

Den problemstilling sidder Udlændingestyrelsen med, hver gang de skal aldersvurdere en papirløs ung asylansøger. For søger du asyl i Danmark, skal du have en fødselsdato for at blive registreret i systemet. Sådan er det, og sådan skal det være. Men mange uledsagede asylansøgere er papirløse. Selvom de fleste ved, hvor gamle de er, findes der også dem, der ikke ved det. Og de har brug for myndighedernes hjælp til at finde ud af det. Det er én ting. En anden ting er den gruppe – i 2016 omfattede den 925 personer – som Udlændingestyrelsen indstiller til at få foretaget en alderstest, der skal bevise, hvor gamle de er. Ifølge styrelsen drejer det sig primært om unge drenge, der er kommet til Danmark uden deres forældre, og som ikke har papirer med på deres flugt.

I et skriftligt svar til Føljeton skriver Udlændingestyrelsen, at de ”kan beslutte at iværksætte en aldersundersøgelse, hvis en asylansøger har oplyst at være mindreårig, og der er tvivl om den oplyste alder”.

Tvivlen kan ifølge Udlændingestyrelsen typisk opstå, hvis en asylansøger ikke ”fremtræder alderssvarende”. Beslutningen om at foretage aldersundersøgelsen tages typisk af Udlændingestyrelsens sagsbehandler under en asylsamtale, og vurderingen er ofte baseret på enten ”politiets iagttagelser ved registrering af den pågældende som asylansøger, Udlændingestyrelsens iagttagelser i forbindelse med afholdelse af samtale med ansøgeren eller indkvarteringsoperatørens iagttagelser på indkvarteringsområdet”.

De uddyber:

”Det er typisk, hvis en uledsaget mindreårig asylansøger ud fra en umiddelbar vurdering fremtræder ældre end den oplyste alder, og hvis der ikke er ID-dokumenter, der dokumenterer ansøgerens alder, at Udlændingestyrelsen iværksætter en aldersundersøgelse.”

I korrespondancen forklarer de desuden, at undersøgelserne for det meste indledes under mistanke om, at asylansøgere er ældre end den oplyste alder, men også kan ske på baggrund af mistanke om, hvorvidt et barn er yngre, end det selv giver udtryk for.

Hvad er en aldersundersøgelse?

Som vi var inde på tidligere, er det ikke sådan lige til at vurdere, hvor gammelt et barn er. Både fysisk fremtoning og mental modenhed kan variere fra person til person. Derfor må Udlændingestyrelsen ty til andre midler, når de skal fastslå et barns – eller ungt menneskes – alder. Metoden er en fysisk undersøgelse foretaget af Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet. Undersøgelsen består af tre dele: En fysisk undersøgelse, et røntgenbillede af hånden og et af tænderne. Ud fra de tre komponenter kommer de specialuddannede retsmedicinere med et kvalificeret bud på asylansøgerens mest sandsynlige alder. Selvom testen i en vis udstrækning er bredt anerkendt, rummer den en usikkerhed på flere år og kan ikke give et endeligt facit. Niels Lynnerup, der leder den afdeling på Retsmedicinsk Institut, der som det eneste sted i Danmark udfører aldersundersøgelser, mener, at den fysiske undersøgelse er relevant i bedømmelsen af asylansøgeres alder, men ikke kan stå alene, da det med hans ord ”er umuligt at fastslå et menneskes alder ud fra fysiske undersøgelser”.

Psykologisk vs. fysisk undersøgelse

Testen har også løbende været diskuteret herhjemme såvel som i udlandet. De svenske læger har i en lang periode nægtet at udføre undersøgelsen af etiske grunde, og agenturer som FN’s højkommissariat, Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp anbefaler at supplere den fysiske undersøgelse med en psykologisk test for at få et mere præcist resultat. Noget både Alternativet og Enhedslisten støtter op om, men som regeringen afviser. I et samråd 17. januar 2017 siger Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, at når regeringen vil have foretaget ”en fysisk aldersvurdering, så er det alene for at fastlægge den fysiske alder. Den psykiske del er uinteressant,” hvorfor hun ikke vil overveje at supplere med psykologiske test trods usikkerheden ved den fysiske undersøgelse.

Den kommende uge

I den kommende uge vil vi dykke ned i alle aspekter af alderstesten. Fra en teknisk gennemgang af testen samt undersøgelserne bag den til personlige fortællinger fra nogle af de drenge, der har været igennem møllen. Hvad betyder det i praksis at gå fra barn til voksen i asylsystemet? Og hvilke psykologiske konsekvenser har det? Nåh ja, så skal vi møde en lille gruppe mennesker, der er gået sammen i protest over alderstesten.