Farvel til konventionerne

Dommedagsbasunerne er straks trukket ud til det helt store jammerskrig: ‘The Donald’ vil trække USA ud af Paris-aftalen, som er den hidtil mest ambitiøse globale klimaaftale, gys – og dermed risikerer hele grundlaget for den verdensomspændende bekæmpelse af den menneskeskabte overophedning af kloden at falde til jorden. Ifølge embedsmænd i Det Hvide Hus nægter den nye præsident Trump at leve op til de forpligtelser, som forgængeren Barack Obama accepterede på COP21 i 2015.

På Twitter har @realDonaldTrump lovet, at han selv annoncerer beslutningen i aften kl. 21 (dansk tid). Men måske er den forventede beslutning slet ikke så skidt, at den ikke er godt for noget?

Ud fra en konventionel tankegang er det selvfølgelig bedrøveligt, at amerikanerne ikke vil leve op til de klimamål, som de allerede har forpligtet sig til. Både fordi USA så ikke bidrager til at mindske udledningen af drivhusgasser, og fordi det internationale aftalesystem mister troværdighed. Frankrigs tidligere udenrigsminister Laurent Fabius, der stod i spidsen for forhandlingerne i Paris, er stærkt bekymret: ”Hvis USA skulle beslutte at trække sig fra Paris-aftalen eller reducere sin tilslutning, vil det være en fejl over for menneskeheden. Det kan udløse en kaskadeeffekt.”

Spørgsmålet er imidlertid, om verden af i dag kan holde til en så konventionel tankegang? Det lyder jo dramatisk med en ‘kaskadeeffekt’, men realiteten er, at diplomater fra EU og Kina er i fuld gang med at udfærdige en fælles udtalelse, der bekræfter Paris-aftalens gyldighed for resten af kloden. To af verdens tre største økonomier, EU og Kina, står fast på den beskidte virkelighed, nemlig at klimaforandringer på den ene side udgør den største sikkerhedspolitiske trussel i det 21. århundrede, og på den anden side også rummer det største jobpotentiale i overgangen til vedvarende energi. EU-landene og Kina har for længst fattet, at det vil være Ebberød Bank – dyrt, kortsigtet og irrationelt – at ignorere de globale klimaødelæggelser.

I det lange seje træk – som vil vare mange, mange år efter Donald J. Trump er trådt tilbage – kan det ligefrem vise sig at være en fordel, at den mest reaktionære præsident i mands minde ikke kan blokere for fremskridt. Konventionerne er i skred, og som Angela Merkel erkendte forleden, efter flere møder med netop ‘The Donald’, kan og bør vi ikke forvente, at USA tager medansvar. Eller som også EU’s tidligere klimakommissær Connie Hedegaard siger, så kan Trumps farvel til konventionerne til verden blive en ny åbning for reel og praktisk handling:

”Det bedste ville selvfølgelig være, hvis Trump videreførte Barack Obamas klimapolitik. Men efter at vi i de seneste måneder har set, hvordan han ruller tingene tilbage, så er det måske lige så godt, at han forlader Paris-processen. Jeg har gennem mange år – især under George W. Bush – set, hvad det har af negative konsekvenser at have amerikanere i rummet, som er modvillige eller ikke engagerer sig. Hvis Trump-regeringen bare vil obstruere Paris-processen, så kan det være bedre, at de siger: ’Dette interesserer os ikke. Vi er der ikke’,” siger Connie Hedegaard til Information.

Der er ingen grund til at gå i sort. Connie Hedegaard har ret. Elefanten har forladt rummet, og resten af verden står nu med det ansvar for fremtiden, som græsrodsaktivister, eksperter og diplomater hele tiden godt har vist var det mest realistiske scenario, for USA’s nuværende præsident er ikke leder af den frie verden. Til gengæld har New Yorks borgmester Bill de Blasio proklameret, at USA’s største by har tænkt sig at efterleve Paris-aftalen. De gamle konventioner er døde, længe leve Paris-aftalen.