Nyhedsanalysen

Sagen er bøf, Arnold

French President Emmanuel Macron (L) shakes hands with US actor and founder of the R20 climate action group Arnold Schwarzenegger after their meeting on June 23, 2017 at the Elysee Palace in Paris. Around 800 political figures, lawyers and experts from around the world will launch a draft "Global Environment Pact" on June 23 in Paris to become an international treaty, affirming key environmental principles, such as the polluter-payer principles. / AFP PHOTO / GEOFFROY VAN DER HASSELT

Så er det blevet lørdag, og med mindre du har fødselsdag (til lykke), er det en ret almindelig en af slagsen. Havde det imidlertid været 30. juli, så ville vi her på Føljeton helt sikkert have valgt at kalde den for Arnold Schwarzenegger-dag, for på den dato fylder den østrigskfødte action-skuespiller og forhenværende professionelle bodybuilder og guvernør i Californien 70 år.

Første gang vi (eller en af os i hver fald) stiftede bekendtskab med Arnold, var på koloni i Skagen med folkeskolen i 1986, og nogen havde taget en kopi af actionfilmen Commando (1985) med på VHS. Vi husker den ikke som en stor filmisk oplevelse, men Arnolds karakter dræber 81 forbrydere på halvanden time, et af filmhistoriens højeste body counts. Nogle år senere så – nej, nød – vi ham som livagtig robot i Terminator 2 – Dommedag (1991), hvor han siddende på motorcyklen lader shotgun’en på samme elegante måde, som John Wayne til hest og med tømmerne i munden ladede sit gevær i cowboyfilmen True Grit i 1969. Den største filmiske oplevelse med Schwarzenegger er og bliver dog dokudramaet Pumping Iron (Sagen er bøf) fra 1977, hvor en ung, kåd, klog og sjov Arnold forsøger at vinde bodybuildertitlen som Mr. Olympia for syvende gang. Pumping Iron kan ses på Netflix, men den ligger også nogle steder ude på nettet.

I denne uge har Arnold været særdeles aktiv i vores feeds på forskellige sociale medier. Arnold er på Snap under navnet arnoldschnitzel, og her viste han sig forleden med to gamle klassekammerater, Franz og Karl, som han har gået i skole med for cirka 65 år siden. Arnold mestrer de sociale medier, og han er fremragende til at stille sig op sammen med nogle af verdens store politikere og fyre klare 12 sekunders budskaber af. I går gjorde han det med Frankrigs nye unge præsident, Emmanuel Macron, og de to var enige om at gøre ”the planet green again”. Som republikansk guvernør i Californien i 2010 grundlagde Arnold Schwarzenegger nemlig den FN-støttede klima-ngo R20 Regions of Climate Action, som er en ret stor koalition af blandt andet private virksomheder, internationale organisationer og delstatsregeringer. Og hvem vil ikke gerne møde Schwarzenegger? Som Arnold sagde i en tale forleden, kan Donald Trump ikke stoppe kampen for miljøet, selv om han har hevet USA ud af Parisaftalen. ”Én mand kan ikke gøre fortidens beskidte energikilder relevante igen,” sagde han. ”Om så hele Washington tror, at de kan stoppe os, så har de ikke en chance i helvede!”

Sådan. Mr. Olympia har talt. Sagen er bøf.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12