Bogen om Per

Undskyld den manglende præcision, men engang i 80’erne (eller var det 90’erne?) lavede tegneserietegneren Nikoline Werdelin i sin daglige stribe Café (eller var det dens afløser Homo Metropolis?) et par tegninger, hvor den danske billedkunstner Per Kirkeby indgik som objekt – eller som en slags trofæ. Man så vistnok et lidt øretæveindbydende ægtepar med en vis kulturel kapital, som betroede nogle venner, at ”vi arbejder på at komme ind i kredsen omkring Per Kirkeby”.

Kirkeby, den succesrige danske maler og digter, som egentlig er uddannet geolog med speciale i arktisk kvartærgeologi, har siden sit gennembrud i 60’erne været genstand for en nærmest bundløs beundring – ikke mindst fra Louisiana-segmentets side.

Nu har kunstneren Erik Steffensen skrevet en biografi om manden, At trække en streg i sandet, som angiveligt er baseret på præcis 50 samtaler, og da den er blevet anmeldt i flere landsdækkende aviser, vil vi som en lille service se på, hvad anmelderne skriver, så du kan vurdere, om du selv skal gå ud og købe kalorius, eller om du lige så godt kan vente, til den er på lager i dit lokale folkebiblioteket.

I Information virker litteraturredaktør Peter Nielsen ovenud tilfreds med biografien. Han indleder med at genfortælle ”et rørende og sigende øjeblik”: Det drejer sig om Charlotte, som er Per Kirkebys ældste datter fra et kort forhold, som ikke mødte sin far, før hun blev voksen. Som Peter Nielsen genfortæller det, har Charlotte hele sin ungdom og tidlige voksenliv gået omkring på sin fars udstillinger og fotograferet hans malerier ”for at lede efter sporene efter ham i værkerne”.

”Det erfarer Per Kirkeby, da hans daværende hustru Vibeke Windeløv tilfældigt møder Charlotte og derefter gør hende til en del af familien. Per Kirkeby har ikke været der som far i hele Charlottes opvækst, han måtte netop hellige sig sine projekter og rejser, hellige sig kunsten. Men med Charlottes ankomst erfarer han, at hans malerier har en meget større betydning end blot at virke ved deres æstetik og indhold. Der ligger også en følelsesmæssig kapital gemt i billederne.”

Umiddelbart lyder det ikke så rørende, snarere lidt tragisk. Uden at kende noget til familierelationerne og Charlotte og hendes mor havde hun formentlig foretrukket en eller anden kontakt med sin far i barndomsårene. Men det er gisninger; vi er ikke psykologer her på Føljeton.

I Peter Nielsens øjne er bogen forbilledlig og sætter ”en ny standard for, hvordan man kan skrive om kunstnerliv uden at forfalde til kunstnermytologi eller sensationsmageri”. Og så ser han det som ”et scoop”, at Steffensen har haft fuld adgang til kunstnerens dagbøger, ”som kunstneren har ført flittigt og detaljeret gennem næsten alle årene”.

Et andet sted i anmeldelsen fremhæver Nielsen, at Steffensen i bogen skriver, at Kirkeby, ”selv når han er ude at rejse, i stand til at opføre sig som en landmand, hans arbejdsmark er blot flyttet nogle tusinde kilometer væk”.

Overskriften på anmeldelsen er: ‘Svigt, misundelse, tvivl, manglende potens, utroskab, orgasmer – og stor kunst’.

I Politiken er det kunstanmelderen Trine Ross, der har læst bogen. Hun er ikke helt så begejstret som Peter Nielsen og har givet biografien 4 ud af 6 hjerter. ”Steffensen går sjældent for alvor i kødet på Kirkeby,” skriver hun. ”Selv om der sådan set er nok at spørge ind til, både når det kommer til kunsten og til kærligheden. I stedet får man en forfærdelig masse at vide om Kirkeby, men man bliver ikke voldsomt meget klogere på ham. I alle tilfælde ikke som kunstner.”

Gennem Ross’ anmeldelse får man i øvrigt fornemmelsen af, at At trække en streg rummer masser af privat data, hvis man er interesseret i det: ”Som det vil være en del læsere bekendt, skilles Kirkeby og Windeløv, efter 30 års ægteskab, men ikke før hun har hjulpet ham på benene igen efter en hjerneblødning i år 2000. Kirkeby har da allerede en ny kæreste, Mari Ann Duus Jørgensen, som han gifter sig med i 2005.” Bevares.

Så er vi nået til Weekendavisen. Eller: vi troede egentlig, at det var en anmeldelse, de bragte 9. juni, men det var bare et uddrag. Et uddrag er ikke nogen anmeldelse. Hvis et uddrag er en anmeldelse, er det en temmelig ukritisk en af slagsen.

Men  det er først under læsningen af uddraget, at det går op for os, at Erik Steffensen åbenbart med en vis konsekvens omtaler Per Kirkeby som ”Per” i sin biografi. ”Den store serie raderinger, som Per senere trykte fra zinkpladerne…”; ”for Per har også vandfarver med i det nordgrønlandske”; ”akvareller var flovt stof. De blev stuvet af vejen som mange af de tegninger, Per frembragte på Grønland”; ”Per er grundigheden selv”; ”Pers rebelske sind havde ikke plads til klassiske og traditionelle dyder”; ”Per bad Eigil om at tænde for høreapparatet”; ”Pers lykkerus efter den første dag på skolen, hvor han lærte at lave en radering, udløste eufori i toget på vej hjem”.

Erik Steffensen. ’At trække en streg. Per Kirkeby – liv og værk’. Gyldendal, 450 sider. 349,95 kroner.