Reportage

Byen der burde ku' gå på vandet

Fiskeribyen Hanstholm har problemer. Byen kan ikke tiltrække nye beboere, og den har mere end svært ved at fastholde de gamle, selv om den egentlig har meget at byde på: Havnen er en af de travleste i Nordeuropa, der er skole, institutioner, indkøbsmuligheder, fantastiske muligheder for at surfe, og Nationalpark Thy ligger lige uden for byen. Og så er der flere arbejdspladser i byen, end der er indbyggere. Peter Skjødt Mygind og Thomas Holm Nielsen og fotograf David Leth Williams nærstuderer i denne uges føljeton byen, som er konstrueret ud fra modernistiske tanker om byplanlægning, og som de næste år er genstand for investeringer for mere end 500 millioner kroner. Og så har havnen i øvrigt 50 års jubilæum i år.

Først dag i Hanstholm

Historien om Hanstholm er historien om en havn og en by, der ligger i skillelinjen mellem Nordsøen og Skagerak, tættest på de bedste fiskepladser. Det er historien om, hvordan man fra København dikterede opførelsen af et topmoderne klondike i den fjerneste afkrog af kongeriget, fordi man øjnede potentiale i det vindblæste hjørne af Jylland. Og det er historien om de utrolige lokale kræfter, der kæmpede i en menneskealder for at få det nærmest utopiske projekt til at lykkes – og som stadig kæmper den dag i dag.

Morgengry i Hanstholm. Foto: David Leth Williams

På papiret har den lille by i Thy det hele: Skoler, børnehave, god infrastruktur, storslået natur, nogle af verdens bedste bølger til surfing, og der er flere arbejdspladser, end der er mennesker. Thy er endda vældig hip for tiden, og Hanstholm er faktisk den eneste større by i Thisted Kommune, hvor indbyggertallet falder. Alene fra 2011 til 2016 forsvandt en tiendedel af befolkningen – 207 personer, for at være eksakt – hvilket gør Hanstholm til den by i kommunen, der har oplevet størst frafald. Uden sammenligning i øvrigt.

Hvordan hænger det sammen? Hvorfor valfarter hipstere til surfmekkaet Klitmøller, der ligger bare ti kilometer væk, når bølgerne er bedre i Hanstholm? Og hvorfor vælger folk at pendle fra Thisted til Hanstholm hver eneste morgen, når man kan få et parcelhus i byen til en halv million kroner? Der er noget, der ikke hænger sammen. Der er nogle underliggende dynamikker i Hanstholm, som spænder ben for byen, og for at forstå dem må man kende byens historie.

Historien om Hanstholm er historien om de glade 60’ere, de fattige 80’ere, den ubekymrede start på 00’erne, og den knap så ubekymrede slutning. Hanstholm spejler sig i resten af Danmark, men er helt sin egen; et lukket samfund, hvor man altid har følt, at man kan klare det hele selv. Og måske kan man også det. Måske er den stærke lokale ånd nok til at få byen tilbage på sporet. Eller måske er problemerne i Hanstholm så fundamentale, at der skal langt større kræfter til at vende den negative udvikling, end det borgerforeningen kan klare på et torsdagsmøde. Ikke desto mindre er tiden lige nu helt essentiel, for der er noget, der ulmer i Hanstholm. Det er 50-året for havnens grundlæggelse, og der en umiskendelig stemning af, at man står ved en skillevej. Det er nu, byen skal træffe sit valg: Hvilken retning skal vi gå?

Foto: David Leth Williams

I denne serie vil vi fortælle historien om Hanstholm igennem en række kapitler: Et kapitel om fortiden, havnen og det storslåede projekt Hanstholm; et kapitel om nutiden, byen og den gradvise affolkning; og et kapitel om fremtiden, tendenserne og den måske, måske ikke, håbløse kamp mod en langt større fjende, end den holmboerne selv tror, de kæmper imod.

Hanstholms historie

Allerede i starten af 1900-tallet bestemte politikerne på Christiansborg, at der skulle bygges en stor havneby, hvor Hanstholm ligger i dag. Planerne var dengang, at byen skulle rumme op mod 25.000 mennesker, men på grund af manglende finansiering blev projektet trukket i langdrag, og da tyskerne under besættelsen evakuerede området, fordi det var et strategisk knudepunkt, døde havnebyggeriet helt ud.

Siden kæmpede lokalsamfundet en hård kamp for at få genoptaget byggeriet, og det endte med, at politikerne i 1960 besluttede at føre projekt Hanstholm ud i livet, dog med visse modifikationer: Byplanen skulle revideres. En ny, modernistisk byplan blev udarbejdet, hvor det indledende mål var 5000 indbyggere, og herfra kunne byen vokse sig større.
Igennem 60’erne byggede man Hanstholm, der blev kaldt ”Danmarks mest moderne”, og ministeriet headhuntede progressive hjerner til nogle af byens vigtigste poster, heriblandt Ib Holm Sørensen som auktionsmester på Hanstholm Fiskeauktion og Svend Heiselberg som formand for Hanstholm Fiskeriforening.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12