Nyhedsanalysen
Her er taberne ved Putins store gasrørsprojekt
Det er meget sandsynligt, at Nord Stream 2 bliver en realitet. Hvis hverken Danmark, fru Merkel eller EU tør, vil eller kan sætte russerne foden for døren, vil der sidde en række tabere tilbage med en lang næse efter sidste runde i spillet om rørledningen. Taberne kigger vi på i dag i sidste afsnit af ugens føljeton, ‘Putins gasrør’.
Føljeton ville mægtig gerne have spurgt den danske energiminister Lars Christian Lilleholt om Danmarks reelle mulighed for at afvise Nord Stream 2. Som vi beskrev først på ugen lader der nemlig til at være huller i regeringens juridiske argumenter for ikke at kunne sige nej.
Men Energiministeren har desværre ingen kommentar til sagen i øjeblikket. Efter at fem europæiske energiselsskaber har sagt ja til at skyde milliarder i projektet, er der kommet ekstra pres på Danmark, og ifølge flere medier ligger sagen nu på statsministerens bord. Ifølge Børsen forbereder EU-kommissionen et mandatudkast til en fælles EU-forhandling, blandt andet på vegne af Danmark, men kommissionen har samtidig erkendt, at EU-lovgivningen ikke giver hjemmel til at stoppe projektet. I Venstre-regeringen krydser man dog fingre for, at EU finder en løsning.
”Tyskland har jo meldt deres holdning klart ud, men jeg tror absolut ikke, at vi vil stå isoleret i ønsket om, at det her også er udenrigspolitik. Geopolitisk er det et følsomt emne på højeste niveau. Der er rigtig mange – det ved vi jo – i EU-medlemskredsen, som også ser det her som et sikkerhedspolitisk og udenrigspolitisk spørgsmål,” sagde Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen til Børsen i sidste uge.
Nord Stream 2 løber gennem finsk, svensk og dansk farvand, før rørledningen rammer Tyskland, men hverken den svenske eller finske lovgivning kan stoppe aftalen. Hvis Danmark siger nej, kan Rusland stadig placere rørledningen udenom dansk territorialfarvande, men det vil formentlig blive dyrere og mere besværligt – altså ikke en løsning, der vil behage russerne.
Wall Street Journals Moskva-korrespondent James Marson var for nylig i havnebyen Karlshamm i Sverige i forbindelse med en historie om Ruslands energieventyr. Her interviewede han den svenske forsvarsminister Peter Hultqvist, der svingede sig op på den store klinge, da han talte om Ruslands ageren.
”Han sagde: Hør her, spionagen er steget, vi oplever flere cyberangreb, Rusland rører på sig militært i de baltiske lande, og Sverige har måttet genindføre værnepligten, og nu står vi så med sagen om Nord Stream 2,” fortæller James Marson til Føljeton.
Der er altså en del, der tyder på, at Vladimir Putin havde klangbund i sin selvsikkerhed, da han tilbage i december sidste år erklærede, at han ikke så nogen grund til at bekymre sig om realiseringen af Nord Stream 2 på trods af modstand og bump på vejen.
Ukraine, Polen, Østeuropa og europæisk energiunion
Som vi har berørt i indeværende føljeton, vil Ukraine blive efterladt i en sårbar økonomisk situation, da de to Nord Stream-forbindelser vil overflødiggøre russisk gas-transit gennem landet. Flere iagttagere mener, at den forestående accept af Nord Stream 2 kan være et udtryk for, at konflikten på Krim-halvøen og i det østlige Ukraine, er røget tilbage i køen i den politiske dagsorden i Vesten. Lektor i Statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i russiske forhold Mette Skak kalder det bekymrende, hvis dette skulle være tilfældet.
”Det farlige er efter min mening ikke bare, hvis europæerne glemmer krigen i det østlige Ukraine, men især hvis Kreml vurderer, at man nu frit kan eskalere kamphandlingerne. Det virker jo generelt, som om det er på Ruslands foranledning, når der skrues op for kampene derovre,” siger hun.
Også Ukraines vestlige naboer Polen og Slovakiet vil miste transit-indtægter, hvis Nord Stream 2 bliver en realitet, og den polske regering har været blandt projektets mest indædte modstandere. Sammen med regeringsledere fra de baltiske lande kritiserer Polen aftalen for at så splid i EU-samarbejdet, ligesom man er bange for konsekvensen ved en yderligere dominans af gas-import i området fra russiske Gazprom.
Flere europæiske statsledere og energieksperter mener desuden, at Nord Stream 2 er ude af sync med EU’s planer for en fælles energi-union, som ikke var nedfældet, da den første Nord Stream-forbindelse blev åbnet. Energi-unionen skal arbejde for at sikre Europa stabilt og klimavenligt energiforbrug. En anden ambition er at sprede energikilderne til Europa og sikre solidaritet og samarbejde mellem medlemslandene, som det står beskrevet på kommissionens hjemmeside. Her er der et par advarselslamper, der lyser ved aftalen om Nord Stream 2. Gazprom er i forvejen den største leverandør af gas til Europa.
Kim Beyer-Eskildsen, sekretariatschef i Dansk Energi Brancheforening og medlem af Dansk Gasforenings bestyrelse, skrev i en kommentar på altinget.dk i februar, at den danske regering bør arbejde på at forhindre Nord Stream 2 ved i stedet at give sin støtte til Baltic Pipe-projektet, der skal føre naturgas fra Norge via Danmark til Polen.
”Det er i sagens natur en politisk beslutning, men det ville under alle omstændigheder kunne vise sig at være en fatal fejltagelse at lade Nordstream 2 opføre uden som minimum at gennemføre Baltic Pipeline, for i så fald vil Europas energiafhængighed af Rusland være så massiv,” skrev han.
James Marson talte for nylig med en tidligere russisk energiminister om sagen. Og her mødte korrespondenten fra Wall Street Journal en åbenhed om rørledningens politiske dimension.
”Han sagde, at EU og Europa bør beslutte sig for, om man vil holde sig pæne eller være kloge. På den ene side er de fleste i Europa enige om, at det, Rusland foretager sig i Ukraine, er noget skidt. På den anden side er man ved at sige ja til Nord Stream 2. Selv russerne erkender det geopolitiske i aftalen.”
Det sidste er ikke sagt i sagen om Nord Stream 2. På Føljeton afventer vi situationens udvikling i de kommende måneder.